Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Liv. Det er ikke kun Berliner Philharmonikerne, der repræsenterer musikalsk alsidighed. På gader og pladser kan man året rundt få glæde af byens lyde.
Foto: fra bogen

Liv. Det er ikke kun Berliner Philharmonikerne, der repræsenterer musikalsk alsidighed. På gader og pladser kan man året rundt få glæde af byens lyde.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danskere viser rundt på Berlins scener i ny guidebog

11 danskere fortæller om deres forhold til den tyske hovedstad.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kan der snart siges mere om Berlin, som ikke allerede er blevet sagt og skrevet?

Det er den umiddelbare indvending mod Ole Blegvads og Rasmus Funders guidebog ’BERLINDK’: Den siger som sådan ikke meget nyt om Berlin.

Berlin er anarkistisk, Berlin er autentisk, Berlin er en by med plads til alle og i konstant bevægelse. Det er de gennemgående udsagn.

LÆS OGSÅ

Berlin er »kunstnernes brandingby nummer et«, slår galleristen Heike Arndt fast.

Berlin er »Europas teaterby nummer et«, hedder det i kapitlet med scenekunstneren Cecilie Ullerup Schmidt.

I interviewet med tenoren Peter Lodahl tilføjes det for en sikkerheds skyld, at »Berlin er verdens operaby nummer et« ...

Dejlig demokratisk
11 danskere fortæller begejstret (men ikke helt ukritisk) om deres forhold til den tyske hovedstad og med hver sit professionelle udgangspunkt.

Skuespilleren Thure Lindhardts tilgang til Berlin er især film. Han har medvirket i mere end 10 tyske produktioner og oplevet at blive udvalgt til shooting star ved Berlinalen.

»Berlin er blevet en filmby, man regner med«, siger han.

Bogens undertitel lyder: ’Tæt på den tyske hovedstad med danske kulturpersonligheder’. Mindst givende er faktisk kapitlet med Thure Lindhardt, for så vidt det er tæt på at handle mere om ham end Berlin.

Mest sexet og undergrundsagtigt er til gengæld afsnittet med queerperformeren Nikolaj Tange Lange, der tager os med til og bag om Berlins homoscene. I klubben lab.oratory er der for eksempel temadage for alle slags feticher, også nøgenfester:

»Der er noget dejlig demokratisk over det, og på en måde er det vildt afslappende, at ingen har deres hverdagskostume at gemme sig bag«.

København får ved samme lejlighed en tiltrængt røvfuld:

»Alt er så ungt, smart, renskuret og fuldstændig kønsløst«.

Bag om Berlins scener
Der er ingen ende på Berlin i disse år, i det mindste hvad angår udgivelser af utraditionelle og mere kulturhistorisk funderede guides.

Henriette Harris’ glimrende bog ’Berlin Berlin’ (2009) tager sit moderne afsæt i byen for at fortælle om dens kulturhistorie, mens Henrik Heinemeier i ’Berlin og danskerne’ (2011) tager sit udgangspunkt i selve historien, hvorfra turen så at sige går til Berlin.

Hvad kan ’BERLINDK’, som de øvrige guides ikke kan eller gør?

Den største gevinst – og overraskelse – ved Ole Blegvads og Rasmus Funders bog er, at den går bag om Berlins scener og giver os både historien om og et fagligt indblik, netop qua de interviewede, i de kulturinstitutioner, der definerer byens ånd.

Det gælder blandt andet kapitlet om basunisten Jesper Busk Sørensen og Berliner Philharmonikerne, hvor vi lærer, at der er 25 forskellige nationaliteter i orkestret!

Hvis Berliner Philharmonikerne i øvrigt var et fodboldhold, ja, så ville orkestret være ... FC Barcelona. Ingen dum sammenligning, for Berlin er en sportstosset by med særlig sans for fodbold.

Meget kritisk

Håndboldspilleren Torsten Laen fortæller i kapitlet om sportsmetropolen Berlin, at »der kommer mere end 30.000 mennesker, når Hertha Berlin spiller på Olympiastadion«.

Det tror vi gerne på. Sagt for egen regning: Den, der uforvarende er cyklet ud til Olympia en forårsdag og opdager, at Hertha Berlin spiller, får et mindre kulturchok.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det halve af Berlin er mødt op i blå fantrøjer og godt med forstærkninger til halsen. Allerede inden kampen er i gang, synges og brøles der inde bag Olympias mure. Hvem sagde fetichparty ...

»Sydafrika har diamanter. Kuwait har olie. Tyskland har sin fortid. En fortid, der stinker ...«, hedder det indledningsvis i kapitlet med scenekunstneren Cecilie Ullerup Schmidt, der fortæller rigtig godt om teatret i Berlin.

Citatet stammer fra programmet til Volksbühnes forestilling ’Goodbye Hitler – Die Ultimative Show’ fra 2004 og åbner historien om teatrene i Berlin, der jo er stærkt berømte for at deltage i det politiske liv og gå aktivt og herligt svinsk ind i samfundsdebatten.

»Folk i Berlin er forvænt med teater på et højt niveau, teatret her er ikke et museum. (...) Og selv om den intellektuelle berliner vil mene, at det ikke er særlig kritisk, er det meget kritisk i forhold til, hvad man ser i Danmark«, siger Cecilie Ullerup Schmidt.

Det udsagn er måske heller ikke den store nyhed, men godt at få det gentaget!

Visse ting kan ikke siges ofte nok.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden