Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
sprogoriginal. Kaspar Colling Nielsen har sit helt eget sprog, og læseren kan undre sig over, hvor han vil hen. Men der er faktisk mening med galskaben.
Foto: oachim Adrian

sprogoriginal. Kaspar Colling Nielsen har sit helt eget sprog, og læseren kan undre sig over, hvor han vil hen. Men der er faktisk mening med galskaben.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

6 hjerter: Dansk borgerkrigs-forudsigelse er en suveræn fremtidsfabel

'Borgerkrigen i Danmark 2018-25' handler i virkeligheden om os i 2013.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jeg forestiller mig, at Kaspar Colling Nielsen for 475 år siden ville have været en af den slags mundtlige fortællere, som kommer ud af skovens mørke, sætter sig ved de farende svendes bål og begynder at fortælle skrøner og eventyr mod at få lidt mad fra den dampende gryde.

Jeg forestiller mig, at han på mindre end tredive sekunder ville have alles fulde opmærksomhed.

Min har han her og nu.

Med årets hidtil vildeste danske roman.

En balstyrig, intelligent og fuldstændig syret fortælling, som sprænger sig vej gennem alle forhindringer for at nå frem til det, det gælder om: at tænde et bål af begejstring i hovedet på sin læser.

Det er en 475-årig rigmand, der beretter historien. Et fremtidsmenneske, som er blevet udødelig efter at have været igennem ’stamcelleprogrammet’.

Han fortæller til sin hund, en border collie ved navn Geoff, som efter en lignende behandling nu kan tænke og tale, og som kun er 350 år gammel.

Henrettelse af direktørerne Det lyder som komisk science fiction, men det er benhård nutid. ’Borgerkrigen i Danmark 2018-25’ er kun forklædt som rablende fremtidsfabel, for den handler om os.

Det er os, der ifølge forfatteren skal til at dræbe hinanden om mindre end fem år.

Fortælleren husker tilbage til dengang, han var 25 år og der var revolution i Danmark. Det var hans livs sommer. Politikere og bankdirektører blev henrettet, deres afhuggede hoveder sat på pæle. Kampvogne kørte rundt i København.

»En krig ændrer alt ekstremt hurtigt. Det ene øjeblik er man i Fakta for at hente mælk, et par dage senere er man ved at henrette nogen. Det er svært at forklare, men det går hurtigt det hele. Jeg angrer nogle bestemte handlinger fra min første krig, og jeg ville ønske, jeg havde handlet anderledes, men samtidig kan jeg ikke glemme alle de stærke følelser, der væltede rundt i mig. Det var som at være forelsket«.

Det var finanskrisen og den efterfølgende dybe økonomiske krise, som førte til opstanden. Bunden gik ud af huspriserne, da 68-generationen satte deres millionvillaer til salg.

Hundredtusinder blev insolvente og stavnsbundne til deres usælgelige boliger.

Seks års krig i Europa
Samme udvikling sås i resten af Europa. Det var alles kamp mod alle. De første bankafbrændinger fandt sted i Frankrig i 2017.

I Danmark var det hurtigt folket mod banker, realkreditinstitutter og finanssvindlere. Store dele af militæret og politiet tilsluttede sig Borgerfronten, BOF.

Krigen varede i seks år, titusinder døde.

Det er borgerkrigshistorien, der er romanens blodrøde tråd. Og Colling Nielsen forstår at sandsynliggøre, hvordan økonomisk nød kan slå om i klassekamp også i pæne lille Danmark.

Men ligesom i forfatterens overraskende debut, ’Mount København’ (2010), bidrager en lang række korte historier til at udvide billedet:

Den om grønlænderen, der vil begå selvmord med en riffel, men har for korte arme. Oldingen, der bliver sjoflet på et hospice. Kirkeskibet i Vartov, som smadrer og genopstår. Den stakkels hund, hvis herrer er kinesere (og vi ved godt, hvad de spiser i Kina!).

Bonden Thorkild, der hader sine dyr, men ender som økohelt. Bonden, der får sig en villig husbestyrerinde. BOF-soldaten, der elsker at dræbe. Manden, der begår selvmord på konens fødselsdag. Kvinden, der skjuler en hel jødisk familie i sin egen krop.

Den psykisk syge bjørn Pia, hvis honningkrukke bliver stjålet. Ikke at forglemme historien om den flåede tomat, der reflekterer over sit liv.

Tomaters trange dåseliv
Disse små fortællinger, mærkelige, absurde, groteske – og flere af dem virtuose – spiller på deres egen snurrige måde med i hovedhistorien, som de løfter.

Jeg fik gåsehud, da jeg indså, hvad det er for en velkendt verdenshistorisk erfaring, der er afsættet for historien om de flåede tomaters trange dåseliv.

Jeg tænker, at forfatterens mod til at fabulere så frit og respektløst måske er inspireret af denne erfaring. Når den skinbarlige virkelighed for længst har ødelagt enhver forestilling om, hvad der er realistisk, kan en fortæller tillade sig alt.

Og det gør Kaspar Colling Nielsen, som har potentiale til at blive dansk litteraturs nye verdensnavn.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Spændt særegent ud mellem fortid og fremtid taler han med sin helt egen stemme og på sin helt egen måde om velfærdssamfundets mulige fald.

Spændt særegent ud mellem fortid og fremtid taler han med sin helt egen stemme og på sin helt egen måde om velfærdssamfundets mulige fald

Hans samfundskritik vækker mindelser om store dystopikere som Huxley og Orwell (’Kammerat Napoleon’), hans (dum)dristige fabuleren er langt ude beslægtet med Baron von Münchhausens muntre overdrivelser.

I Martin Amis’ utrolige Auschwitz-roman ’Tidens pil’ er fortælleren ’skadet’ af sine oplevelser i lejrene og oplever alting bagfra. Den roman er ’Borgerkrigen i Danmark 2018-24’ også i familie med.

Også en kærlighedshistorie
Et dansk publikum vil bemærke tonefald fra så forskellige stemmer som Villy Sørensen (’Blot en drengestreg’), Ole Lund Kirkegaard (’Orla Frøsnapper’) og Svend Åge Madsen (’Syv aldres galskab’).

Og så har jeg allerede forbrudt mig mod det grundlæggende, for Colling Nielsen skal ikke sættes i bås, og hans stærkt afvigende gadekryds af en roman skal nok vide at bide fra sig, når Litteraturpolitiet kommer med spændetrøjerne.

Romanen handler også om et kærlighedsforhold, som holdt op. Om mindet om Leonora, som fortælleren ikke har set i 450 år, men som han tænker på hver eneste dag, og hvis kropsduft han til sin egen forbløffelse i sin egen gamle lejlighed på Nørrebro genfinder i det pudevår, de to for så lang tid siden muntrede sig i.

Og om den eng, der ligesom i Marianne Larsens digt, som fortælleren holder så meget af, stadig befinder sig under København.

Men først og fremmest handler denne forunderlige konstruktion af en roman på sindrige måder om, hvad mennesker dog kan finde på at gøre mod andre, når den kulturelle fernis forsvinder.

»Selvrefleksion er et vilkår som skaber et mørke i sindet«, konstaterer den ældgamle, men evigunge fortæller.

En mening med galskaben

Colling Nielsens anfægtende fortællekunst udspringer af dette mørke, som ikke har noget at gøre med freudianismens tese om fortrængte dunkelheder, men med den smerte, som udspringer af at vide for meget om den ondskab, der er i verden.

De kloge er ikke nødvendigvis de lykkelige.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Kaspar Colling Nielsen sætter sit sprog, som han vil. Det kan se ud, som om han tosser derudad, men intet er tilfældigt, der er faktisk mening med galskaben.

Baron von Münchhausen trak sig selv op af en sump ved at hive sig selv og hesten op ved hårene.

Kaspar Colling Nielsen respekterer (vistnok) naturlovene, men ellers er han illusionisten og alvorsmanden, der får alt til at ske.

Det er langt ude, og det er helt tæt på og sikken voldsom kraft, der kan være i en dåse flåede tomater, hvis han har haft den mellem fingrene.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

Forsiden