Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Brand. De litterære klassikere, de eksperimenterende digte, novellerne og avisklummerne samt senere også de håbløse interview med Lou Reed og William Burroughs - det er alt sammen med i 'DT - En krønike om Dan Turéll og hans tid'.
Foto: Mik Eskestad (arkiv)

Brand. De litterære klassikere, de eksperimenterende digte, novellerne og avisklummerne samt senere også de håbløse interview med Lou Reed og William Burroughs - det er alt sammen med i 'DT - En krønike om Dan Turéll og hans tid'.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Krønike om Onkel Danny er en sand fornøjelse

Henrik Palle mestrer krønikegenren i sit portræt af mediemennesket Dan Turèll.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Alle kender Dan Turèll.

Det er 20 år siden, at poeten, flanøren og samfundsrevseren døde, men hans digte, krimier og såkaldte mediemontager er for længst blevet fast pensum på både gader og gymnasier, og der findes vel næppe den unge lyriker eller rapper, der ikke er rundet af forfatterens sproglige rytme, stemningsfulde storbybilleder og stilfulde fremtræden.

Af samme grund skal der naturligvis mod til at skrive en bog om ham. Vi kender ham jo alle i forvejen.

LÆS OGSÅ

Det ved Henrik Palle godt, og indledningsvis i ’DT – En krønike om Dan Turéll og hans tid’ understreger han også, at det ikke er en biografi, han har begået. Der er ikke foretaget nye interview, bogen er alene skrevet på baggrund af Dan Turèlls forfatterskab og det massive baggrundsmateriale, der findes om ham.

Der skal således nok være dem, der kender historien i forvejen, og enkelte vil måske ligefrem ærgre sig over ikke at have fået en tilbundsgående biografi. Dem om det. ’DT’ lever nemlig op til sine egne præmisser og er i øvrigt en sand fornøjelse at læse fra første til sidste side.

Det store samtaleemne
I Henrik Palles optik starter historien lørdag 1. december 1979, da Turèll var gæst i ’Lørdagshjørnet’. Det var groft sagt et tv-program alle så, og da nationen møder på arbejde om mandagen, »er digterens optræden det store samtaleemne«.

Godt set at starte med denne episode, der bliver fulgt op af et kapitel, hvor Turèll begraves under stor bevågenhed.

Skulle vi have glemt det, er vi nu mindet om Dan Turèlls centrale placering i danskernes bevidsthed, inden vi herefter følger poeten gennem livet og i skæret af hans skæbne stifter bekendtskab med boligmangel, jazzmusik, den danske folkeskole, tegneseriens guldalder, Grateful Dead, bolle-å, Arne Jacobsen, atommarcher og meget, meget mere.

Anslaget demonstrerer ikke blot Palles enorme viden, men underbygger også indtrykket af en søgende poet, der sugede indtryk til sig, som han konstant reflekterede over og siden brugte i sin kunst.

Mest markant kommer det til udtryk i kapitlerne om 1970’erne, da alting blev politiseret og mange stofbrugende hippier endte som »rystende subsistensløse narkomaner«.

I denne rå og foranderlige tid finder Turèll gradvis sin litterære stemme kulminerende med ’Karma Cowboy’ (1974) og ’Vangede billeder’ (1975).

De får selvfølgelig god plads, men de eksperimenterende digte, novellerne og avisklummerne samt senere også de håbløse interview med Lou Reed og William Burroughs glemmes ikke af Palle. Alt sammen er med til at etablere Onkel Danny som »et litterært brand«.

Den charmerende, causerende tone

Bogen igennem får man indtrykket af en mand, der udviklede sig i takt med, at Danmark udviklede sig, og det er som antydet krønikeskriverens første væsentligste udfordring: at få den store samfundshistorie til at hænge sammen med skildringen af det lille individ. Det klarer Palle forbløffende godt.

Den anden væsentlige udfordring for krønikeskriveren er at skabe en stemme, vi er trygge ved. Vi vil ikke tales ned til, men heller ikke belæres (alt for meget) eller for den sags skyld provokeres.

LÆS KRONIKEN

Og bevares, Palle kan enkelte steder ikke nære sig for at undre sig over, hvorfor vi i dag bedre kan lide Gasolin’ end Shu-bi-dua, ligesom det skinner tydeligt igennem, hvad han mener om tiden, da »mange kvinder havde voldsomt travlt med at fortælle mændene, at de fand’me ikke skulle komme her og tro, at de havde nogen som helst ret til noget som helst«.

Ikke desto mindre er Henrik Palle i fin sproglig form. Enkelte floskler skurrer (kaste håndklædet i ringen, spise kirsebær med de store og den slags), men bogen igennem raser teksten lystigt derudad båret af den charmerende, causerende tone, Politikens læsere kender fra deres kultursider.

Og ja, for nu at slå det fast: Meget mere kan man faktisk ikke forlange af en krønike.

Tonny Vorm er chefredaktør på Historie og litteraturkritiker ved Information.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden