0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Med Elvishår og røde bakkenbarter

I elleve år har norske Jo Nesbø skræmt et stort publikum med sine kriminalromaner om vicekommissær Harry Hole. Men nu introducerer han en ny helt, som ikke er større, end at han kan skylles ud i toilettet og ned i kloaksystemet under Oslos gader. Jo Nesbøs første børnebog er netop udkommet i Danmark.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Revolveren er lagt i skuffen. Blodet flyder ikke længere i Oslos gader.

Og vicekommissær Harry Hole må for en stund passe sig selv, sit strithår og sit komplicerede forhold til kvinder og alkohol.

For det er andre og mindre helte, der på det seneste har optaget den norske krimiforfatter Jo Nesbøs fantasi.

Nemlig miniaturedrengen Bulle med Elvishår og røde bakkenbarter og hans veninde Lise, der bor på Kanonvejen ligesom Doktor Proktor med det lange stride skæg, en række ubrugelige opfindelser og en stor forkærlighed for karamelbudding.

Og de drabsmænd, der plejer at hærge i Nesbøs univers, er skiftet ud med et sæt let overvægtige tvillingeskurke, Troels og Trym, der holder sig til småkriminalitet som buksevand og indbrud.

Mobbeoffer med et fantastisk snakketøj
»I mange år har jeg fortalt historier for min datter, og hun plejer at bestemme, hvem der skal være med i dem. I denne historie bad hun om en prinsesse, der lignede hende selv lidt, en lille dreng og en gal professor«, siger Jo Nesbø.

»Så fortalte jeg historien om Lise, Bulle og Doktor Proktor. Og blev fascineret af Bulle-karakteren, der er et mobbeoffer med et fantastisk snakketøj, som bliver hans overlevelsesstrategi. Jeg skrev den ned, og det slog mig, at det var mærkeligt, at jeg aldrig tidligere havde skrevet for børn. For det er den slags historier, jeg har udtænkt flest af i tidens løb«.

Børsmægler. Sanger. Fodboldspiller. Civiløkonom. Musiker. Dramatiker. Og forfatter. I Danmark er Jo Nesbø kendt for sine kriminalromaner, men i hjemlandet Norge har han bedrevet lidt af hvert. I et lille års tid har det således også kun været nordmændene, der har kendt til ’Doktor Proktors pruttepulver’. Men nu er Nesbøs børnebogsdebut udkommet på dansk.

Derfor har han indvilget i at mødes på spisestedet Bølgen & Moi i Briskeby – et solskinsfyldt, stille kvarter lidt uden for Oslos bymidte. Der går et kvarter. Så går der ét til. Og et mere. Før en spinkel muskuløs fyr i cowboybukser med en rygsæk slænget over skulderen træder ind ad døren. Ting kan nemt gå skævt på en telefonlinje mellem København og Oslo, når man ikke taler helt samme sprog, så:

»Det må du virkelig undskylde. Jeg havde misforstået det«, siger Jo Nesbø, inden vi slår os ned udenfor i solen. Håret og skægget er lyst, det smalle ansigt er udstyret med et sæt markante kindben, og et par sorte solbriller har taget ophold i den korte frisure.

En far omgivet af bogreoler
’Doktor Proktors pruttepulver’ bringer blandt andet læseren ned i kloaksystemet under Oslos gader, hvor en anakonda ved navn Anna Konda hærger og gør livet usikkert for kloakrotter og andet småfolk. Men først og fremmest handler bogen om venskab, loyalitet og medfølelse.

»Det vigtigste er jo ikke at være den, der løber hurtigst eller er bedst til at læse. Det vigtigste er, at man er udstyret med medfølelse og et socialt instinkt. Det er noget af det, der har glædet mig mest ved min egen datter. At det havde hun faktisk allerede som lille. Det må være noget medfødt«, siger han og smiler.

Selv er Jo Nesbø opvokset i et meget læsende hjem i Molde på Vestlandet i Norge. Moderen var bibliotekar, og hans far sad som regel i en lænestol omgivet af bogreoler og læste. Som 7-årig gik Jo Nesbø på hugst i reolerne og fandt en bog med et grisehoved på en stav på forsiden, nemlig nobelprisvinderen William Goldings ’Fluernes herre’.

»Den så spændende ud, så jeg bad min far om at læse den for mig. Jeg syntes også, at den var ganske god, men lidt træg indimellem. Og mente, at jeg nok kunne gøre det bedre selv«.

Frygten i stemmen
Jo Nesbø var også selv god til at fortælle. Og det var altid ham, der blev bedt om en spøgelseshistorie, når de var flere børn sammen. Selv tænkte han, at det nok var, fordi hans historier var så gode.

»Men senere har jeg fået at vide, at det også var, fordi de kunne høre frygten i min stemme. Når man fortæller, bruger man jo sin egen frygt som benzin«.

Den benzin havde Jo masser af, fordi han var så mørkeræd. Når han skulle hente kartofler i kælderen, var han eksempelvis sikker på, at der