I dag er det 95 år siden, at forfatteren, journalisten, debattøren og kvinden bag ’Matador’ for første gang rettede sit intelligente og let ironiske brune blik mod verden. Og i mellemtiden er hun nærmest blevet et lille stykke danmarkshistorie. Det var Lise Nørgaard, der udvidede den danske geografi til også at omfatte Korsbæk, hvor alle danskere kan mødes, og hvor sarte damer går i seng, mens driftige forretningsfolk fra indre mission overtager byens handelsliv. Dette uddrag af danmarkshistorien serveret som en hverdagsfortælling i en dansk provinsby blev instrueret af Erik Balling og havde premiere i 1978 og lagde adskillige meter til den danske selvforståelse. Under en genudsendelse otte år senere havde et enkelt afsnit af serien 3,6 millioner seere, hvilket er det højeste målte antal seere til et program i Danmark nogensinde. Selv ved den sjette genudsendelse i 2006-07, hvor DR mildt sagt ikke længere var alene om tv-seerne, trak hvert afsnit over en million seere. Og med tre millioner solgte eksemplarer er 'Matador' også den mest solgte dvd i Danmark nogensinde. Hertil skal så lige lægges den million udgaver på VHS-bånd, der blev solgt inden da. Skrap journalist Lise Nørgaard er født i 1917 og opvokset i et velstillet grossererhjem i Roskilde. Efter realeksamen, husholdningsskole i Sorø og en sproguddannelse på translatørskolen blev hun i 1935 elev på Roskilde Dagblad. Og som hun sagde til Jyllands-Posten i forbindelse med sin 90-års fødselsdag: »Hele min karriere byggede på trods. Jeg blev anbragt som elev på Roskilde Dagblad, ikke fordi min far ønskede, at jeg skulle være journalist, men for at jeg skulle opdage, hvor håbløse mine drømme var. Men det gjorde mig da bare stædig«. Hun blev også gift med prokurist Mogens Flindt, og sammen fik de fire børn, inden ægteskabet blev opløst. Siden blev hun gift med redaktør Jens Nørgaard, der døde for 28 år siden. LÆS OGSÅLise Nørgaard har fået sin egen skulptur Lise Nørgaard var en af sin tids skrappeste journalister og var aktiv i kvindesagen, længe før den blev opfundet. Efter en årrække på Roskilde Dagblad blev hun i 1949 ansat på Politiken, hvor hun blev frem til 1968 og blandt andet samarbejdede med Paul Hammerich. Her blev hun en pioner inden for den kritiske forbrugerjournalistisk og tog sig også af kvindestoffet. Siden tog hun videre til ugebladet Hjemmet, hvor hun de to sidste år, 1975-77, var chefredaktør. Og 1980-88 holdt hun til på Berlingske Tidende. Kvinders rettigheder Lise Nørgaard har i tidens løb skrevet en række filmmanuskripter, blandt andet 'Med mor bag rattet' fra 1960 og 'Mig og mafiaen' fra 1973, ligesom hun også har leveret tekster til satiriske DR-programmer som 'Hov, hov', 'Uha, uha' og 'Ikk”.

Hun var medforfatter af radioføljetonen 'Karlsens kvarter', som med Lise Ringheim og Henning Moritzen i hovedrollerne blev sendt fra 1967. Ud over 'Matador' har hun også været med til at skrive 'Huset på Christianshavn' og er forfatter til en stribe romaner. Mest kendt er de selvbiografiske 'Kun en pige' og 'De sendte en dame', som siden er blevet filmatiseret. Her skildrer Lise Nørgaard en uselvstændiggørende pigeopdragelse og insisterer på kvinders ret til et selvstændigt erhverv. Men hun understreger også, at hvis man som kvinde vil det hele, skal man gøre det uden at flæbe. Nye venner I Per Wennicks dokumentar i to afsnit om Lise Nørgaard fra 2007, 'En kultiveret rappenskralde', fortæller hendes tvillingedøtre, Anne og Bente, om en humoristisk og fandenivoldsk mor, der ikke bryder sig om klynkeri, men som værdsætter flid og målrettethed. Som sørgede for dynamik, diskussioner og sjov i hjemmet, men som også målrettet forfulgte sit ønske om en journalistkarriere i København med betydelige omkostninger for børnene. LÆS OGSÅLise Nørgaard om sig selv i bronze: »Det er da løgn« Udsendelsen viser også en dame, der trods humoren, de rappe kommentarer og sin indsats for ligestilling holder fast i sin borgerlige baggrund og sine pæne manerer. Nu om dage residerer hun i en lejlighed i Skodsborg. Og efterhånden som det er tyndet ud i de jævnaldrende venner, har hun fundet sig nye og yngre af slagsen. Blandt andre venstrepolitikeren Søren Pind, som skrev en bog om hende i 2005. Altid pæn i tøjet Sløset og dårligt sprog er en af Lise Nørgaards kæreste kæpheste. Hun er fra en generation, hvor en bjørnetjeneste er noget skidt, og hvor virak betyder hellig røg og ikke ballade. Og som hun har sagt i Jyllands-Posten: »Ikke alt skal undskyldes med, at et sprog udvikler sig. Folk er ordfattige, og så pynter de på det sprog, de har. Der er dog skægge og dækkende udtryk. 'Fedt' lyder dumt, når det bruges om alting. Til gengæld er 'selvfed' pragtfuldt. Det er jeg somme tider selv«. LÆS OGSÅDen 'unge Lise Nørgaard' fylder rundt Lise Nørgaard er mor til tre døtre og til en søn og blev i fjor oldemor til et sæt tvillingedrenge. I en alder af 95 ryger hun ifølge Jyllands-Posten stadig alle de cerutter, hun orker. Ligesom damen også har en svaghed for mørk chokolade og tysk lyrik. Døden værdiger hun ifølge et interview i Søndagsavisen i 2010 ikke mange tanker. Altså bortset fra at hun vågner hver morgen og undrer sig over, at hun stadig er rask. Og altid tager pænt undertøj på, i det tilfælde at hun skulle blive kørt ned i løbet af dagen. FACEBOOK