Man kan holde af H.C. Andersens eventyr uden at ane, hvad et fyrtøj er. Eller uden at ane, hvornår en springgås ville springe, eller hvorfor børnene i ’Ole Lukøje’ ikke kunne lide kinderpulver. Men der mangler alligevel en dimension, hvis man ikke kender ordene, mener man i Den Gamle By i Århus. Derfor udsender museet nu »en form for visuel guide til H.C. Andersen«, som direktør Thomas Bloch Ravn siger om første bind af stedets nye lommebibliotek, som er tænkt som en appetitvækker til danmarkshistorien – i handy format. »Der findes nok af store, tunge bøger, som man skal have rygsæk for at slæbe hjem. Nu vil vi gerne prøve noget mere lettilgængeligt, lige til at slå op i«, siger direktøren. Og første pixiversion af danmarkshistorien tager afsæt i eventyrforfatterens historie. Uden at kende til forfatterens samtid og levevilkår er der nemlig en del af hans fortællinger, der går hen over hovederne på os, mener skribenten bag H.C. Andersen-guiden, museumsinspektør Jens Ingvordsen. »H.C. Andersen er først og fremmest en fantastisk historiefortæller, men han er også en del af vores fortid, og vi forstår kun en brøkdel af den«, siger Jens Ingvordsen. »Hans eventyr mister aldrig glansen, men måske kan vi gøre dem lidt mere forståelige. Når vi læser gamle ord som ’bimpel’ og ’kridthus’, kan de færreste af os danne billeder på nethinden. Tingene ser anderledes ud eller findes slet ikke mere. Et fyrtøj ligner ikke dem, vi kan købe tre af for en tier på tanken. Men mange af de genstande har vi i vores arkiver«, forklarer Jens Ingvordsen om baggrunden for det lille lommeleksikon, der opstod som ide i forbindelse med en udstilling i H.C. Andersen-året. Bøsser og guns Med Jens Ingvordsens egne ord har opslagsværket været den sjoveste opgave, en chef nogensinde har sat ham på: Han var nødt til først at genlæse samtlige H.C. Andersens eventyr, hvilket i sig selv var en »vanvittigt morsom oplevelse« på grund af Andersens underfundighed.
Og derefter skulle Ingvordsen i arkiverne i Den Gamle By og finde de genstande, H.C. Andersen beskrev – efter somme tider først at have fundet ud af, hvad forfatteren mente. Når Andersen eksempelvis i eventyret ’Isjomfruen’ fra 1861 beskrev »tre sølvbægre, to udmærkede bøsser og en kaffekande af sølv, den kunne man bruge, når man satte bo«, kunne Ingvordsen godt regne ud, at bøsserne ikke var mænd med homopræferencer.
