Lyt til artiklen
En efterårsdag satte den unge digter sig ned og skrev et brev til sit livs første store kærlighed, en pige ved navn Riborg Voigt.
Det var gået op for ham, at hun var forlovet med en anden. »Glem mig«, skrev H.C. Andersen. Det ville være syndigt af ham at fortsætte sin belejring af hende, forklarede han først. Og Riborg gjorde klogest i at opfatte ham som én, der aldrig nogensinde havde eksisteret.
