Vi kan nu for første gang gøre kulturhistorien op i tal, og det vil ændre vores forståelse af mennesket, videnskaberne og vores civilisation.
Det hævder de to amerikanske forskere Erez Aiden og Jean-Baptiste Michel, begge fra Harvard University, i deres nye bog, ’Uncharted – Big Data as a Lens on Human Culture’: »Over hele verden ser millioner af mennesker i dag historien på en ny måde: gennem en robots digitale øjne«.






