Bøger

Ny biografi: Suzanne Brøgger tvivlede på fri kærlighed

Ikonet for uforpligtende kærlighed frygtede selv konsekvenserne af frigørelsen.

Bøger

Suzanne Brøgger brugte sin nøgne krop som våben, da hun i 1970’erne kæmpede for den seksuelle frigørelse i Danmark. Hun reklamerede for sine idealer i bedste tv-sendetid og stod som en af de vigtigste intellektuelle forfatterstemmer i frigørelsesprojektet. Med ’Fri os fra kærligheden’ fra 1973 gik hun til kamp mod den fastlåste kærlighed og proklamerede, at alle ægteskaber burde opløses, og at man skulle lade være at få børn. Brøgger har om nogen været forkæmper – og kampplads – for den seksuelle revolution i Danmark.

Men det viser sig, at Suzanne Brøgger alligevel ikke har været så stålsat omkring sine idealer. Bag facaden tvivlede hun på projektet.

Litteraturforskeren Louise Zeuthen udkommer i næste uge med den første Suzanne Brøgger-biografi nogensinde. Og ’Krukke’, som den hedder, viser den personlige pris og Brøggers betænkeligheder bag de offentlige udtalelser og litterære programerklæringer. Den giver indblik i de tanker, Suzanne Brøgger har haft, mens hun skrev sin markante bog ’Fri os fra kærligheden’.

»Der er en skarp kritik af frigørelsesprojektet. I dagbøgerne står der på den ene side, at man skal opløse alle ægteskaber, mens der på den anden side står, at det slet ikke kan lade sig gøre at være barn i en opløst familie. Hun mener, at vi står over for et kæmpestort paradoks i forhold til, hvordan vi lever«, siger Louise Zeuthen.

Hun er lektor på Nordiske Studier ved Københavns Universitet og skrev i 2008 ph.d.-afhandling om Suzanne Brøgger. Efterfølgende spurgte forfatteren hende, om hun ville skrive biografien.

LÆS

Kasser med breve og dagbøger

Louise Zeuthen har haft adgang til det, Brøgger selv kalder dna’et i sit forfatterskab – nemlig en kolossal mængde kasser fyldt med dagbøger, breve og kærlighedskorrespondancer.

»Der er nogle ting i Suzanne Brøggers historie, som vi i vores kultur kan lære omkring frigørelsesprojektet. Vi er ikke færdige med at evaluere det endnu. Hvad fik vi ud af det? Var det for omkostningsfuldt? Ideen om, at vi kan frigøre os fra alt og blive fuldstændigt lykkelige, frie mennesker, fejlede. Det gik ikke sådan med frigørelsesvisionerne. Og spørgsmålet er hvorfor, og hvad vi kan lære af det i dag. Brøgger har altså et meget mere komplekst og nuanceret blik, end man før har regnet med«.

Louise Zeuthen giver i sin biografi flere bud på, hvorfor Suzanne Brøgger har fået rollen som symbolet på fri kærlighed trods sin usikkerhed. Brøggers første store kærlighed var den frisindede franske diplomat og kulturpersonlighed Philippe Baude. En 24 år lang kærlighedskorrespondance mellem ham og Brøgger fylder 11 kasser i forfatterens arkiv.

Foto: Privatfoto

»Han ønskede, at Suzanne Brøgger skulle videreføre hans frihedsidealer i Norden. Som 16-årig bliver hun sendt på kostskole i Silkeborg, og der skriver hun daglig med den dobbelt så gamle franskmand. Gennem brevene instruerer han hende i, hvordan hun skal få den seksuelle frigørelse indført, i første omgang på denne her kostskole, siden hen i hele Norden. Det er selvfølgelig interessant, at den kvinde, der har været galionsfigur for frigørelsen her i Danmark, er blevet skolet af en mand og hans seksuelle fantasier«, siger Louise Zeuthen.

Kulturelt pres

Louise Zeuthen pointerer, at der har ligget et enormt kulturelt pres på Brøgger, som hun har taget på sig, fra både Philippe Baude og det offentlige Danmark.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Hendes personlige historie passer ind i de behov, der var i omverdenen på det tidspunkt. Man havde brug for den figur. Hun har virket som en arena, hvor alle slåskampene omkring køn, kvinder og seksualitet har kunnet foregå. Hun passede som fod i hose med tidsåndens behov for en person, der kunne afprøve alle de ting, som andre ikke turde«, siger Louise Zeuthen.

»Derfor blev det Suzanne Brøgger, der igangsatte alle diskussionerne. Der var mange kvinder dengang, som havde brug for støtte til at komme ud af nogle ægteskaber, der ikke fungerede. De kvinder har haft brug for en stemme, der kun pegede i én retning. Og det var også det, der solgte hende som figur og forfatter«.

Louise Zeuthen mener ikke, at Brøgger-figuren krakelerer med den nye udgivelse, og Suzanne Brøgger selv fortryder intet, siger litteraturforskeren. Men hun bliver mere menneskelig og nuanceret. For eksempel afslører dagbøgerne, at forfatterens rolle har haft store menneskelige konsekvenser.

»Hele frigørelseskampen kommer til at foregå med hende midt i orkanens øje, og det betyder, at hendes indre og ydre overhovedet ikke kan hænge sammen. Det har haft en høj pris rent menneskeligt. Hun skriver i sine dagbøger, at det var på et hængende hår, at hun overlevede det, simpelthen«.

Suzanne Brøgger har ikke ønsket at give interview i forbindelse med biografien, som udkommer på mandag.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce