Krigen mod terror handler slet ikke om det falske valg mellem terror og demokrati, hævder Mikkel Bolt. Den handler i virkeligheden om at beskytte den kapitalistiske verdensorden mod nogen former for oprør. Men »kapitalismen er en social relation, der må overskrides«. Arbejdsform, løn, penge og nationalstat skal afvises. Ellers vil katastroferne tage til i styrke. Nedsmeltningen i Fukushima er bare det seneste eksempel på, hvordan kapitalismen »direkte producerer dem«. Et monster, der skifter form »Et uafhængigt arabisk proletariat ... kan meget vel vise sig at blive udgangspunktet for en global revolutionær proces, der opløser nationalstatssystemet og ophæver pengeøkonomien«, skriver kunstteoretikeren Mikkel Bolt, der akademisk allerede og ganske forfriskende har ophævet skellet mellem humaniora og samfundsvidenskab. Hans pen har engagement og retorisk tæft. I artikelsamlingen ’I en anden verden’ er der rigelig forførerisk kraft til at indfange ubefæstede læsere, der føler, at verden er uretfærdigt skruet sammen. Og hvem føler ikke det? Men derfra og så til, at der må ske et afgørende brud med den eksisterende orden?
LÆS OGSÅ Besæt alt!
Ak, nu sidder en venstrekommunistisk akademiker sgu igen med snuden i bøgerne og søger sammenhæng mellem neoavantgardistiske kunstværker og en drøm om samfundsomstyrtning!
Udgangspunktet i sådan en figur bliver næppe mere komisk, men det har Mikkel Bolt dog largesse nok til selv at se. Men derudover tager han ingen forbehold. Der er i hele Bolts systemtænkning en masse kraftige analytiske greb, som giver hoved og hale på historiens tildragelser.
Den lyser nemlig tværs igennem begivenhederne og fremkalder et monster af udbytning, der ikke bliver mindre, som tiden går, men som hele tiden skifter form. Mangler tvivlens nådegave Arbejdere, kvindegrupper og studerende udfordrede i 1960’erne og 70’erne Henry Fords transportbåndsdisciplin, og kapitalismen antog som modsvar en ny form.
