Du erindrer ikke alt på en gang, du må hive begivenhederne op en ad gangen af kraniekistens dyb. Men det irriterer dig lige fra starten, at Paul Auster skriver sine erindringer i du-form.
Det indfører en distance mellem fortælleren og den erindrende, o.k., det forstår du, men hvem er du’et, der tiltales?






