Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

PÅFALDENDE. Linse Kessler er ikke bange for at være på og stå frem. Lige nu er hun aktuel i julekalenderen 'Jul på Bryggen' på TV3 Play og eb.dk. Arkivfoto: Linda Johansen

PÅFALDENDE. Linse Kessler er ikke bange for at være på og stå frem. Lige nu er hun aktuel i julekalenderen 'Jul på Bryggen' på TV3 Play og eb.dk. Arkivfoto: Linda Johansen

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dronningen af Bryggen »skrupskider« på din mening

Journalisten Michael Holbek formidler lydhørt Linse Kesslers sprog og livshistorie.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Okay, jeg bliver aldrig nogen rigtig bryggetøs. Godt nok har Bryggen i flere år føltes som mit hood, og siden februar har jeg boet her. Men efter at have læst Linse Kesslers selvbiografi kan jeg godt se, at jeg mangler 1.600 ml i brysterne, 6 år i spjældet, mindst 15 tusser samt evnen til at slå en proper næve.

Jeg går ikke på værtshus, men på café, jeg går ikke i læderjakke, men i vintagefrakke, jeg går ikke i fitnesscenter, men i vinterbad. Kan vist højst kandidere til at være Brygge-hipster, om end lidt for gammel og uden skæg. Så kan jeg nok så meget stå der og påberåbe mig mit proletarblod og min fars karriere som jyllandsmester i fluevægt.

’Familien på Bryggen’ er det eneste reality-tv, jeg gider at se. Jeg elsker programmets karakterer, de tre seje kvinder, mor Linse, mormor Ann og datter Stephanie, eller ’Nogge’, ’Mopper’ og ’Geggo’, som de kalder hinanden. De er virkelig professionelle realitystjerner, sælger ikke ud af deres sjæl eller privatliv, men spiller sig selv, med den der lille intelligente ironi og distance.

Jeg er fascineret af deres matriarkat (»I vores familie er fædre nogen, der ikke er der«, som Linse fortæller i bogen) og af det, der fremstår som et stærkt familiefællesskab, hvor ingen har afgivet sin autonomi; de bor meget tæt på hinanden, men i hver sin lejlighed; hver kvinde har sit helt eget rum. Tonen mellem dem er lige så kærlig, som den er grov, og jeg har altid haft en svaghed for den slags usentimentale omsorg, den der kombination af kærlig og barsk opmærksomhed, som særligt Linses mor, ’Mopper’, er en mester i.

Den får vi også prøver på i Linses bog: »’Nogge’, din læbe er blevet til et næb, du ligner en and. Du ser rigtig dum ud«, siger ’Mopper’ til hende, da hendes læbe er på sit Botox- mættede højdepunkt. Og Linse giver hende ret: »Rap, rap, mand. Jeg lignede sgu virkelig Anders And«.

Journalisten Michael Holbek, som har skrevet bogen sammen med Linse, har virkelig formået at indfange hendes sprog, så man ubesværet glider ind i følelsen af, at det er Linse selv, der fortæller. Linse knepper ikke, hun »tager sig en tur på« (en kæreste, en dørmand, en rocker, en fængselsvagt), og hvis den er rigtig god, hedder det en »herretur«.

Hun har ikke tatoveringer, hun har »tusser«. Hun får ikke lammetæv, men »herresnaldertæsk«. Hun vil »skrupskide« på, hvad folk mener. Om ungdomskæresten Sonny, hvis mor havde en stand på Grønttorvet, hedder det: »Nogle mennesker er født med en guldske i munden, men Sonny, han var født med en banan i røven«. Sådan noget synes wannabetøsen her er herresjovt.

Verdensmester i eksistentiel boksning

Det er svært ikke at være betaget og opmuntret af beretningen om et menneske, der tilsyneladende er i stand til at bevare humøret og handlekraften gennem enhver hård medfart, livet har givet hende. Det kan godt være, bror Mikkel er verdensmester i supermellemvægt, men Linse er sgu verdensmester i eksistentiel boksning.

Det, der kunne være blevet en traumatisk historie om en barndom splittet mellem en meget tørstig mor på Bryggen og den pæne plejefamilie i Albertslund, bliver i stedet en historie om at få det bedste med fra to forskellige verdener: gadelivet på Bryggen og den borgerlige tryghed i forstadens parcelhus.

Det, der kunne være blevet en rapport fra en nådesløs verden af vold, bliver i stedet en historie om kamptøsen med retfærdighedsgenet; hun giver gerne tæsk, når hun eller hendes familie bliver krænket, men tager også gerne imod, når hun har respekt for sin modstander.

Det, der kunne være historien om at blive ekskluderet fra samfundet og sat i fængsel, bliver i stedet historien om fængslet som et samfund i sig selv. »Jeg er god til at sidde i spjældet«, bedyrer Linse, der som stjerneung blev gift med sin hashsmuglermedskyldige kæreste i Nakskov Arrest og stadig kan rammes ugentligt af længslen efter den svenske pølseret, der var tirsdagsmenuen i Vestre.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

SE OGSÅ

Gennem fem interviews søger komikeren Mikael Wulff at 'kortlægge kvindesjælen'. Kilde: heltnormalt.dk

Det er ikke småting, den dame har været og er: hestepige, skøjteprinsesse, slagssøster, hashsmugler, rejekælling på Grøntorvet, peep-girl, rockerkæreste, knivstikker, stripklubværtinde, tattooshopejer, hunderettighedsforkæmper, reality-tv-stjerne.

Respekt for Linse. Hun er dronning i mit hood, det har jeg fattet. Det har været en fornøjelse at sidde med min latte på den lokale og læse hendes bog. Jeg bøjer mig og afstår fra at konkurrere på milliliter, tæsk og fængselsdomme.

Men jeg tror sgu, jeg skal have en tusse. Bare en herrelille hipster-én.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden