Produktiv. Johan Sebastian Bach (1685-1750) havde 20 børn og skrev over 1.100 værker.
Foto: AP (arkiv)

Produktiv. Johan Sebastian Bach (1685-1750) havde 20 børn og skrev over 1.100 værker.

Bøger

Rapfodet portrætbog af Bach bringer musikken op i YouTube-tiden

Bogen opfordrer til at supplere læsningen med YouTube-klip.

Bøger

Karl Aage Rasmussen er en blændende jonglør med ord – det ved de fleste musikinteresserede fra hans lange række af komponistskildringer i aviser og bøger. Men at hans ører er lige så skarpe som tungen, beviser han underholdende og lærerigt i en ny Bach-biografi, der maler et interessant billede af skaberen af 1.100+ værker uden meget andet end noder og klagebreve at gå efter.

På kalejdoskopisk vis lærer vi Bach at kende som en travl og slidsom mand, der ofte alene af indre motivation komponerede sig helt ud i alle tænkelige stilarter og besætninger som en nodernes svar på en encyklopædist. En mand, der blev servil og underdanig, når han bad magthaverne om noget – og stolt og bister, når han klagede over de forhold, de tilbød en mand af hans kaliber.

Som alle, der før har læst om Bach, ved, er der ufattelig meget, man ikke ved om manden. Om hans almindelige liv som far til 20 børn gennem 2 ægteskaber. Om modtagelsen af hans musik i de forskellige byer, han var ansat. Om hans tanker om musik – og hvorfor han komponerede, som han gjorde. Vi ved det ikke. Og Rasmussen er en af dem, der rigtig gerne vil vide lidt mere.

Så når kilderne slipper op, og noderne ikke rigtig slår til for en levnedsbeskrivelse – og det gør de ret ofte – kan Rasmussen ikke dy sig for at tage loven om sandsynlighed i brug. Hvis Bach gjorde sådan i en situation, er det ikke svært at forestille sig, at han også kan have gjort det i den anden. Givetvis, måske, sandsynligvis og andre resonerende ord blander sig med rene hypoteser og gætværk bogen igennem.

Masser af musik

Det er ikke en metode, forfatteren forsøger at skjule, så svindel er der ikke tale om. Svagheden for læseren er, at det er ret svært efterfølgende at huske, hvilke af de mange oplysninger der var dokumenteret. Og så kan musikhistorien hurtigt blive rodet – eller i virkeligheden lidt for velordnet.

Musik er der til gengæld masser af. Bach bliver efter en del forviklinger og knubbede ansættelser en slags musikchef i Leipzig, hvor han igennem små 30 år fyldte kirker og kaffehuse med ufattelige mængder af original musik.

En ny kantate for kor, solister og orkester hver uge gennem fem år, store passioner, lejlighedsmusik og meget andet. Mængden i sig selv var ikke så usædvanlig i samtiden, argumenterer Rasmussen, det var kvaliteten til gengæld.

Til forståelse af den leverer Rasmussen gavmildt fire store sammenhængende kapitler om tiden i Leipzig, og der er formidlingen flyvende.

Her spiller forfatteren på alle tangenter med tankevækkende henvendelser direkte til læseren, med fascinerende beskrivelse af det besynderlige bureaukrati i det offentlige liv i en vigtig tysk by i 1700-tallet, med tråde til vores tid om opførelsespraksis og Bachs evne til i dag at være meningsfuld – og frem for alt præcise, levende gennemgange af en god portion af mandens mesterværker.

Underholde med viden

Forfatterens egen forundring over rækkeviden af komponistens skaberevner og drivkraft er den velsmurte motor for stribevis af nøgterne, fyndige karakteristikker af musikken. Uden noder og uden alt for mange fagudtryk med vedholdende opfordringer til at følge med på YouTube, hvor det meste af musikken er tilgængelig ved en simpel søgning.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Man kan ret hurtigt læse hen over det hele og lade sig underholde med viden – men brugt rigtigt med en tablet i den anden hånd er der bog til mange dage.

Tiden i Leipzig er omkranset af en minutiøs gennemgang af Bachs ungdom og tidligere, nok så væsentlige ansættelser i Weimar og sovebyen Köthen og efterfulgt af en række afsluttede kapitler om Bach som lærer, som talmystiker, som kapelmester og en stribe flere veldrejede nedslag mellem liv, sjæl og musikliv, som vi kender dem fra essayisten Rasmussens hånd.

Det er en bog uden det store udstyr. De fleste musikinteresserede vil kunne være med, og kender man ikke musikkens former og instrumenter, kan man slå op i ordlisten bagest.

Noder behøver man ikke at kunne tyde, dem har Rasmussen taget sig af.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce