Jeg kan sidde og dvæle ved en vinkel mellem fod og skinneben, mens jeg ryster på hovedet ad mine egne overgange.
Jeg undersøger punkter på min krop, for at den ikke skal samle sig. Det er morgendis omkring den. Solen står op over et landskab, mig, som ikke kan elskes som noget helt. Jeg, den, er gjort af et andet materiale.





