Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Illustration : Aslak Kelkka
Foto: Illustration : Aslak Kelkka
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kvinderne læser - men mændene anmelder

Selvom der er flest kvinder som læser i Danmark, er det primært mænd som anmelder.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der gik ikke lang tid, fra tallene blev offentliggjort, til en ilter opsang turnerede online, og prominente navne som Chelsea Clinton meldte sig i fællesråbet: Hallo, hvor er ligestillingen i litteraturens verden?

Vida, en amerikansk forening for kvindelige litterater, har i flere år analyseret førende britiske og amerikanske aviser og magasiner for kønsskævheder og lancerede for nylig en opgørelse for 2014.

Det bedste, man kan gøre, er at opfordre alle (...) til at læse bøger, der handler om mennesker, som ikke ligner dem selv

Det så skævt ud. Litteraturdækningen er fortsat centreret om mandlige anmeldere og forfattere – på trods af at kvinderne i England står for to tredjedele af bogkøbet. Blandt de største ligestillingssyndere var London Review of Books, der sidste år bragte anmeldelser skrevet af 189 mænd mod blot 49 kvinder. Selv om Vida roste, at der på 14 ud af de 15 undersøgte redaktioner var sket en fremgang siden 2013, fulgte der en venlig, men bestemt peptalk om, at litteraturredaktørerne skulle ændre deres rutiner. Nu.

Herhjemme har den litterære debat i den seneste tid især kredset om et debatindlæg af litteraten Mette Høeg, der hævdede, at unge kvindelige forfatteres navlebeskuende prosa fylder for meget.

Uanset hvad man måtte mene om den debat, sidder kvinderne solidt på dansk litteratur. Al forskning viser, at danske kvinder læser mere end mændene. Dertil snupper en stærk generation af kvindelige forfattere anført af navne som Helle Helle, Naja Marie Aidt og Kirsten Hammann i markant grad legater og priser for øjnene af deres mandlige kolleger.

Men når det kommer til at dømme om, hvad der er god og dårlig litteratur, er det dominerende køn mændene.

Politiken Research har gennemgået over 2.000 anmeldelser i Politiken, Berlingske og Jyllands-Posten af i alt 1.493 skønlitterære og faglitterære bøger anmeldt siden januar sidste år. Analysen viser, at kun knap hver tredje anmeldelse er skrevet af en kvinde. Godt en tredjedel af de bøger, der bliver anmeldt, har kvinder som forfattere – enten udelukkende kvinder eller sammen med mænd.

Selv om redaktørerne på aviserne fastslår, at man har fokus på kønsbalancen, er det ikke godt nok, lyder det andre steder i det litterære miljø. Forfattere kalder det »alt for skævt«, litteratur- og kønsforskere mener, at tallene vidner om, at ligestillingskampen ikke er overstået, mens Litteraturkritikernes Lav siger, at skævheden »tydeligvis er overset af avisernes litteraturredaktører«, der udvælger anmeldere og bøger. Formand for Dansk Forfatterforening Jakob Vedelsby siger, at det naturligvis er muligt at finde lige så mange dygtige kvindelige anmeldere:

»Hvorfor skal der være den skævhed?«.

Mand med autoritet

I 1970’erne ansporede amerikanske feminister som Kate Millett til danske studier, der viste, at det var sværere for kvinder at få adgang til det litterære parnas.

En af frontkvinderne, litteraturforsker Pil Dahlerup, påviste decideret sexisme ved at sammenligne anmeldelser af Cecil Bødker, hvoraf nogle var anmeldt i den tro, at Bødker var en mand, andre med viden om, at hun var en kvinde.

Fra et litterært perspektiv ved vi ikke, hvad vi går glip af, for vi har aldrig haft en litterær kultur, hvor mænd og kvinder er lige

Så galt er det ikke i dag, vurderer iagttagere, der ikke ser skævheden som udtryk for en bevidst udelukkelse.

Når de kvindelige kritikere ifølge Politikens undersøgelse udgør under en fjerdedel af den totale kritikerstand, er det et udtryk for en overleveret tradition om, at det er mændene, der er meningsdannere i den litterære offentlighed, siger litteraturprofessor Anne-Marie Mai fra Syddansk Universitet.

»Fra et litterært perspektiv ved vi ikke, hvad vi går glip af, for vi har aldrig haft en litterær kultur, hvor mænd og kvinder er lige. Men litteraturen har træk og egenskaber, som vi bedre kunne få belyst og beskrevet i en kultur med mere lighed i de meningsdannende rækker«.

Årtiers kønskamp har muligvis øget ligestillingen i andre brancher, men i litteraturen og også i musikken og kunsten er der langtfra ligelig fordeling, når det gælder, hvilket køn der bliver tillagt mest autoritet, vurderer professor Anne Scott Sørensen, der forsker i køn og kultur på SDU. Det er ikke bare et kønspolitisk, men også et kunstnerisk problem, da skævheden afskærer både emner og perspektiver.

»Det er der, det er sværere at gøre noget for ligestilling. For det er jo ikke af ondskabsfuldhed, at det forholder sig sådan. Det er de ubevidste normalitets- og autoritetsstrukturer«.

Kvinder ved da mest om Woolf ...

Der er ikke alene skævhed i, hvem der anmelder. Politikens analyse viser også, at når de kvindelige anmeldere får spalteplads, bliver de i højere grad end mændene sat til at anmelde kvindelige forfattere.

Selv om de kvindelige kritikere, der har skrevet mere end en anmeldelse i perioden, kun udgør en fjerdedel af kritikerstanden, står de for næsten halvdelen af alle anmeldelserne af bøger af kvindelige forfattere.

Dansk Forfatterforening kender ikke de præcise danske tal for, hvor mange bøger, der bliver udgivet af henholdsvis mænd og kvinder. Men biblioteksafgiften, der hvert år udbetales til ophavspersoner til danske udgivelser, blev i 2014 fordelt på cirka 4.700 mænd og 3.500 kvinder.

»Langt de fleste anmeldere vil sige, at de ikke anmelder som mand eller kvinde«, siger Stefan Kjerkegaard, lektor i litteratur ved Aarhus Universitet, der dog peger på, at litteraturdebatten mister noget i både bredde og dybde, hvis kritikere kun læser det, de let kan identificere sig med.

Problemet opstår, hvis litteraturen lukker sig i reservater forbeholdt bestemte køn eller baggrunde i stedet for at krydse grænser, lyder bekymringen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Flere af de kvindelige anmeldere har selv råbt højt på værker af mænd.

Vi prøver altid at rekruttere kritikere, som gør, at spredningen i køn og baggrund bliver større

Anmelder på Information Kamilla Löfström, der også er oldermand i Litteraturkritikernes Lav, oplevede i sin tid på Weekendavisen især at få tilsendt bøger skrevet af kvinder – »pinkbøger« eller »dameblade i romanform«, som hun kalder dem.

Og efter et halvt år tilknyttet som anmelder på Politiken gik det op for Lilian Munk Rösing, at hun kun havde fået tildelt værker skrevet af kvinder. Hun bad derfor sin redaktør om værker af mænd.

»Jeg ved mere om Marcel Proust og Thomas Mann, end jeg ved om Virginia Woolf, men hvis man laver en foredragsrække med den tids forfattere, vil man bede mig om at tale om Virginia Woolf, fordi man automatisk tænker i køn«, siger hun.

Forfatter Olga Ravn, der har anmeldt for både Information, Femina og Politiken, kender – og beklager – tendenserne.

»Det bedste, man kan gøre, er at opfordre alle, også litteraturredaktører og anmeldere, alle læsere i verden, til at læse bøger, der handler om mennesker, som ikke ligner dem selv«, siger hun og bakkes op af flere andre, der siger, at litteraturen netop er til for at blive læst på tværs af køn, alder, etnicitet og alt muligt andet.

Redaktører: Kvalitet over køn

I de tre morgenavisers litteraturredaktioner er der enighed om, at anmelderens evner altid må komme før køn.

Jyllands-Postens redaktør David Jacobsen Turner ser ikke umiddelbart noget problem i tallene:

»To af mine allerflittigste anmeldere er kvinder. Jeg ser ikke køn, jeg ser kompetencer. Jeg synes tit, det bliver et lidt trist perspektiv at se litteraturen i, når det hele skal kønnes på den her måde«, siger han.

På Politiken kalder redaktør Jes Stein Pedersen det »helt ude i skoven at hævde, at mandekønnet i vor tid har større betydning, når det drejer sig om kritik«:

»Vi prøver altid at rekruttere kritikere, som gør, at spredningen i køn og baggrund bliver større«, siger han og nævner et antal mandlige forfattere anmeldt af kvinder i Politiken på det seneste, fra Kim Leine til Yahya Hassan.

I alle redaktionerne går det igen, at en del anmeldere har faste forfatterskaber, de følger og anmelder. Andre gange caster man bevidst kontraster og lader en ung kvindelig kritiker anmelde en ny bog af eksempelvis Jørgen Leth eller Morten Sabroe. Men der er også god ræson i at give skønlitteratur, som bygger meget specifikt på kvindelige erfaringer, til en kvindelig anmelder, »der bedre forstår den«, siger Berlingske-redaktør Søren Kassebeer.

»Men det skal ikke være en undskyldning for ikke at jagte en mindre skæv fordeling generelt«, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Kritikerne siger selv, at selvom mere fokus på ligestillingen er nødvendigt, løser problemerne sig nok af sig selv.

Kamilla Löfström, der også underviser i anmelderi på Københavns Universitet, forudser, at mens der traditionelt har været forskel på anmeldelser skrevet af kvinder og mænd, er der nyt på vej. Den maskuline smagsdommertradition, der hiver værket ind i en retssag, er ved at blive erstattet af yngre anmeldere som Ask Hansen, Linea Maja Ernst og Tobias Skiveren, der kaster et kritisk blik på sig selv, idet de anmelder. De skriver ud fra et ’jeg’ i stedet for et ’man’, siger Löfström:

»Så bliver det absurd at tale om køn«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse
    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om hvid racisme og White Power-bevægelsen i USA.

  • Finn Frandsen

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?
    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om koens fremtid.

  • Lars Krabbe

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen
    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om den ukendte Kim Larsen.

Forsiden