Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Samfundsnyttigt. Martin Glaz Serup er en af de mange forfattere, der synes, at de omdiskuterede livsvarige ydelser til særligt dygtige kunstnere skal sættes i vejret. For samfundet har brug for kunstnere på linje med erhvervsliv, landbrug og medier.
Foto: PR-foto

Samfundsnyttigt. Martin Glaz Serup er en af de mange forfattere, der synes, at de omdiskuterede livsvarige ydelser til særligt dygtige kunstnere skal sættes i vejret. For samfundet har brug for kunstnere på linje med erhvervsliv, landbrug og medier.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forfattere: Sæt den livsvarige ydelse op

De bedste kunstnere i landet bør kunne leve af den livsvarige ydelse, de bliver tildelt. Det mener et stort flertal i Politikens forfatterundersøgelse.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den livsvarige ydelse, som 275 danske kunstnere får fra staten, bør sættes i vejret, så kunstnerne kan leve af den.

Til gengæld skal kunstnere, som bliver hædret med pengene resten af livet, ikke længere kunne søge andre arbejdslegater fra Statens Kunstfond og Statens Kunstråd.



Det mener et stort flertal af de skønlitterære forfattere, der har besvaret Politikens spørgeskema om deres livsvilkår og holdninger til kunststøtte. Tre ud af fire forfattere – hvoraf de fleste næppe nogensinde selv kommer i betragtning til en livsvarig ydelse – mener, at ydelsen bør forhøjes til en størrelse, så modtageren kan leve af den.

LÆS OGSÅ

»Der er ikke meget ræson i den måde, man tildeler den livsvarige ydelse på i dag, og der er ikke meget hæder og ære over den. Tværtimod bliver mange beskyldt for bare at have snabelen nede i den offentlig kasse. Men jeg synes, man skal sætte den op til for eksempel 300.000 kroner, så man sikrer modtagerne, at de kan leve af den og ikke behøver søge andre legater«, siger den 33-årige forfatter Martin Glaz Serup, der er en af de 236 forfattere, der har deltaget i undersøgelsen.

Martin Glaz Serup mener, at man bør opfatte kunststøtten – og dermed også den livsvarige ydelse – som en støtte, man tildeler kunstnere, fordi samfundet har brug for dem. På linje med støtte til erhvervslivet, landbruget og medierne.

Malker legater
I modsætning til arbejdslegater er størrelsen på den livsvarige ydelse afhængig af kunstnerens øvrige indtjening. Og det har fået flere af kunstnerne på livsvarig ydelse til også at søge arbejdslegater ved siden af, fordi det samlet gav dem mere i støtte end den livsvarige ydelse alene.

Den brede opbakning far forfatterne til at hæve de livsvarige ydelser ligger på linje med begge holdningen i begge forfatterforeninger og med anbefalingen fra kunststøtteudvalget under Kulturministeriet.



»Den livsvarige ydelse er tænkt som en understøttelse af de kunstnere, vi synes, gør det rigtig godt. Derfor er man nødt til at give dem en ydelse, de kan leve af, så de ikke er tvunget til at søge andre legater eller til at søge andre job. Som systemet er i dag, kommer kunstnere på livsvarig ydelse til at malke de andre legater«, siger den afgående formand for Dansk Forfatterforening, Lotte Garbers.


Ifølge Garbers har forfattere på livsvarig ydelse nemmere ved at få andre arbejdslegater end mange andre forfattere, fordi tildelingen sker til den bedste litteratur. Og er man på livsvarig ydelse, har man fået det store kvalitetsstempel.

»Så jeg tror ikke, at det behøver at koste noget samlet at hæve de livsvarige ydelser, når de samtidig fratages muligheden for at søge arbejdslegater«, siger hun.

De to forfatterforeninger mener, at den livsvarige ydelse skal op på 275.000 eller 300.000 kroner.

»Det skal ikke være professorlønninger, på den anden side skal støtten have et niveau, så man med rimelighed kan opretholde en normal livsførelse. Det her er jo en hædersbevisning til de få exceptionelt gode kunstnere«, siger formand for Danske Skønlitterære forfattere, Inge Lise Hornemann.

Hun mener, at pengene kan findes, dels ved at folk på livsvarig ydelse ikke længere modtager andre legater, dels ved at slanke det lag i Kunststyrelsen, der administrerer de forskellige støtteordninger.

Fjerne minimumstilskuddet

Kulturminister Uffe Elbæk (R) er i princippet enig i anbefalingerne af, at den livsvarige ydelse skal op på et niveau, så man kan leve af den. »Men udfordringen er, at der ikke kommer flere penge til området«, siger han. Derfor overvejer ministeren, om man helt skal fjerne minimumstilskuddet, så de kunstnere, der tjener så meget, at de kun modtager 16.528 kroner om året, fremover slet ikke får støtte. Det vil barbere lidt mere end hver fjerde modtager væk. Ligesom han overvejer at fjerne støtte til enker og enkemænd efter afdøde kunstnere, der fik livsvarig ydelse.



Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS OGSÅ »Men det forslår jo ikke i forhold til det forventningsniveau, som kunstnerne og kunststøtterapporten formulerer – altså at man sikrer, at ydelserne kommer op på et niveau, så man kan leve af dem. Man kan komme et lille stykke af vejen, men jeg tvivler på, at man kan komme op på det ønskværdige niveau med det«, siger Uffe Elbæk. Derfor er ministeren også parat til at drøfte, om der skal tages midler fra arbejdslegaterne og overføres til den livsvarige ydelse, fordi kunstnere på livsvarig ydelse ikke længere vil være blandt ansøgerne til arbejdslegater. Men Uffe Elbæk har ikke lagt sig endeligt fast på, hvad der skal ske. Han forventer, at en nyindretning af kunststøttesystemet og dermed også de livsvarige ydelser bliver forhandlet på plads i løbet af februar i Folketinget.





Inden da vil han have en række drøftelser med de kunstneriske organisationer om deres ønsker.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden