Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
underlødigt. Den afgående forfatterformand, Lotte Garbers, konstaterer, at forfattere er de mest ukollegiale mennesker, hun har mødt.  I stedet for underlødige persondebatter burde forfatterne diskutere kulturpolitik, mener hun.
Foto: Jesper Stormly Hansen

underlødigt. Den afgående forfatterformand, Lotte Garbers, konstaterer, at forfattere er de mest ukollegiale mennesker, hun har mødt. I stedet for underlødige persondebatter burde forfatterne diskutere kulturpolitik, mener hun.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forfatterformand: Politikerne må jo tænke, at vi er sindssyge

To formænd mener, at kritikken af spørgeskemaundersøgelsen er skudt ved siden af.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

På en måde er diskussionen om rundspørgen kommet til at fylde mere end resultaterne af den:

De seneste par uger har der rullet en debat om en undersøgelse af skønlitterære forfatteres livsvilkår og holdninger til kunststøtten, som Politiken har fået sendt ud til godt 500 danske forfattere.

LÆS ARTIKEL

De fire forfattere Morten Sabroe, Ib Michael, Jørgen Leth og Carsten Jensen har kritiseret undersøgelsen for at interessere sig for forfatternes privatliv og for at have en dagsorden om, at litteraturstøtten skulle spredes på flere forfattere.

Den første store artikel om forfatteres livsvilkår – som blandt andet viste, at to ud af tre af forfatterne i undersøgelsen må have andet arbejde for at klare sig økonomisk – blev bragt i torsdags.

Monumental ensomhed
Forfatteren Carsten Jensen siger, at han ikke har læst artiklen. Det er spørgsmålene i undersøgelsen, der stadig er hans store anke. Han mener blandt andet, at undersøgelsen »klientgør« forfatterne.

Hvorfor er der ikke et ord om deres forhold til forlæggerne, spørger han. Og så synes han, at det er »komplet hamrende og aldeles uinteressant« at finde ud af, om forfatterfaget giver depressioner, alkoholproblemer eller andre problemer.



»Vil man finde ud af det, kan man bare gå på biblioteket og låne en bog, hvor masser af forfattere har skrevet om den slags problemer. Forfatterne adskiller sig fra de fleste andre ved, at staten ikke kan gøre noget ved deres arbejdsmiljø. Forfatterarbejde foregår i monumental ensomhed. Det kan ingen hjælpe med. Det er talentet, der afgør, om en forfatter skal have støtte, ikke hans levevilkår. Derfor kommer det heller ikke staten eller nogen andre ved, om forfatterne kan få deres liv til at hænge sammen, for ynkelighed er ikke noget støttekriterium«, siger Carsten Jensen.

Populistisk undersøgelse
Undersøgelsen var sendt ud efter aftale med Dansk Forfatterforening og Danske Skønlitterære Forfattere, og de to foreninger er uenige i kritikken. De mener nemlig, det er på tide, at samfundet finder ud af noget mere om, hvordan forfattere klarer sig.

»Når man har sit på det tørre, bør man sige, at de resultater, undersøgelsen finder, er super vigtig information for alle dem, der har svært ved at få det til at hænge sammen«, siger den afgående formand for Dansk Forfatterforening, Lotte Garbers.

Efter tre år som formand konstaterer hun, at forfattere er de mest ukollegiale mennesker, hun har mødt. De fører ofte underlødige debatter med personangreb – hvilket hun ser kritikken af undersøgelsen som det seneste eksempel på.

Politikerne må jo tænke, at vi er sindssyge, når vi debatterer den slags i stedet for at have en litterær og kulturpolitisk deba

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



»Politikerne må jo tænke, at vi er sindssyge, når vi debatterer den slags i stedet for at have en litterær og kulturpolitisk debat«, siger Lotte Garbers, der efterlyser en større solidaritet forfatterne imellem.

Hvad siger du til kritikken af, at det er uinteressant, hvordan forfatterne personligt har det?

»Medarbejdertilfredshedsundersøgelser er helt almindelige på alle arbejdspladser. Mange forfattere vil faktisk gerne anerkendes for, at de knokler som små svin for at få udgivet deres ting. Det er lidt af et selvmål, når kritikerne uden at kende undersøgelsens resultater har sagt, at de ikke vil fremstilles som klynkere«.

Forvrænget billede
De fire forfattere har især kritiseret, at undersøgelsen stiller spørgsmål, hvor litteraturstøtten og forfatternes bibliotekspenge nævnes under ét.

Mange forfattere opfatter udelukkende deres bibliotekspenge som et vederlag for at stille værker gratis til rådighed på biblioteker.

Sammenstillingen i rundspørgen optræder eksempelvis, hvor forfatterne bliver spurgt, hvor meget de i alt modtager, når offentlige legater og bibliotekspenge bliver lagt sammen – og i et spørgsmål, hvor forfatterne skal forholde sig til, om bibliotekspengene og legater fra Statens Kunstfond og Statens Kunstråd samlet skal omfordeles, så flere forfattere får minimum 50.000 kr. om året.

»Dagsordenen er populistisk og tegner et forvrænget billede af bibliotekspengene som kunststøtte. Det er de ikke. Og jeg kunne da aldrig drømme om at dele mine bibliotekspenge med andre. Ligesom jeg ikke kunne drømme om at dele mine royalties for en bog med andre forfattere, der ikke sælger lige så meget. Jeg ved ikke, om det er normalt blandt Politikens journalister, at de går ind for ligeløn med piccolinerne, men jeg tror det ikke«, siger Carsten Jensen.

Også Morten Sabroe siger, at undersøgelsen fører til et »bråvallaslag« om biblioteksafgiften.

»Hvis ikke den havde det mål at omfordele kunststøtten og inddrage bibliotekspengene, ville den være meningsløs. Hvad skulle hensigten ellers være med undersøgelsen. At vi får at vide, hvordan forfatterne har det? Ikke særlig interessant, vel?«, skriver han i en mail.

Lotte Garbers mener, at kritikerne har berøringsangst, når de ikke vil diskutere, om bibliotekspengene og den øvrige støtte skal smøres tyndere ud.

»Ligesom det er helt validt at drøfte, om den tværtimod skal fordeles til færre, der så kunne få lidt mere«, siger hun.

Ikke et entydigt resultat

Formanden for Danske Skønlitterære Forfattere, Inge Lise Hornemann, er enig. »Undersøgelsen er væsentlig, fordi den lille gruppe på 10-15 forfattere, vi altid hører og læser om, ikke er repræsentativ for hele den danske forfatterstand. Og vi fortjener, at der bliver sat fokus på den brede skares arbejdsbetingelser og arbejdsforhold«, siger hun.

LÆS OGSÅ Under alle omstændigheder giver undersøgelsen ikke noget entydigt resultat for det spørgsmål, forfatterne især protesterer imod – altså hvorvidt kunststøtte og bibliotekspenge samlet burde omfordeles, så flere forfattere får mindst 50.000 kr.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I alt 236 eller knap halvdelen af forfatterne har valgt at svare på undersøgelsen. Og spørgsmålet deler forfatterne i undersøgelsen midt over i to grupper på hver cirka 35 procent – resten har svaret ’ved ikke’ eller ’hverken-eller’.

FACEBOOK

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden