Professor. »Jeg lider af energi«, skriver Lund. Men han lider tydeligvis ikke af trang til en bredere, folkelig appel.
Foto: NIELS HOUGAARD(arkiv)

Professor. »Jeg lider af energi«, skriver Lund. Men han lider tydeligvis ikke af trang til en bredere, folkelig appel.

Bøger

Tredje bind af sprogprofessors erindringer er mest for de indviede

Sprogforsker Jørn Lunds bog er klog og anstændig, men mest for de indviede.

Bøger

Når man har læst tredje og formodentlig sidste bind af sprogprofessor Jørn Lunds erindringer, er det første ord, der falder en ind, ’redelighed’.

En smuk, gammeldags treenighed af ordholdenhed, balancegang og orden i sagerne. Og redelighed rimer ikke nødvendigvis på kedelighed. Tværtimod.

LÆS OGSÅ

Der er jernvilje, mandsmod og kant bag det venlige ydre, også når øretæverne falder.

Med andre ord er her et menneske, der har ydet sit bedste og fulgt sit moralske kompas i alle de opgaver, han er blevet betroet. Og det er ikke så få.

Til os der ved, hvad det handler om
Blandt meget andet har Jørn Lund været chefredaktør på Den Store Danske Encyklopædi, formand for Undervisnings- og Kulturministeriets Kanonudvalg, medlem af Københavns Universitets bestyrelse, direktør for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (bogen begynder, da Lund træder tilbage herfra i 2011, 65 år gammel) og formand for Dansk Sprognævn.

Selv kalder Jørn Lund sine 11 kapitler i den lille æggeskalfarvede udgivelse ’Sket’ »erindringsessays«.

Men bortset fra et enkelt kapitel om alderen og et om morgenstemninger i Europa er der nu mest tale om små kultur- og sproghistoriske dokumenter, arbejdsmæssige statusopgørelser, der henvender sig til alle os, der så at sige i forvejen ved, hvad det handler om.

For eksempel er der en halv sides opremsninger af Jørn Lunds nuværende opgaver fra Kong Olav V’s Fond til Vajsenhusets Kuratel.

Klapjagt
»Jeg lider af energi«, skriver Lund. Men han lider tydeligvis ikke af trang til en bredere, folkelig appel. Så når der falder et fjerde (sprognørdet) hjerte, er det udelukkende for denne knastørre faglige insisteren.

At arbejdet med Den Store Danske Encyklopædi har været et hjertebarn og en lykketid, er man ikke i tvivl om.

Også selv om øretæverne efter megen ros pludselig gjorde holdt på Nytorv 17. Der var ikke klapjagt nok på de tidligere kommunister, lød kritikken.

Man er heller ikke i tvivl om, at Lund var den helt rigtige til opgaven og dertil en god chef. Det er vigtigt at være uimponeret af egen lederrolle, skriver han.

Og over for medarbejderne havde han den glimrende indstilling, at »man godt kan følges ad uden at gå i takt«.

Et budskab for flere

Mod slutningen falder sværdslagene, velment og velplaceret.

Der er drøje hug til Anders Fogh Rasmussens »ridefogedmentalitet«, Helge Sanders uduelighed, til tidens generalister og ikke mindst til den konkurrencetænkning og djøfisering, der sniger sig ind overalt, med kontrolsystemer og en »demontering af velfærdssamfundet« til følge.

LÆS OGSÅ

»Det har været en anfægtelse for mig at se en tillidskultur afløst af en mistænksomhedskultur«, skriver Jørn Lund med hele sit bagkatalog af integritet i behold.

Hvor ville man alene for de ord ønske, at bogens budskab ramte mange flere meget bredere.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce