Når man har læst tredje og formodentlig sidste bind af sprogprofessor Jørn Lunds erindringer, er det første ord, der falder en ind, ’redelighed’.
En smuk, gammeldags treenighed af ordholdenhed, balancegang og orden i sagerne. Og redelighed rimer ikke nødvendigvis på kedelighed. Tværtimod.
