Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Efter bogen: En haj, prinsgemalen og de bedst sælgende

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Direkte i finalen

Jacob Skyggebjerg får mindst én ting ud af sin nye kollektivroman, ’Hvad mener du med vi’. Romanen og forfatteren må have fået den hurtigste prisnominering i nyere tid. Romanen kom først fra tryk 23. november og udkom i onsdags, men allerede to dage før udgivelsen opnåede Skyggebjerg at blive nomineret til DR Romanprisen 2016 sammen med yderligere fem forfattere.

Forfatteren fejrede nyudgivelsen i The Vision Dome ved siden af Det Kongelige Bibliotek tirsdag aften, og han var svært tilfreds med at blive den sidste af de seks nominerede forfattere. Som man kan se andetsteds i Bøger, er en prisnominering dog ikke ensbetydende med, at alle synes, det er en overbevisende roman. De øvrige nominerede er Kamilla Hega Holsts ’På træk’, Henning Mortensens ’Kvinden i korshæren’, Ida Jessens ’En ny tid’, Carsten Jensens ’Den første sten’ og Ane Riels ’Harpiks’.

LÆS ANMELDELSE

At lande en haj

I Norge venter de ikke til efter nytår, før de kårer årets bedste bøger. For nylig kårede de vinderne af Brageprisen, og den ene af vinderne har allerede været omtalt i Politiken. Prisen som årets fagbog går nemlig til Morten A. Strøksnes for ’Havboka’, som har fået både forlæggere og læsere til at falde bagover, fordi den norske journalist og forfatter har været i stand til at fortælle en indsigtsfuld beretning om havet på en særdeles læseværdig måde.

Historien er fortalt gennem to norske mænd, som i en gummibåd rejser ud i farvandet omkring Lofoten gennem fire årstider for at forsøge at fange en kæmpehaj. Juryen mener, at forfatteren både evner at fortælle om livet over og under havoverfladen, ligesom han skildrer et venskabs mange faser.

»Især spænder forfatteren det store lærred ud for vore liv; dybet, vi stammer fra, men som vi alligevel ikke kender i fuldt omfang«. Blandt vinderne var i øvrigt også en anden kendt figur her i Danmark, Lars Saabye Christensen, som vandt prisen for bedste skønlitterære bog med romanen ’Magnet’. Ifølge juryen begynder bogen som en opvækst- og kærlighedshistorie, men udvikler sig til at blive en mursten fuld af referencer og samfundskritik. Ja tak.

Og pengene gik til ...

Én ting er naturligvis priser. Anerkendelse er fint, som det hedder, men kolde kontanter er heller ikke at foragte. Det sidste ved de forfattere, som er kommet på netboghandlen Amazons liste over årets mest solgte bøger overhovedet. Listen domineres af bøger, som ikke er hentet i den allersmalleste del af litteraturen.

Paula Hawkins’ thriller ’The Girl On the Train’ er suveræn nummer 1 med E.L. James roman ’Grey’ lige efter. Årets litterære overraskelse af Harper Lee, ’Go Set a Watchman’, har vist sig at blive lidt af et guldæg for både forfatter og forlag. De næste på listen er 4: Kristin Hannahs ’The Nightingale’, 5: David Baldaccis ’Memory Man’, 6: Lee Childs ’Make Me’, 7: John Grisham: ’Rogue Lawyer’ og 8: David Lagercrantz ’The Girl in the Spider’s Web’.

LÆS ANMELDELSE

På de hjemlige bestsellerlister kan man se, at julegaverne nu bliver indkøbt. Lagercrantz er tilbage i toppen, lige før Carsten Jensen.

De tabte romaner

Nobelprismodtageren Svetlana Aleksijevitj er sig meget bevidst, at hun er en usædvanlig stemme i tidens litteratur. Det fremgik tydeligt, da hun holdt sin nobelforelæsning i Stockholm, hvor hun bl.a. henviste til franske Gustave Flaubert, der yndede at omtalte sig selv selv som et skrivende menneske, en menneskelig pen.

»Jeg ser mig selv som et menneskeligt øre. Når jeg går hen ad en gade og hører ord, udtryk og udråb, tænker jeg altid: Hvor er der mange romaner, som bare forsvinder sporløst. De forsvinder ind i mørket. Der findes en del af livet, den, som findes i talesproget, som vi endnu ikke har formået at bringe ind i litteraturen. Vi sætter ikke pris på den, vi er ikke overraskede over eller lader os henføre af den. Men den fascinerer mig, og jeg bliver tryllebundet af den. Jeg elsker den måde, mennesker taler med hinanden på. Jeg elsker den menneskelige stemme. Den er min største kærlighed og passion«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

På bog med prinsen

Årets julespøg her i Bøger var i søndags, at vi foreslog aktuelle bøger, som kendte danske måske kunne have godt af at læse. Et af forslagene var, at prins Henrik burde læse Adda Djørups seneste udgivelse, ’Poesi og andre former for trods’.

Digterprinsen er jo både kendt for sine egne udgivelser og sine jævnlige brokkerier over at være alt for langt væk fra det royale rampelys (og anerkendelse), så opfordringen var til at forstå. Nu venter Adda Djørup så bare på, hvad prinsgemalen egentlig mener om hendes bog, for på forfatterens opfordring er den selvfølgelig allerede sendt med ilbud til Amalienborg. Djørup satser på, at prinsgemalen kvitterer med et signeret eksemplar af en af sine egne udgivelser.

Medskaber af Carver

Når vi taler om bøger, er det forfatterne, der bliver hædret, idealiseret, mytologiseret eller det modsatte. Kun sjældent taler man om, hvilken rolle redaktørerne har spillet.

Hvordan så manuskriptet ud, før redaktøren dukkede op med sin røde blyant og sine fikse ideer? Redaktørernes rolle er som regel at stå et sted ude i mørket, når læsere og kritikere har hyldet eller hånet et værk. Men der er undtagelser.

81-årige Gordon Lish er en af de mere markante. Han var redaktør på tre af Raymond Carvers bøger, og da Lish indleverede sine private til The Lilly Library ved Indiana University, fik verden et godt indblik i, hvor hårdt redaktøren var gået til værks.

Ofte havde han nedbarberet eller direkte omskrevet flere af de mest kendte Carver-historier. Da Carvers enke, Tess Gallacher, for seks år siden udgav de redigerede og uredigerede manuskripter sammen, var der kritiske røster, der mente, at publiceringen ikke gjorde noget godt for forfatteren, men snarere viste de kvaliteter, Lish havde som redaktør.

I et nyt interview til The Paris Review, som The Guardian har fået et uddrag af, erklærer Gordon Lish sig i hvert fald enig i det sidste. Han bliver spurgt, hvorvidt han forsøger at nå frem til det sublime i teksterne gennem sin redigering. Da han svarer ja, bliver han spurgt, om han her tænker på Carver eller andre forfattere, han har redigeret. »Jeg tænker på alle de forfattere, jeg har rodet rundt med. Ville Carver have fået den opmærksomhed, hvis jeg ikke havde redigeret ham? Sludder og vrøvl«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Kepler i fængslet

De to svenske forfattere bag krimipseudonymet Lars Kepler kommer for første gang til den årlige krimimesse, der holdes i Fængslet i Horsens til marts. Forfatterparret kommer og fortæller om en ny thriller, ’Playground’, som ikke er en del af deres krimiserie kriminalmanden Joona Linna.

Blandt deltagerne er også amerikanske Karin Slaughter og norske Gunnar Staalesen.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden