Stundom undrer det mig som krimilitterat, at den nordiske krimi har fået så megen succes og opmærksomhed ude i den ganske verden. Mange gange er der nemlig tale om slet håndværk, sprogligt klamphuggeri plus plots, der mere hænger sammen på god vilje og formodning, end noget, som ligner logistik og stringens.

Bevares, der er gode sager. Men gå ind i en hvilken som helst fransk boghandel, og der ligger et par skandinaviske krimier fremme, der ikke er værd at samle på, endsige købe.