Noget er helt galt i Vesten. Lede og vrede er de to ord, vi beskriver vores forhold til vores ledere med. Vælgerne er vrede, hvis ikke de er ligeglade eller bare skuffede. Politikerne omtales som nogle, der har svigtet, og politik bliver i tv-serier fortalt som et kynisk spil, hvor det hele bestemmes af teknokrater uden følelser og strateger uden idealer.
Det er ikke, fordi det hele går ad helvede til. Vi kan se, at vores foragtede politikere og deres forhadte politik faktisk løser nogle af de store problemer, og verden er jo ikke over de seneste 20-30 år kun blevet et ondere, hårdere eller mere håbløst sted. Der føres politik, som indimellem virker, men borgerne bliver mere og mere skuffede og afmægtige. Og de politikere, der taler voldsomst til skuffelsen, vinder åbenbart.
