Efter at Informations Morten Piil delvis har trukket sig tilbage, er Berlingskes Ebbe Iversen med sine 61 år de danske filmskribenters nestor.

Siden 1973 har han anmeldt og rapporteret i berlingeren med sin på en gang knivskarpe og kærlige pen. Og i løbet af karrieren, som forhåbentlig ikke er forbi endnu, har han truffet et utal af de skuespillere og instruktører, vi andre har måttet nøjes med at nyde i biografsalens hypnotiske mørke. Det er der nu kommet en uhyre læseværdig og interessant bog ud af, hvor et par menneskealdres filmjournalistik skrives sammen og igennem på sympatisk vis. For Ebbe Iversen er en meget sympatisk mand, og filmens store stjerner viser sig i hans fremstilling som begavede og venlige mennesker, der for de flestes vedkommende hverken udstiller stjernenykker eller flamboyant excentricitet. Det er Iversens gode greb, at han ikke først og fremmest selv fortæller historien om ’mig og stjernerne’, men lader aktørerne komme til orde selv. Som titlen antyder, så er det filmmenneskene, der taler; Iversen fra Danmark er deres medium, om end et uhyre tilstedeværende og kommenterende sådant. Det giver bogen en behagelig ydmyghed og hæver den over det rent anekdotiske.
Hollywood-legender Listen over de personligheder, Ebbe Iversen har truffet, er frygtindgydende. Både deciderede Hollywood-legender – som Elizabeth Taylor og John Huston – og up and coming-folk har han haft fornøjelsen af, og de af ham. Men han forekommer hverken blasert eller star struck, selv om han på intet tidspunkt lægger skjul på, at han ofte er fyldt af beundring. Men man skulle da for pokker også være et skarn, hvis ikke man følte en vis ærbødighed over at stå ansigt til ansigt med folk som Akiro Kurosawa, Ingmar Bergman, Steven Spielberg og Ken Loach – eller lod sig charmere bare en lille smule af Jane Fonda, Charlize Theron og Michelle Pfeiffer.