At kalde Philip Roths nyeste udgivelse for en roman er måske i virkeligheden en tilsnigelse. For snarere er det et eksempel på den relativt sjældne romanette. Men lad nu det ligge.

For hvilken genre bogen tilhører, er for så vidt ligegyldigt, al den stund den faktisk er særdeles læseværdig og eminent underholdende. For Roth er en djævleblændt god fortæller med et rigt sprog og en veludviklet sans for at skildre pinlige situationer på en næsten skræmmende følt måde. Det har han demonstreret talløse gange i løbet af sit efterhånden store og betydende forfatterskab, der kombinerer udforskningen af den menneskelige seksualitet og den jødiske erfaring med satire og skarp samfundskritik.