Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Olesen Peter Hove
Foto: Olesen Peter Hove

Tanne. Gid jeg i stedet havde en kaffefarm at the foot of the Ngong Hills og en sexbombemand med en rejsegrammofon og en salonriffel under armen.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Klummeskribentens krop skriger efter kaffe (og efter sex fire gange om året)

Klumme: »Du er en ualmindelig ond og led kælling«, siger rejehovederne i vasken til en kaffehungrende Lise Rønnebæk.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dynen er lang og tung som en vinter i Løkken. Eller Nørre Vorupør. Fyldt med forkølelser og følelser. Mine skuldre er iskolde og kropstemperaturen lidt over feber. Ser på urets grøndigitale tal. 5:36. Et uhyggeligt tidspunkt. Lissom 4:50 fra Paddington.

Kunne det blot blive en almindelig morgenstund, så man, som bare mig, stod ud af fjerene som et helt normalt begavet og velfungerende menneske.

Svinger Københavns længste ben ud af sengen. Ens tæer virker lidt blue. Og kolde. Det er dér, døden ta’r først fat. I ens tæer.

Så er man i gang, en dag ældre og en dag klogere. Livet er toppen, og jeg er så klar til at carpe diem quam minimum credula postero ... men hvor er kaffen?

Mit body skriger efter kaffe (og efter sex fire gange om året).

Åbner forsigtigt døren til mit ufede køkken i Vanløse som Gud og hvermand åbenbart har ret til. Gnavere, møl, ænder, sølvfisk og rottefængere. Et bedst i test-laboratorium af køkkenmejetærskere, sparkling sodavandsmaskiner, østershatte og knive samt andre Imerco-ufornødenheder. Mit liv (specielt i køkkenet) er meget kompliceret. Gid det var så enkelt.

Gid jeg i stedet havde en kaffefarm at the foot of the Ngong Hills og en sexbombemand med en rejsegrammofon og en salonriffel under armen og som var lidt Oxford Advanced i tunge og tese og godt gad flyve med mig ud over stepperne. Savannen. Hva’ fanden ... det kunne jeg godt tænke mig. Og kaffe, ikke mindst, lige nu.

I køkkenvasken ligger tyve kinesiske rejehoveder og stirrer med deres sorte knappenålsøjne helt tomt frem for sig i stålvasken. Deres ansigtsudtryk vidner om, at der som i aldrig har været fun i deres korte krumbøjede liv på bunden. Jeg ser ned på dem, lægger hovedet på ynkeskrå og siger opmanende: »Så ret dog ryggen og ta’ det som en mand. Mage til kropsforskrækkede hanrejer! Vi skal jo alle dø«. Jeg synger lidt Bertolt Brecht for dem:

»Et skib med fem master og fyrretyve kanoner ... forsvinder med mig ... tra-la-la-la-la (kan selvfølgelig ikke helt huske hele marxistteksten) ... og når de så spø’r, hvem skal så af med hovedet, svarer jeg: Alle sammen – og når hovedet springer, siger jeg hopla. HOPLA«.

Så lyder en dyb skaldyrsstemme nede fra vasken:

»Du er en ualmindelig ond og led kælling«.

»WHAT?«, siger jeg lettere overrasket. Siden hvornår er guillotinerede rejehoveder begyndt at tale?

»Du kan godt skille hovedet fra kroppen bitch ...«.

»Må jeg lige være fri for det latterlige L.O.C.-sprog«.

»... men du kan aldrig lukke kæften på sådan nogle som os«.

»Så’n no’en som jer har jo brug for lidt knæk og bræk, og den bøddel havde jeg tænkt skulle være mig ...«.

Så stikker jeg, syngende min fuckingfeminine neglehøjlakerede manicurebitchhånd ned i vasken, skovler rejernes hoveder sammen og kyler dem ned i en affaldspose, som jeg desperat snører til med en stram kællingeknude. Marcherer derpå, som en Ilse-nazi ned i gården til affaldscontaineren med det ildelugtende og talende indhold. Så kan skaldyrshovederne ligge der og plapre fanden et øre af, mens jeg, den frisindede og tåkolde (det ene udelukker ikke det andet), sætter lidt Haydn på rejsegrammofonen og napper en koptukaff (hvis jeg ellers finder den kaffe) at the foot of Ding-Dong, det hele er Ngong. Hills og auf wiedersehen.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden