Klokken er 8 om aftenen, men de to kvinder foran mig i køen foran det jødiske kulturcenter på 92nd Street i Upper East Side i New York kommer tydeligvis direkte fra arbejde.
I deres velsiddende spadseredragter, Bottega Veneta- og Kate Spade-tasker oser de af karriere og succes og udnytter begge den korte ventetid til at tjekke deres BlackBerryer og fyre et par e-mail af. Alt ved det fuldkommen vanlige: to travle newyorkerkvinder, der er på kulturjagt i den dyre del af byen efter en lang dag på arbejde. Men netop at det er blevet så fuldkommen hverdag, at ingen værdiger dem et ekstra blik eller undrer sig, er ifølge den amerikanske kommentator og forfatter Gail Collins noget nær et mirakel. I sin nye og meget omtalte bog ’When Everything Changed: The Amazing Journey of American Women From 1960 To The Present’ beskriver hun kvindernes frigørelse i USA de seneste halvtreds år som en social revolution, der har få paralleller i menneskehedens historie. »I løbet af en enkelt generation – næsten mindre – kastede de amerikanske kvinder årtusinders lænker af sig og brød næsten alle tænkelige barrierer. Og ikke bare gjorde de det, alle accepterede det så meget, at næsten ingen i dag tænker over, hvor utroligt det egentlig var«, siger hun. To tjekkede kvinder Det er netop for at opleve Collins beskrive og forklare den udvikling, at de to tjekkede kvinder har trodset de iskolde vindstød, der slår ned gennem gaderne, sådan som de kun kan det i New Yorks snorlige gader. Hundredvis af andre kvinder – og nogle enkelte mænd – har gjort det samme. »Ideen til bogen opstod, da jeg skulle skrive en historie om kvinders udvikling de sidste 1.000 år til avisen (New York Times, red.) i forbindelse med årtusindeskiftet«, siger Collins, da hun kommer på scenen sammen med sin veninde, forfatteren Nora Ephron, der har rollen som samtalepartner og ordstyrer. Salen ler muntert, da Collins forklarer, at den mandlige redaktør, der gav hende opgaven, sagde, at han naturligvis ikke ville påvirke hendes journalistik, men umiddelbart troede, det var en vinderhistorie, hun havde fat i. »Og det var det virkelig, meget mere end jeg egentlig nogensinde havde tænkt over. Og det mest forbløffende var, at det meste faktisk var sket i min egen levetid. Jeg blev næsten svimmel af at tænke på, hvor meget der var sket for kvinder«, siger hun, og kvinderne i salen – især de ældre af dem – samtykker ivrigt. »Det er rigtigt. Helt rigtigt«, nikker min sidekammerat, Barbara, der er 71 år. Hendes mand var advokat, og hun har selv aldrig arbejdet, forklarer hun, men alligevel – eller måske netop derfor – glitrer hendes øjne om kap med hendes imponerende smykker, mens hun lytter til Collins’ beskrivelse af kvindernes landvindinger på arbejdsmarkedet og i samfundet som sådan. Kvinder – nej tak Og når man hører – og læser – Collins fortælle om livet for amerikanske kvinder i 1960, er det også vanskeligt at fatte. Collins indleder både bogen og foredraget med historien om Lois Rabinowitz. En sekretær, der i 1960 skabte skandale og blev smidt ud af byretten i New York, fordi hun kom ind i retten iført bukser, da hun skulle betale en fartbøde for sin chef. Dommeren nægtede blankt at lade hende betale bøden og gav hendes mand – som kom i stedet for at gøre det – et par gode råd om, hvordan han skulle opdrage sin kone, med på vejen. »I dag ville hun kunne stille op som præsidentkandidat i det tøj – men dengang blev hun smidt ud af retten og blev gjort til grin i aviserne«, siger Collins og ryster på hovedet.
