Den tyske forfatter W.G. Sebald blev født i en lille by i Bayern i 1944, og som han skriver, »tog det nogen tid, før jeg fik om så blot en anelse om al den ødelæggelse, der fandt sted ved mit livs begyndelse«.

I skolen hørte han om Aleksander den Stores og Napoleons felttog, men intet om den seneste store krig. Denne barndomserfaring af en fortrængt, men alligevel allesteds spøgelsesagtigt nærværende fortid, blev drivende for hele hans eminente forfatterskab og findes allegorisk repræsenteret i hans mest berømte romankarakter: Austerlitz, der har både Auschwitz og den store slagmark i sit navn, men vokser op i England, uvidende om europæisk krigshistorie efter Napoleon, og ikke mindst uvidende om sin egen oprindelse som søn af tjekkiske jøder dræbt under krigen.