Som tusindvis af små bogmærker er kirsebærblomsterne fra maler Bertelsens gamle træer drysset ned i bibliopatens have. Herfra er de blæst ind i hans bibliotek, hvor de har lagt sig mellem siderne i åbne bøger og oven på lukkede. Sommeren vinker forude, og Deres BP har det præcis, som Gustav von Aschenbach, den verdensberømte digter, havde det dengang i begyndelsen af maj, da han efter en spadseretur i München pludselig blev ramt af denne længsel efter det fjerne og ukendte, »denne higen efter befrielse, aflastning og glemsel«: »En afbrydelse var påkrævet, en slags vagabondtilværelse, dagdriveri, luftforandring og tilførsel af nyt blod, for at sommeren kunne blive udholdelig og berigende. Rejse væk med andre ord. Ikke ret langt, ikke ned til tigrene. En nat i en sovevogn og en siesta på en tre-fire uger ved et eller andet mondænt feriested i Syden ...«. Bibliopatens frue har det anderledes. Hun har besluttet, at verden ikke er et sikkert sted, vil hellere (have sin gemal til at) male trapper og er på nippet til at aflyse sommerferien i Hellas til fordel for malerpensler og en uge på en ø i Kattegat - eller er det Skagerrak?