En overgang virker det, som om alle de små 20 millioner indbyggere i den egyptiske hovedstad er søgt ud til velhaverforstaden Nasr City. Især fordi det tager så lang tid at komme ind på udstillingsområdet til den 36. årlige internationale bogmesse i Kairo. Lige rundt om hjørnet er præsident Hosni Mubarak ved at sige velkommen til en delegation fra FIFA, der skal undersøge, om Egypten kan blive værtsland for VM i fodbold 2010. I dagens anledning er der udkommanderet et par tusind ekstra politifolk til Nasr City, der er vejspærringer og omkørsler, og det kan man mærke på trafikken. FIFA-folkene skal bl.a. se, hvordan Kairo er til daglig, og derfor gøres der noget ekstra for at sikre, at de ikke får oplevelsen ødelagt af alle de menige egyptere. Dertil kommer en noget uforståelig indgangspolitik, hvor alle skal sluses igennem to snævre porte med politibevogtning og et lemfældigt tasketjek, og som ikke synes at have andet formål end at gøre livet besværligt for alle. Der er én indgang for mænd og en anden for kvinder, så kvinderne ikke forulempes af mændene i trængslen. Især ved mændene er der meget lang kø. Men så er der da tid til at sludre. »Jeg er her for at se efter ny skønlitteratur«, siger Mahmoud, en petrokemisk ingeniør i 40-års alderen, der netop er flyttet hjem efter flere års arbejde i De Forenede Arabiske Emirater. Dér måtte han nøjes med den langt mindre årlige bogmesse i Sharjah. Nu er han tilbage i Kairo og glæder sig til at gæste det ubetinget største bogmarked i hele den arabiske verden. Måske finder han et par gode fagbøger, men allerhelst vil han købe romaner. »Jeg elsker at læse. Bøger er intime venner, der giver nye oplevelser«, siger han, mens han forventningsfuldt kigger frem mod indgangen, der stadig ligger flere minutter foran os. Mahmoud er typisk for den egyptiske boglæser på én måde, atypisk på en anden. Analfabeter Begejstringen for bøger deles af mange. Ganske vist kan kun halvdelen af den voksne befolkning læse, men de læser til gengæld ivrigt. Ud over de mange boghandlere er der hundredvis af fortovsstande, der sælger bøger direkte fra gaden. Statssubsidierede trykkerier sikrer, at en almindelig bog typisk koster mellem fem og ti kroner og sjældent meget mere. Og bogmessen er meget populær. Sidste år var der lidt over 4 millioner besøgende på de ti dage, bogmessen varede. Det atypiske ved Mahmoud er, at han leder efter romaner. Det er ikke den slags bøger, der er på mode for tiden. »Folk, der kommer herind, spørger typisk efter to emner: religion og politik. Især religion«, siger en af hans navnefæller, butiksassistenten Mahmoud Youssef El-Gamaa fra den store boghandel Dar El-Shorouk. Dar El-Shorouk, der har sit eget forlag, har en af de største pavilloner på bogmessen. Det er et af de steder, hvor man har en rimelig chance for at vurdere, hvad egyptiske boglæsere interesserer sig for. Nogle af de religionsinteresserede spørger om bøger, der handler om religion og samtid - f.eks. islams forhold til Vesten, fortæller butiksassistenten. Men de fleste er slet og ret interesserede i bøger om islams grundregler. »Der er en mærkbar forskel fra sidste år. Folk mangler et åndeligt aspekt i deres liv, en spirituel dimension, og derfor søger de dybere ned i religionen«, siger Mahmoud Youssef El-Gamaa. Det er ikke så svært at regne ud, hvorfor emnet er populært. De tre års åbne konflikt i Israel-Palæstina og de nylige krige i Afghanistan og Irak har været med til at øge mange araberes billede af den vestlige verden som en trussel. Ud over religion har det givet anledning til en skov af bogtitler, der handler om international politik, magtbalancer og globalisering. Derfor kan man i bogdyngerne - ud over fagbøger, ordbøger og de nyeste oversættelser af Gabriel Garcia Marquez og Danielle Steel til arabisk - finde titler som 'Det amerikanske Imperium og Irak-krigen', en essaysamling af den ansete journalist Mohamed Heikal. Pinlige forbindelser Heikal, den arabiske verdens ubetinget bedst kendte journalist, er en indædt kritiker af USA, og her skal man ikke lede efter forståelse for Washington. Det skal man heller ikke i bøger som 'En pinlig forbindelse' om USA og Saudi-Arabien eller 'Amerikas folkemord' med dens forsidebilleder af general Custer, Hiroshima og Vietnam-krigen. Helt tendentiøst bliver det, når man berører emner som Israel og jødedom. 'Leksikon over jødiske massakrer' bliver næppe nogensinde oversat til dansk. Efter sådan en rundtur i en fortættet blanding af politisk analyse og hadelitteratur er det rart at trække lidt frisk luft ude på det store udstillingsområde, hvor man går rundt mellem pavillonerne og kan få sig en frisklavet shawarma eller en kop sort te. Ud over de to centrale haller er der et halvt hundrede individuelle bygninger, heraf den, der huser Dar El-Shorouk. Bogmessen er efter alle målestokke stor. I 2003 var der ifølge organisatorerne 3.125 forlag og boghandlere til stede. De besøgende kunne bladre i 5 millioner bogtitler fra næsten 100 lande. I år er der nu alligevel noget lidt særligt over bogmessen. Noget mere internationalt. Således har verdens største branchemesse, Frankfurter Buchmesse, sin egen stand. Frankfurt har gjort 'arabisk litteratur' til særtema på årets messe, der skal finde sted til oktober. Nu skal de arabiske bøger ud til det vestlige publikum. Og der er meget at indhente. Især inden for skønlitteraturen. Måske har ivrige litteraturentusiaster stiftet bekendtskab med f.eks. den palæstinensiske digter Mahmoud Darwish eller den syriske ditto Adonis, der har været en af de forreste kandidater til nobelprisen i de seneste år. Eller samfundskritiske forfattere som egypteren Sonallah Ibrahim, der sidste år blev kendt for at smide en stor litteraturpris direkte tilbage i hovedet på den egyptiske regering - bøger som 'Zaat', der bruger nyhedsstumper og avisudklip til afbræk i handlingen, er afgjort en læsning værd. Modreaktion Men de fleste har nok kun set arabisk forfatterskab gennem Naguib Mahfouz, der i 1988 fik Nobels Litteraturpris for sine stemningsmættede skildringer af livet i Kairos små sidegader, de mest berømte skrevet i 1950'erne og 1960'erne. Og indtil for nylig gælder det faktisk også mange af araberne selv. »Da jeg begyndte at studere, troede jeg, at de arabiske romaner sluttede med Mahfouz«, siger den 32-årige Hind Wassef, medejer af Diwan, en af de bedste boghandler i Kairo for ny litteratur på både arabisk og engelsk. »Der var en periode, hvor egyptiske og arabiske forfattere i høj grad skrev i meget utilgængelig prosa. De forpuppede sig og skrev kun for den litterære scene - sig selv, andre forfattere, kritikere. Men i de seneste år er der kommet en modreaktion med en opblomstring i god arabisk litteratur«, siger hun. Når hun bliver bedt om at beskrive, hvad der sker lige nu, kalder hun det efter en tænkepause »socialrealisme med en forskel - ofte med en historisk vinkel«. Og bruger som eksempel Alaa Al-Aswanis meget roste egyptiske bog 'Emaret Yaqoubian' (Jacobians bygning), der i øjeblikket er ved at blive oversat til engelsk. En bog, der beskriver Egyptens historie de seneste 50 år gennem de skiftende indbyggere i en bestemt bygning i Kairos centrum. Kvindelitteratur Også kvindelitteratur har de seneste 20-30 år været på vej frem. Hind Wassef nævner egypterne Hala El-Badri, Somaya Ramadan og Miral El-Tahawi samt Sahar Khalifa fra Palæstina og Ahlam Mustaghanmi fra Tunesien som eksempler - alle er blevet oversat til engelsk og i nogle tilfælde andre sprog. Alle skriver de om livet i den arabiske hverdag, ofte med en historisk dimension, og typisk set fra kvindernes synspunkt. Da American University i 2001 gav årets Naguib Mahfouz Æresmedalje til Somaya Ramadan for bogen 'Awraq Al-Nargis' ('Narcissus' Blade'), hed det i begrundelsen, at hendes sprog havde »en hallucinerende og fængende fortællestil, sanselig skrivning par excellence: Skrivning, mens man stirrer i eksistensens afgrund«. Ifølge Hind Wassef er der disse år også en opblomstring i litteratur om sufismen, en mystisk-religiøs retning inden for islam, hvor trance, meditation, ekstase og helgendyrkelse er almindelig. »Der er tale om en slags 'tilbage til rødderne'-udvikling, men til andre rødder end den traditionelle religion. Der gøres oprør mod den ortodokse religion og dens diktater«, siger hun. Svært at trænge igennem Alle, jeg taler med på den arabiske litteraturscene - samt alle debattører i dagspressen - synes, at det er fremragende, at arabisk litteratur nu får et skub fremad på Frankfurt-messen. Men der er også kritikere. Som irakeren Khalid Al-Maaly, der har et hjørne i den store pavillon med titlen 'Arabiske Udgiveres Hus', hvor omtrent 200 udgivere fra hele den arabiske verden deler rum. Al-Maaly flygtede til Tyskland, da Saddam Hussein tog magten i 1979, og bor nu i Köln, hvor han har et forlag, der oversætter og udgiver tyske bøger på arabisk og vice versa. »Egentlig er det arabiske særtema en ideel tanke. Men der kommer ikke noget ud af det«, siger Khalid Al-Maaly. »Bogmessen er allerede til oktober. Men ingen har nogen ide om, hvordan den skal håndteres. Det er Den Arabiske Liga, der skal gøre en stor del af arbejdet, men det er en korrupt organisation, der ikke har noget at samarbejde med de arabiske intellektuelle om«, siger han vredt. Især bekymrer han sig over, hvad man kan nå at oversætte ud over de allermest kendte navne, som allerede er tilgængelige. Arabisk er et meget lille sprog med oversætterøjne. Kun omtrent en procent af alle oversættelser på verdensplan har arabisk som startsprog. »Den Arabiske Liga behandler det, som om det er en modemesse. Der er ikke styr på, om der skal være et underliggende tema eller koncept, hvilke forlæggere der skal med, hvordan bøgerne skal udvælges, hvem der skal oversætte dem. Det er et arbejde, der burde tage mindst tre års forberedelse, og de er ikke engang for alvor begyndt at oversætte endnu!«, siger Khalid Al-Maaly, før han må vende sig rundt og ekspedere en høflig saudiarabisk kunde, der godt vil høre mere om tysk litteratur. Det er svært for den arabiske litteratur at trænge igennem. Også i sine egne cirkler.