0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Mordet på en fri stemme

Tragedien om det hadefulde mord på journalisten Daniel Pearl fra Wall Street Journal var også mordet på et lykkeligt ungt ægteskab og et vidnesbyrd om en ukuelig livskraft. Enken Mariane Pearls bog om forløbet er en storpolitisk thriller i svøb.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Mariane Pearl er en ung og dygtig fransk tv-dokumentariker med cubanske, jødiske og mange andre rødder - noget, der uden tvivl har bidraget til både hendes kosmopolitiske natur og åbenlyse mørke skønhed.

Men hun er også enke efter den amerikanske journalist Daniel Pearl, der i det tidlige forår 2002, på den sidste dag af parrets ophold i den pakistanske millionby Karachi, blev bortført, videofilmet, dræbt og parteret.

Forbrydelsen var nøje planlagt af flere fundamentalistiske celler med uigennemskuelige rødder, og den skete nogle måneder efter angrebet på WTC i had til det USA, som Daniel Pearl i fundamentalisternes øjne og ideologi repræsenterede.

Forkælet og moralsk
Pearl var som først Mellemøsten- og siden Sydasienkorrespondent en af stjernerne på Wall Street Journal, og han var jødisk (det sidste frygtede hans forældre - med rette, skulle det vise sig - var en fare for ham i muslimske lande).

Trods stærk og stolt jødisk identitet med en gammel slægtshistorie repræsenterede Pearl det bedste af det moderne USA og holdt sin objektive, sekulære og humanistiske fane højt.

Selv om han hyldede de amerikanske idealer, var han udmærket klar over, at hans landsmænds billede af omverdenen lod en del tilbage at ønske (det var også det, han ville ændre), og han var ikke patriot i den vulgære forstand.

Daniel Pearl var uden tvivl en både begavet, humoristisk, forkælet og dybt moralsk mand, på mange punkter stadig en glad og idealistisk dreng.

Overbevisende
I bogen 'A Mighty Heart' (en betegnende titel), som hans enke har skrevet sammen med en tidligere Newsweek-redaktør, Sarah Crichton, og med stor succes udgivet i både USA og England sidste år, beskriver Mariane Pearl ikke overraskende sin mand i lutter positive vendinger, ligesom hun citerer næsten andægtigt fra hans artikler og hans mail til redaktionen om ansvarlige sikkerhedsforanstaltninger for korrespondenterne.

Men hendes beskrivelse virker overbevisende og er understøttet af både eksempler fra hans liv og udsagn fra andre.

I en måned levede Mariane Pearl i et limbo, midtvejs i sin første graviditet, i et stort lejet hus, der blev invaderet af efterretnings- og politifolk fra både USA og Pakistan med uigennemskuelige interesser og kompetencer, og håbede at få sin elskede tilbage.

Kvinde med mission
Det fik hun ikke, men hun fødte hans søn i sin hjemby Paris nogle måneder efter, under både den pakistanske, den franske og den amerikanske præsidents bevågenhed. Hun besøgte dem alle og fik selv besøg af Laura Bush (med datter) og brev fra Bill Clinton i anledning af fødslen. Mariane Pearl blev med andre ord en storpolitisk celebrity. Og det finder hun ganske naturligt.

For hendes selvfølelse fejler intet, og hun var både sammen med sin mand og endnu mere efter hans død en kvinde med en mission: Først den for ambitiøse korrespondenter typiske: at gøre verden bedre gennem viden og dermed forståelse, siden den private, men også universelle ambition at leve videre i den myrdede mands ånd og opdrage hans søn i den.

Selv er Mariane Pearl buddhist og har sit lille husalter med i Karachi, hvilket hun får god brug for i tiden under og efter mandens bortførelse. Men hun og medforfatteren har dog klogeligt nedtonet den buddhistiske side af hendes personlighed. For religion bør ikke forhindre forståelsen og kommunikationen mellem mennesker - den filosofi ligger til grund for både hendes og mandens liv.

Tragedie af græske dimensioner
Selv om talen om hovedpersonernes mission, idealer, ånd og modstand mod mørkets kræfter kan smage lidt af tilsætningsstoffer på grund af det journalistiske sprog, som er bogens, og selv om danske læsere uden tvivl har det sværere med de begreber end både amerikanske og franske, så skinner der et ægte engagement igennem det til tider lidt selvhøjtidelige toneleje.

Først og fremmest får 'A Mighty Heart' en enorm etisk og æstetisk legitimitet, fordi denne kvinde har været igennem et personligt mareridt og en tragedie af klassiske græske dimensioner. Uanset smålige indvendinger går man ikke - i hvert fald ikke på bundlinjen - i rette med en person, der har været i Mariane Pearls sted.

Under læsningen af 'A Mighty Heart', især den halvdel af bogen, der foregår, inden hun kender sandheden - men vi gør! - sidder læseren med et bestemt billede på sin indre nethinde: bortførernes rundsendte billede af Pearl som gidsel med en pistol mod tindingen, som også blev trykt i danske aviser.

Storpolitik
Der er en storpolitisk thriller i svøb i Mariane Pearls bog: for hvor står Pakistans statslige efterretningsvæsen ISI i sagen, hvad ved CIA og FBI, hvor meget i klemme er præsident Musharraf, osv., osv. Hun er ikke blind for dybden af moradset og udenforståendes uvidenhed om det, men vælger at forholde sig til de konkrete mænd, pakistanere