Mariane Pearl er en ung og dygtig fransk tv-dokumentariker med cubanske, jødiske og mange andre rødder - noget, der uden tvivl har bidraget til både hendes kosmopolitiske natur og åbenlyse mørke skønhed. Men hun er også enke efter den amerikanske journalist Daniel Pearl, der i det tidlige forår 2002, på den sidste dag af parrets ophold i den pakistanske millionby Karachi, blev bortført, videofilmet, dræbt og parteret. Forbrydelsen var nøje planlagt af flere fundamentalistiske celler med uigennemskuelige rødder, og den skete nogle måneder efter angrebet på WTC i had til det USA, som Daniel Pearl i fundamentalisternes øjne og ideologi repræsenterede. Forkælet og moralsk Pearl var som først Mellemøsten- og siden Sydasienkorrespondent en af stjernerne på Wall Street Journal, og han var jødisk (det sidste frygtede hans forældre - med rette, skulle det vise sig - var en fare for ham i muslimske lande). Trods stærk og stolt jødisk identitet med en gammel slægtshistorie repræsenterede Pearl det bedste af det moderne USA og holdt sin objektive, sekulære og humanistiske fane højt. Selv om han hyldede de amerikanske idealer, var han udmærket klar over, at hans landsmænds billede af omverdenen lod en del tilbage at ønske (det var også det, han ville ændre), og han var ikke patriot i den vulgære forstand. Daniel Pearl var uden tvivl en både begavet, humoristisk, forkælet og dybt moralsk mand, på mange punkter stadig en glad og idealistisk dreng. Overbevisende I bogen 'A Mighty Heart' (en betegnende titel), som hans enke har skrevet sammen med en tidligere Newsweek-redaktør, Sarah Crichton, og med stor succes udgivet i både USA og England sidste år, beskriver Mariane Pearl ikke overraskende sin mand i lutter positive vendinger, ligesom hun citerer næsten andægtigt fra hans artikler og hans mail til redaktionen om ansvarlige sikkerhedsforanstaltninger for korrespondenterne. Men hendes beskrivelse virker overbevisende og er understøttet af både eksempler fra hans liv og udsagn fra andre. I en måned levede Mariane Pearl i et limbo, midtvejs i sin første graviditet, i et stort lejet hus, der blev invaderet af efterretnings- og politifolk fra både USA og Pakistan med uigennemskuelige interesser og kompetencer, og håbede at få sin elskede tilbage. Kvinde med mission Det fik hun ikke, men hun fødte hans søn i sin hjemby Paris nogle måneder efter, under både den pakistanske, den franske og den amerikanske præsidents bevågenhed. Hun besøgte dem alle og fik selv besøg af Laura Bush (med datter) og brev fra Bill Clinton i anledning af fødslen. Mariane Pearl blev med andre ord en storpolitisk celebrity. Og det finder hun ganske naturligt. For hendes selvfølelse fejler intet, og hun var både sammen med sin mand og endnu mere efter hans død en kvinde med en mission: Først den for ambitiøse korrespondenter typiske: at gøre verden bedre gennem viden og dermed forståelse, siden den private, men også universelle ambition at leve videre i den myrdede mands ånd og opdrage hans søn i den. Selv er Mariane Pearl buddhist og har sit lille husalter med i Karachi, hvilket hun får god brug for i tiden under og efter mandens bortførelse. Men hun og medforfatteren har dog klogeligt nedtonet den buddhistiske side af hendes personlighed. For religion bør ikke forhindre forståelsen og kommunikationen mellem mennesker - den filosofi ligger til grund for både hendes og mandens liv. Tragedie af græske dimensioner Selv om talen om hovedpersonernes mission, idealer, ånd og modstand mod mørkets kræfter kan smage lidt af tilsætningsstoffer på grund af det journalistiske sprog, som er bogens, og selv om danske læsere uden tvivl har det sværere med de begreber end både amerikanske og franske, så skinner der et ægte engagement igennem det til tider lidt selvhøjtidelige toneleje. Først og fremmest får 'A Mighty Heart' en enorm etisk og æstetisk legitimitet, fordi denne kvinde har været igennem et personligt mareridt og en tragedie af klassiske græske dimensioner. Uanset smålige indvendinger går man ikke - i hvert fald ikke på bundlinjen - i rette med en person, der har været i Mariane Pearls sted. Under læsningen af 'A Mighty Heart', især den halvdel af bogen, der foregår, inden hun kender sandheden - men vi gør! - sidder læseren med et bestemt billede på sin indre nethinde: bortførernes rundsendte billede af Pearl som gidsel med en pistol mod tindingen, som også blev trykt i danske aviser. Storpolitik Der er en storpolitisk thriller i svøb i Mariane Pearls bog: for hvor står Pakistans statslige efterretningsvæsen ISI i sagen, hvad ved CIA og FBI, hvor meget i klemme er præsident Musharraf, osv., osv. Hun er ikke blind for dybden af moradset og udenforståendes uvidenhed om det, men vælger at forholde sig til de konkrete mænd, pakistanere som amerikanere, der kommer til det store hus i Karachi for at finde Pearl og bortførerne. Her knytter/klamrer Mariane Pearl sig med noget nær (gensidig) forelskelse til en elegant pakistansk efterretningsofficer kaldet 'Captain', med hvem hun opretholder en livline af gensidig tillid i det omgivende uigennemtrængelige moralske og politiske mørke. Også Wall Steet Journals udlandsredaktør kommer til Karachi, ligesom det amerikanske konsulats sikkerhedsofficer spiller en central og positiv rolle for hende. Endelig er der Daniel Pearls farverige indisk-amerikanske jetsetveninde og kollega fra avisen, der har lejet det store dyre hus i Karachi for at skrive en bog om tantra. Hun deltager dygtigt og målrettet i sporingen af Pearls færden op til forsvindingen og bliver en intim allieret. Globaliseringens afstand Forbrydelsen mod Daniel Pearl var en forbrydelse mod alt, hvad han repræsenterede, heriblandt lige præcis Dem og mig - sekulære vesterlændinge, demokrater, forbrugere, avislæsere og civilister - og vores idé om, at bare man kan få folk i tale, kan man også få dem til at forstå, og så vil der ikke være så meget had og vold i verden. Så hvis man ikke gribes af Mariane Pearls private kærligheds- og lidelseshistorie (men det gør man), så kan man læse om Daniel Pearls skæbne som en illustration af, hvor langt klodens mennesker befinder sig fra hinanden på trods af - eller er det på grund af? - globaliseringen, den uhindrede elektroniske og fysiske kommunikation og masser af dygtige, velmenende mediefolk som Daniel Pearl. Var der ikke mulighed for at komme ud 'worldwide', ville det ikke være så attraktivt hverken at lave spektakulære selvmordsaktioner eller bortføre folk, man kan ydmyge på video (mordet på Pearl lå en overgang på internettet og kunne ikke med hjemmel i amerikansk lov kræves fjernet ...). Information ledsaget af forståelse Men der er ingen vej tilbage: Hele verden lever takket være den nemme transport og informationsflodbølgen på nakken af hinanden, vi påfører hinanden etiske og fysiske krænkelser via medier og marked, kapitaloverførsler og ressourceudnyttelse, personlig frigørelse og nytænkning (eller det modsatte), og fordi historierne om det straks spredes, spredes vreden over det også. Garanti for modtagerens forståelse er endnu ikke indbygget i de billeder og informationer, mediernes journalister sender ud. Daniel Pearl var ifølge hans enke en af dem, der ønskede at formidle forståelse sammen med informationerne. Det var ikke det, han blev myrdet for, men det var det ønske, der bragte ham til et farligt sted i verden. Der bliver brug for mange flere af hans slags, hvis vores livsanskuelse skal sejre. Og det skal den, om end visse moderationer ville være klædelige og gavnlige for artens overlevelse.