Fra tid til anden bør enhver bogsamler rydde op i sine depoter. Dels kan der også for den indædte nørd opstå uimodsigelige behov for plads til andre ting. Dels er der hensynet til ens myndige frue, og endelig er der jo sket ting og sager ude i verden, som mindsker behovet for, hvilke bøger, album, hefter, pjecer, pamfletter og plakater man selv bør eje - sådan stofligt set. Google-miraklet Selv for en bibliopat kan det m.a.o. gå hen og blive for voldsomt med alle de bogstaver på alt det papir i alle de publikationer. (Vi ser allerede vantroen i øjnene hos vore followers, men rolig nu, så galt står det ikke til!). Næ, det vi såmænd blot hentyder til, er det mirakel, der i snart hver eneste opkoblede flække på kloden går under navnet Google. Søgemaskinen, som i løbet af 0.11 sekunder kan identificere og rangordne 33.714 henvisninger på nettet til Lautremonts legendariske kombination af en symaskine og en paraply på et natbord i 'Maldorors sange'. Respekt! Allerede nu er Google et af den moderne verdens mest genfortryllende fænomener. Kan vor læser overhovedet huske, hvordan det egentlig var dengang, man hele tiden var nødt til at konsultere sit leksikon eller diverse andre opslagsværker i forbindelse med de mest trivielle spørgsmål? Nej, vel. Jeg googler, altså er jeg. Men den nuværende herlighed er for intet at regne mod, hvad Google er på vej til at blive - ikke mindst i litteraturens verden. Vi tænker på den ambition, som Larry Page (smukt efternavn), medstifteren af Google, udtrykte for nylig. Først slog han fast, at »Googles mission er at organisere den information, der er i verden«. Sådan. Mens nogen endnu ikke har taget sig sammen til at alfabetisere deres skønlitterære bøger, går andre ikke af vejen for at ville organisere den information, der er i verden. Respekt! Digitale biblioteker Her er det, at informationsmængden i Bibliopatens kælder, der snildt kunne give plads til et bordtennisbord, kommer ind i billedet. Sagen er den, at Google er gået i gang med at skanne et betydeligt antal af de bøger, der eksisterer. Ikke bare i uddrag, men hele værker. Søgemaskinen, der har hovedsæde i Mountain View i Californien, samarbejder med bibliotekerne på nogle af verdens bedste og mest indflydelsesrige universiteter og biblioteker, blandt andre Stanford, Harvard, Oxford og New York Public Library, om at skanne hele værker med henblik på at tilgængeliggøre dem in extenso på nettet. Resultatet bliver enorme digitale biblioteker, uendelige mængder af affotograferede bøger, som enhver borger i Google vil kunne bladre rundt i derhjemme ved skærmen. Alene University of Michigan vil være i stand til at skanne 5.000 (femtusind!) bøger om dagen, når samarbejdet med Google for alvor er oppe at køre. For brugeren vil læseoplevelsen ved skærmen være stor, idet der bliver tale om knivskarpe, højopløselige gengivelser af hver enkelt side, lover Google. I første omgang er det selvsagt værker, der ikke er copyrightbehæftede, som vil blive skannet. Det gælder i USA de fleste bøger udgivet før 1923, men flere forlag er også på vej ind i projektet, idet erfaringer viser, at nettilgængeliggørelsen af bøger, der ellers bare samler støv på lagre, øger salget af dem. Vildnisset formerer sig Se, alt dette for gennem hovedet på undertegnede kældermenneske, da han for nylig kæmpede sig vej ad de smalle stier i sin boligs underste morads, som kunne ligne en hyldest til vildnisset i Frederiksberg Antikvariat i Leif Nørballes tid, men ikke er det. Det er såmænd blot resultatet af overspringshandlinger, der har parret sig med distraktioner og fruentimmerpres. De ved: Man skal i kælderen for at tømme affugteren for vand, et klart mandejob, og tager vanen tro en stak materiale med ned i kælderen for at lægge det på en reol. Men ak. Allerede lige inden for døren får man på grund af en væltet dunk linolie brug for en ekstra hånd, hvorefter man lægger det, man har i favnen, et tilfældigt sted. Da man endelig er færdig med linoliesøberiet (også et klart mandejob), har man glemt, hvorfor man gik ned i kælderen in the first place, men vildnisset, ja, det har formeret sig. Museal Mission Impossible Nuvel, i denne omgang glemte vi ikke vort ærinde, men fik faktisk lagt samtlige numre af det for længst hedengangne magasin 'NB' på en til formålet anvendelig, rustfri hylde. Vi glemte heller ikke os selv eller vor diagnose, thi i stuen ovenover spillede vor søn så smukt på pianoet, at vi måtte sætte os på vor mormors gamle stol og kigge dybt i vor sorte samlersjæl: Hvorfor har drengene ikke det musikrum i kælderen, de fortjener? Hvorfor har vi ikke et bordtennisbord? Hvorfor har vor rødstøvlede frue ikke et underjordisk boudoir med dæmpet belysning? »Hvad er det i det hele taget for en museal Mission Impossible, du har gang i?«, endte Deres BP med at spørge sin uhjælpelige samlersjæl. Og det var umiddelbart herefter, at storheden i Googles mission gik op for ham, for al den information, der er i verden, må også omfatte den i hans kælder! En dag vil selv FDF's sangbog fra 1969 blive skannet af Google og måske også Maos 'Collected Works' og 'Sidegaden' og Rødkilde skoles årbog 1966, og så bliver der måske alligevel plads til et bordtennisbord (med eller uden symaskine på) i Bibliopatens kælder! (fortsættes) Quiz 1 (husk Google forbudt!): Kerala, tvillinger, druknedød. Kvindelig indisk forfatter. Who? Quiz 2: Den litterære verdens største fan af fodboldklubben Tottenham Hotspurs? De ærede læsere må have tålmodighed med afsløringen af løsningerne på sidste uges quizzer. Deres BP er nemlig rejst til Indien på tophemmelig bibliopatisk mission. Men næste uge skulle der være hul igennem til postbunken.Svigefulde lånere Kære Bibliopat. Mange har vel oplevet at udlåne bøger og aldrig få dem tilbage. (Gitte: Hvis du læser dette og stadig har min udgave af Borges' digte med spansk-engelsk paralleltekst, som du lånte for tretten år siden, så vil jeg gerne have den igen!). Min historie har nu en lidt anden karakter. Da jeg gik i gymnasiet, gav nogle kammerater mig uventet en julegave. Der var et stort bind med titlen 'Encyclopedia of Archaeology', lidt af en coffee table book. Selv om den tydeligvis var købt antikvarisk - og jeg ikke nærede nogen særlig interesse for arkæologi - så var det nu stadig en flot gave, som rørte mit hjerte. En god måned efter ændrede mine følelser sig, da jeg modtog et brev fra Hørsholm Bibliotek. Lånetiden for 'Encyclopedia of Archaeology' var overskredet, og bogen skulle afleveres straks. Som en god bibliopat in spe havde jeg dengang altid mit lånerkort i jakkelommen, hvis jeg nu skulle komme forbi biblioteket, og det havde de driftige practical jokers blandt mine skolekammerater åbenbart observeret. Held i uheld, at jeg faktisk blev glad for bogen og ikke havde videresolgt den i nærmeste antikvariat... Bedste hilsner Stig W. Jørgensen, København Ø Waterstone's rules Kære Bibliopat. Har nu fået læst mig igennem avisbunken og dermed også om din tur til London. Jeg har også foretaget et par bogture til London, i første omgang ikke mindst inspireret af Helene Hanffs: '84 Charing Cross Road'. Den kan anbefales. Den gade, men også hele London, er et rent slaraffenland for bogelskere og elskere af boghandlere, store som små. Men hvilken boghandel er størst? Ifølge www.talkingcities.uk/london er det ikke længere Foyle's, men Waterstone's på Piccadilly, der er den største i Europa. Hele 6 etager. Hver etage sin genre. Samt en etage med bar. Og 9 øvrige filialer i London. Herligt. Venlig hilsen Henrik Moltke, Århus Al den jazz! Kære Bibliopat. Jeg fik den dybeste medfølelse med dig efter læsningen af dine genvordigheder som godhjertet bogudlåner - genkender en del fra mig selv, selv om jeg nok ikke har været helt så hårdt ramt. Og plader har jeg dog aldrig sluppet ud af huset. Jeg har samlet på jazzplader i 57 år nu, mine oprindelige 78'ere er for længst afhændet og erstattet af først vinyl, så kassettebånd og cd'er, og når jeg går på pension næste år, venter der mig mange, mange behagelige timer med at katalogisere og arkivere samlingen, tynde en lille-lille-bitte smule ud i den samt for særlige udvalgte enheders vedkommende overspille nogle af lp'erne og en del af kassetterne til cd. Og så kommer den egentlige anledning til denne mail. Trods min fremskredne alder lykkedes det min ihærdige søn for nogle år siden at overtale sin mor og mig til at anskaffe en computer (iMac), og sandelig om jeg ikke blev så glad for dyret, at jeg efterfølgende fik min egen iBook, som jeg kan sidde med på skødet i læselampens skær og skrive hyggelige breve til bibliopater med meget mere. For ikke så længe siden købte jeg en lille dims, der kan sættes ind i computerens ene side og forbindes med mit musikanlæg respektive min taperecorder og pladespiller i den anden, og sandelig om jeg ikke kan tappe de herlige lyde fra disse medier ind på min harddisk og derfra brænde dem over på en tom cd i den indbyggede cd-brænder - helt lovligt, skynder jeg mig at tilføje. Man kan vist nok også manipulere med lyden, ændre frekvenser, fjerne nålestøj og hvad ved jeg, men det afholder jeg mig fra - de indspilninger, jeg har lyttet til i årtier på bånd eller plade, behøver ikke lyde anderledes, fordi jeg nu har dem på cd, så det er direkte gengivelser af det oprindeligt indspillede, jeg får. Og her kommer mit medfølende hjerte ind i billedet. Jeg ville da gerne overspille dine Monty Python-lp'er i det grønne dobbeltalbum til en eller to cd'er, som det nu kan falde - under én forudsætning: Dine plader må ikke være alt for slidte eller ridsede, da min pladespiller er ret avanceret, fintfølende og kostbar, hvorfor jeg er meget øm over pickuppen (der har et nåletryk på 1,75 gram). Alle mine egne lp'er er som nye, og jeg afviser at spille andre - men hvem ved, måske Monty-Mads har været god ved dem og ikke slidt voldsomt på dem i de forløbne 20 år. Kast et blik på dem i godt lys, og hvis de ser rimeligt pæne og uslidte ud, har du hermed et tilbud (som du sagtens kan sige nej til...). I positivt fald må du nok få fat i noget solidt pap og emballere dem godt og sende dem til min adresse - så vil jeg overspille dem (og nok snuppe en kopi til mig selv...) og returnere dem lidt hurtigere, end du er vant til fra sidste gang(!). Lad mig høre, om du er interesseret - og måske du allerede har fået lignende tilbud fra geografisk mere tilgængelige læsere/fans (synonymt: jeg bor i Odense). Rigtigt mange ønsker om et godt, frugtbart og lykkebringende nytår. Fra din glade læser Frits Schjøtt, Odense