Det siger sig selv, at det må give anledning til både ros og ballade, når to personer skriver en bog, som vader lige ud i kultur- og værdikampen ved at anklage politikerne for at være populister, der lefler for vælgerne og 'folket'. Og jo, det skete også, da bogen 'Det populære demokrati', skrevet af litteraten Henrik Stampe Lund og Nyrups tidligere sekretariatschef, Peter Mogensen, blev anmeldt midt i valgkampen. Kammeratlig modtagelse Der var dem, der tog kammeratligt imod bogen, heriblandt Kristeligt Dagblads Asger Brandt. »Forfatterne har muligt kunnet tage valgkampens forløb i betragtning, da de skrev bogen, men man må sige, at valgkampen til fulde bekræfter, at vi lever i et populistisk demokrati«. Leflen for følelser »Aldrig før har man set så skamløse forsøg på at bestikke vælgerne«, indleder Brandt sin anmeldelse, som er én lang lovprisning af, at der endelig er nogen, der giver politikernes leflen for de nemme, populære synspunkter kamp til stregen. »Et tiltrængt råb på anstændighed i dansk politik«, lyder konklusionen. Og så kan Brandt sagtens leve med, at bogen »som analyse betragtet er jævn«, for den »falder på et tørt sted«. I Politiken er også Allan Kruse på forfatternes side. Den aktuelle valgkamp er en illustration af Stampe Lunds og Mogensens pointer: »Politikerne har jo gjort, hvad de kan for at lefle for vores følelser og forbrugslyst«, derfor er der brug for »en god bog til tiden om tidens politik«, skriver Kruse og ser det som en af bogens absolutte styrker, at den lægger op til, at »politikerne skal sætte sig ordentligt ind i problemerne og argumentere med den vægt, det giver at vide bedre«. Så dumme er vi ikke At vide bedre? Så er der dømt kultur- og værdikamp! For det er netop denne elitære bedrevidenhed og forestilling om, »at folket er for dumt« og forført af populismen, der er bogens store problem, mener Weekendavisens Arne Hardis, som fra kultur- og værdikampens modsatte pol forkaster såvel bogens analyser som dens politiske anbefalinger. »Reelt er det især DF, der nager de to forfattere (...). Det fatale er, at de forveksler denne politiske uenighed med en kvalitetsforskel i demokratiopfattelse. Lund & Mogensen repræsenterer det rigtige demokrati, som er truet af det forkerte demokrati«, skriver Arne Hardis. Han er især indigneret over, at forfatterne vil »mobilisere uddannelsessektoren i det rette standpunkts tjeneste«, samtidig med at »de statsejede medier skal inddrages i kampen mod Pia Kjærsgaard«, og »Grundloven skal indeholde et populismeværn«. Alt dette ser Hardis som et »bizart udtryk for den politiske afmagt og armod, der fortsat hersker i dansk politik, når det gælder håndteringen af Dansk Folkeparti«. Og udgangen på anmeldelsen efterlader ingen tvivl om hans bekymring: »Således dokumenterer de to forfattere alligevel deres tese - der eksisterer faktisk en vis trussel mod demokratiet. Den er på 157 sider og er udkommet på Tiderne Skifter«. Modigt Midt imellem de to lejre står Informations Marie Louise Kjølbye og vakler lidt. På den ene side tager hun afstand fra bogens 'vi alene vide'-agtige stil, som er irriterende, også fordi den let kommer til at virke som elitær arrogance, populismens ikke meget mere sympatiske modsætning«. Omvendt mener hun, at bogen har ret i sin kritik af, at politikerne vælger at gå med på de letkøbte strategier, som »ikke har en chance for at løse de problemer, befolkningen bekymrer sig om fra kriminalitet til globalisering«. Derfor ender hun også med at konkludere, at »det er modigt af Mogensen og Stampe Lund at hævde elitens ret til at vide bedre«. »Hvis bogen kan forhindre nogen i at lade sig kyse af DF eller anden populisme, er det fint nok«, skriver Kjølbye. Lille skridt på vejen Juraprofessor Ditlev Tamm, der ellers ikke er kendt for skriverier, der lever op til hans efternavn (han er blandt andet skribent i Berlingskes Groft sagt-panel), er nærmest blød i sin anmeldelse i Berlingske Tidende. »Denne anmelder er stort set uenig i de af forslagene, der kræver grundlovsændring, og enig i dem, der har at gøre med mere rygrad og oplysning«, skriver Tamm. Og slutter: »Den dag, debatten kan handle om den enkeltes ansvar og ikke om populisme og DF, er vi på rette vej. En venlig anmelder vil betragte denne bog som et lille skridt på vejen«. Er demokratiet i frit fald, fordi politikerstanden forfalder til populisme? Meningerne blandt anmelderne var delte, nu er det op til det nyvalgte folketing at vise, hvem der fik ret.