Karen Blixen og Benedicte Jensen på rejse i Grækenland i 1951 med sidstnævntes mand Knud W. Jensen, som har taget billedet. Siden blev de to kvinder rivalinder.   Foto fra bogen

Karen Blixen og Benedicte Jensen på rejse i Grækenland i 1951 med sidstnævntes mand Knud W. Jensen, som har taget billedet. Siden blev de to kvinder rivalinder. Foto fra bogen

Bøger

Kvinden mellem Blixen og Bjørnvig

En ny bog om Karen Blixen og Thorkild Bjørnvig sætter for første gang navn på kvinden, der sendte Bjørnvig ud i en stormende forelskelse og var med til at opløse den berømte pagt mellem de to forfattere. At kvinden er forblevet navnløs gennem årtier, har ifølge en Blixenkender udløbere til personkredsen omkring 'Ringen'.

Bøger

Han var 32. Hun var 65. Han var Thorkild Bjørnvig. Hun var Karen Blixen.

Gennem fire år lagde den unge digter fuldstændig sit liv i hænderne på den berømte forfatterinde og baronesse fra Rungstedlund. De havde indgået en pagt.

»De er mit Liv, inderst inde. Tanken paa Dem er som et Lynnedslag af Alvor midt i Flygtigheden og Forvirringen, der blot trækker forgængelige Striber forbi mine Øjne. Jeg vil gøre alt for Dem!«.

Sådan skrev Thorkild Bjørnvig til Karen Blixen i juli 1950.

Tjener for Blixen
Det højst usædvanlige forhold mellem de to forfattere bliver analyseret i en ny bog 'Blixen og Bjørnvig' af forfatteren Jørgen Stormgaard.

I bogen fokuserer han på den pagt, som Blixen og Bjørnvig indgik i 1950.

Det er en pagt, hvor den unge digter, der dengang var gift og havde en søn med Grethe Bjørnvig, tilbyder at tjene den karismatiske Blixen i den tid, der er igen, som han skriver i et brev til hende.

Erotisk opdragelse
Fire år senere bliver pagten imidlertid brudt, og en af årsagerne til bruddet skal blandt andet findes i en stormende forelskelse, Thorkild Bjørnvig havde til en kvinde, som både han og Blixen kendte godt.

Bjørnvig har selv skrevet om kvinden i sin bog 'Pagten' fra 1974, men Jørgen Stormgaard sætter for første gang navn på kvinden, og kvindens identitet sætter ifølge Stormgaard forholdet i relief.

Kvinden er på det tidspunkt gift med Louisiana-stifteren Knud W. Jensen.

»Karen Blixen opfordrede selv Bjørnvig til at bringe sig i nogle ekstreme situationer for at lære sig selv bedre at kende, og blandt andet havde hun opfordret ham til at stifte bekendtskab med erotikken«, fortæller Jørgen Stormgaard.

Slangetæmmerske
I sin bog skriver han, at Blixen ofte havde fantaseret om, at Bjørnvig burde have sig en 'slangetæmmerske' af en elskerinde, og i hvert fald en stor og stærk kvinde af den type, Blixen havde en svaghed for.

»Men ét er fantasi, noget andet er virkelighed, og det passede absolut ikke Karen Blixen, at Thorkild Bjørnvig var forelsket i en hustru til en af hendes venner«.

»Ydermere havde hun kort forinden - i maj 1951 - været på rejse i Grækenland sammen med Benedicte Jensen og hendes mand, og det må have været mærkeligt for hende at få at vide, at der nu var blevet lagt en bombe under dette ægteskab«, skriver Stormgaard i bogen 'Blixen og Bjørnvig', der udkommer 16. marts.

Gammeltestamentlig gudedyrkelse
»Det var et forhold, der formentlig aldrig blev fuldbyrdet, men det var meget stormfuldt, og det fik meget alvorlige konsekvenser. Bjørnvigs kone forsøgte at tage livet af sig, Benedicte Jensen blev skilt og det fik voldsomme konsekvenser for hans forhold til Karen Blixen«, siger Jørgen Stormgaard.

I sin bog 'Pagten' skriver Bjørnvig selv om Blixens reaktion på forholdet: »Jeg måtte nok blive forelsket, skulle helst, men trods alt ikke for alvorligt. Det var ikke blot en almindelig kvindes jalousi, der gjorde sig gældende, det var tillige den gammeltestamentlige tilintetgørende radikale nidkærhed: jeg måtte ikke have andre guder end hende - og ifølge pagten var jeg hendes og ingen andens«.

I et efterskrift til Jørgen Stormgaards nye bog skriver Blixen-forskeren Frans Lasson, at han tidligere har forsøgt at offentliggøre navnet på den tredje kvinde i Thorkild Bjørnvigs liv i starten af 1950'erne, og i efterskriftet skriver han direkte, at Ole Wivel ihærdigt forsøgte at bevare kvindens anonymitet.

Så sent som i Martin A. Hansen-udgivelsen 'Kætterbreve' fra sidste år er Benedicte Jensens navn fortsat redigeret ud på afgørende steder. Lasson mere end aner Wivels hånd.

»Sandsynligvis som en sidste skjult vennetjeneste over for Knud W. Jensen til gengæld for dennes vandtætte tavshed, når nogen spurgte ham om hans og Wivels årelange medlemskab af 'Ringen', et sværmerisk, hellensk inspireret Männerbund af yngre, danske og tyske skønånder, der drømte om at komme til fadet og ønskede et Europa under storgermansk førerskab flere år efter, at tyske besættelsestropper i april 1940 var gået ind over Danmarks grænse«, skriver Lasson om 'Ringen', som af andre direkte er blevet kaldt nazistisk.

Lidet smigrende portræt
Ole Wivel griber ifølge Lasson også ind, da Lasson i 1996 vil udgive Karen Blixen i Danmark, breve 1931-62. Heller ikke her kommer Benedicte Hergels navn, som hun senere hedder, til at optræde.

»Wivel forlangte, at jeg enten skulle kontakte Knud W. Jensen for at få en tilladelse, eller også skulle det ud, men min erfaring med Knud W. var, at den slags nemt ville kunne forsinke udgivelsen i et halvt år«, siger Frans Lasson til Politiken.

Han understreger, at pagten mellem Blixen og Bjørnvig fik store konsekvenser for dem begge, men ikke mindst for Bjørnvig.

Det er Lasson, der er med til at skubbe Bjørnvig i gang med erindringsbindet 'Pagten i 1970'erne, og under en middag i 1990 spørger han direkte Bjørnvig, hvorvidt han vil fortsætte sine erindringer ud over de allerede trykte bind. Bjørnvig blegner, for 'nogen' har givet ham mulighed for at læse Grethe Bjørnvigs gamle dagbøger, og pludselig ser han sig selv i hendes blik.

»....det lidet smigrende portræt, hun deri tegner af mig og min opførsel som ægtemand og familiefar, berøvede mig for altid lysten til at fortælle mere om mit liv. Der var ingen grund til at prøve på det. Hun gennemskuede mig uden skånsel og formulerede sig så præcist, at et hvert håb om at give en anden udlægning af, hvad der skete dengang på forhånd var dømt til at mislykkes«, lyder Bjørnvigs kommentar, som de fremgår af Lassons notater fra dengang.

Længsel efter dybe relationer
At Bjørnvig i en periode vælger alt fra for Blixens skyld, er der ingen tvivl om, men som Jørgen Stormgaard selv ser det, viser hans nye gennemgang af forholdet mellem Blixen og Bjørnvig, at historien ikke er så entydig, som den ofte fremstilles.

Det var ikke bare den berømte forfatterinde, der pressede en fælles pagt ned over dem. Det var i høj grad også Bjørnvig selv, der placerede Blixen på en piedestal, hvor hun nærmest var i øjenhøjde med guderne, og Jørgen Stormgaard ser en række forhold, der har været med til at definere deres relation til hinanden.

»Der har jo nok for Blixen været både betagelse og et erotisk element, men ved at hjælpe ham til at blive en stor digter, ville hun også selv få en funktion og en rolle. Hun følte sig jo meget isoleret og længtes efter at få mennesker tæt på i et forpligtende, dybt forhold«, siger Jørgen Stormgaard.

Almenmenneskelig og fascinerende historie
Blixen har aldrig skrevet direkte om sit forhold til Bjørnvig, men ifølge Jørgen Stormgaard er der ingen tvivl om, at de to forfatteres forhold i vidt omfang kan afkodes ved at læse nogle af hendes sidste fortællinger.

»I hendes sidste fortælling 'Ekko', siger hendes alter ego Pellegrina, at hun ikke kunne stå for fristelsen til endnu engang at sætte sin klo i en person af mandskøn og føle at hendes kvindelighed dominerede ham. Så direkte ville Blixen garanteret aldrig have udtalt sig om sit forhold til Bjørnvig«, siger Jørgen Stormgaard.

Han er cand.mag. i engelsk og fransk, adjunkt ved Niels Steensens Gymnasium, og har i årevis interesseret sig for Blixen, som han også holder foredrag om. Ikke mindst i relation til pagten mellem de to forfattere.

»Det er en fascinerende historie, som der også er noget almenmenneskeligt i. Mange higer jo efter at få tætte forhold til andre mennesker, men det er der også noget skræmmende ved, og det kan gå gruelig galt. Spørgsmålet er også, hvornår man støtter andre, og hvornår man i stedet dominerer dem«, siger han.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden