Der ligger et hus ved en sø. I det hus sad boganmelderen og skrev, mens hans kone passede børn og lavede små udstillinger i sit køkkenvindue til de forbipasserendes fryd. Så en sommer skulle boganmelderen og konen på ferie, og i den tid huset var tomt, fik de en yngre mand og en yngre kvinde til at passe det. Det var tider. Bob Dylans plade 'Infidels', den med 'Jokerman', var netop udkommet. Hemmelige numre I boganmelderens skrivestue i det lille røde anneks bugnede det med bøger. Fra gulv til loft. I stabler alle vegne. Midt i stuen stod et bord, hvorpå der stod en rød IBM skrivemaskine af den slags med udskiftelige kuglehoveder. Og ved siden af skrivemaskinen lå en lille lommebog fuld af navne og telefonnumre til tidens kendte forfattere. Klaus Rifbjerg, Christian Kampmann, Anders Bodelsen, Poul Henrik Trampe, Kirsten Thorup, Suzanne Brøgger, Henrik Stangerup og mange andre. Den yngre mand sad på terrassen og læste. Fra tid til anden slog han et smut over i skrivestuen, ja, han blev nærmest suget derover. En dag kunne han ikke lade være med at skrive det hemmelige nummer til Anders Bodelsen ned. Han havde tyret alle Bodelsens bøger igennem, og kort efter kunne han med rystende fingre ikke lade være med at ringe til Bodelsen. Men han lagde hurtigt røret på, da en stemme helt mirakuløst svarede 'Anders Bodelsen' i den anden ende (undskyld AB). Et par dage efter var han lige ved at ringe til Klaus Rifbjerg i Spanien, men endte med ikke at turde. En nordmand i Danmark Hvem den yngre mand var, lader vi ligge lidt endnu. Boganmelderens borgerlige navn var E. Christian Bernhardsen, og han blev født i Norge i 1923, men skrev det meste af sit liv under mærket 'Bris' i danske aviser. I B.T. først og fremmest, men også i Information, hvortil han kom i 1952. Han sad oppe i Bergen, da han i sin svigermors danske avis - hun abonnerede på Information - så en jobannonce, hvori chefredaktør Outze søgte en ny medarbejder. »Dårlig løn og usikker fremtid«, lovede han. Bris sendte straks brev til den danske hovedstad, og kort efter var miraklet sket: Den unge norske journalist havde fået arbejde i København. Lønnen var ganske rigtigt elendig, arbejdet hårdt - men spændende. Bris startede på kriminalredaktionen, men endte med at lave store kulturinterview, selv om avisens anden chefredaktør, Erik Seidenfaden, Tøgers far, i starten modsatte sig det. Året efter ankomsten fulgte resten af familien, fru Helene og to små børn, med til Danmark. Bris' skribentkarriere blev gjort i det danske. De seneste knap ti år af sit liv som travl, travl litteraturkritiker på B.T., hvor han også i mange år var filmanmelder. Smittende arbejdsglæde Det røde anneks, som Bris skrev i, ligger stadig ved søen, og den skønne Helene, der nu er 85, men still going strong, bor stadig i hovedhuset, og forleden bød hun Deres Bibliopat - nu ikke længere en yngre mand - på en kold whisky med vand og en fransk smøg uden filter. Brændeovnen buldrede, og det var tid til en snak om Niels Kjær, den norske essayist, som en del læsere har skrevet til os om på det seneste - og om Bris. Alt lignede sig selv i den hyggelige stue, som stadig er fuld af gode bøger, selv om boganmelderen, der lignede en kinesisk vismand, for længst er gået til de evige bogmarker. Det skete en martsdag i 1989. »Bris gik tur med hunden, hver dag fik den en chokoladefrø hos købmanden«, husker Helene. »Han faldt om oppe i tehandlen, det var en pragtfuld død, helt eventyrlig, han mærkede ikke noget som helst«. Et eller andet sted har undertegnede huleboer stadig sin gamle lommebog med de hemmelige telefonnumre, som han i sin tid kom til at skrive ned, og det sker, at han spørger sig selv, hvor stor indflydelse på hans eget temmelig bogprægede arbejdsliv det egentlig har haft, at han en sommer for tusind år siden var med til at passe på en boganmelders litteraturbugnende hjemmefront. Travle Monsieur le Bris med accenten kendte han ikke særlig godt, men hans arbejdsglæde og den tilsyneladende lykkelige fusion mellem arbejdsliv og hjemmeliv gjorde i hvert fald indtryk. Kvalitetsstempel Og så er der måske mere mellem himmel og jord, for ved et tilfælde kom Bibliopaten på et tidspunkt selv til at bo ved selv samme sø i selv samme by som den gamle boganmelder med det svungne skæg, og om morgenen når BP skal til togstationen, passerer han Helenes hus, og ganske ofte er der den dag i dag en lille vinduesudstilling at glæde sig over. Nu om dage er der ikke bøger i det røde anneks, men engang var der. De fleste forbipasserende ved det ikke, men i mange år sad der inde i det en mand fra Bergen og skrev om den nyeste danske litteratur. Thi det er nemlig også et arbejde, der skal passes, og det kan vor læser jo passende betænke næste gang, han eller hun tager en gammel paperback ned fra hylden og på bagsiden læser et uddrag af en boganmeldelse, der bærer signaturen og kvalitetsstemplet - 'Bris'. Quiz 1: »Se nu ordentligt på billedet før du gir op, sagde moderen. Drengen så på billedet igen«. Begyndelsen på novelle af hvilken dansk forfatter? Quiz 2 (svær): »Hvordan nogen kan more sig ved at læse en så endeløs blanding af banalt galimatias og fysisk-kemisk-geografisk-geologisk halv og hellærdom, er os ufatteligt«. Fra dansk anmeldelse af berømt fransk roman fra 1870. Hvilken roman? Året er 1192. Vor helts navn begynder med A. Han er kommet hjem fra det hellige land. Hvilken roman?, spurgte vi i sidste uge. I quiz 2 efterlyste vi en roman på baggrund af følgende oplysninger: »Han hedder Carl Sørensen. Han er på plejehjem?«.Guillou og Thorup Hej Bibliopat, To vidt forskellige litterære landskaber støder sammen i quizzen denne gang, hva'! Quiz 1 drejer sig nemlig om Jan Guillou (hvis efternavn jeg aldrig staver rigtigt i første forsøg - lidt ligesom Nietzsche - det kan man heller aldrig stave til) og hans tempelridder Arn, der vender hjem i 'Riget ved vejens ende.' Quiz 2 var straks mere familiær. Her har vi nemlig at gøre med Kirstens Thorups 'Ingenmandsland', en meget rørende og indsigtsfuld bog, især når man lige har sendt sin oldemor på plejehjem, hvor hun har det godt, men egentlig hellere vil hjem og pløje. Venlig hilsen Jannie Laigaard, Århus C Efterlysning af norsk roman Kære Bibliopat. Jeg ved ikke, om det er det rette sted, jeg beder om hjælp, men jeg forsøger alligevel. Jeg har engang i 1980'erne læst en bog, skrevet af en norsk kvindelig forfatter, og moret mig kosteligt over den. Desværre husker jeg hverken bogens titel eller forfatterens navn, men i bogen var kønsrollerne konsekvent byttet om, selv 'Fader vor' blev til 'Moder vor'. Man kunne levende se for sig, at mor kommer hjem fra en lang, trættende arbejdsdag og bebrejder lillefar, at maden ikke står på bordet, og hun er for træt til at høre hans undskyldninger og beklagelser - damegud, han går jo hjemme hele dagen, og har ikke andet at tænke på. I håb om en opklaring m.h.t. titel og/eller forfatternavn (formutternavn!) ser jeg i spænding frem til et svar, men undskylder på forhånd, hvis jeg henvender mig et forkert sted. Mange venlige hilsner Tove Jensen Quixote og Panchas alder I Politiken søndag 13.3. 2005 skriver Anders Jerichow i sin kommentar 'Connie Quixote ...', at »Til sommer fylder Don Quixote og Sancho Pancha 400 år«. Jeg ved ikke, hvor Anders Jerichow har oplysningen fra, men jeg mener, at fødselsdagen bør sættes til 16. januar. Til brug for en tidslinje for Tidsskriftcentret.dk - Progressivt Online Bibliotek sendte jeg mail ud i verden på må og få til en række websiteredaktører, hvis sites handlede om romanen eller dens forfatter, og jeg fik svar fra en Fred Jehle, som jeg sammenskrev til oplysningen i tidslinjen for 1605. Fred Jehle kendte jeg ikke på forhånd, men ud fra hans site http://users.ipfw.edu/jehle/DEFAULT.HTM lyder han troværdig, og han oplyser i sin svarmail, at han hentede oplysningerne fra listserven, som er H-Cervantes på http://www.h-net.org/~cervantes/ Så hvis ikke Anders Jerichow har bedre kilder, vil jeg mene, at Don Quixote og Sancho Panchas fødselsdag er i januar. Mvh Jørgen Lund, Tidsskriftcentret.dk Arn-trilogien Kære bibliopat. Det første spørgsmål i lørdagens quiz er let, hvis man har læst Jan Guillous middelalderserie. I første bind 'Vejen til Jerusalem' vokser Arn op i Sverige. I næste bind 'Tempelridderne' er han udstationeret i og omkring det hellige land. I 3. bind 'Riget ved vejens ende' vender Arn hjem til Sverige og familien. Spøgsmålet om Carl Sørensen på plejehjemmet henviser til Kirsten Thorups nyeste bog 'Ingenmandsland'. Den har jeg endnu ikke læst, men jeg kan huske den fra anmeldelserne 2004. Mvh. Palle Bjørn, Esbjerg