Der var faktisk ikke mange, der lagde mærke til den, da den udkom i Frankrig i august i fjor. Men den erotiske roman 'L'amande' (Mandelen) er hurtigt blevet en bestseller, der har solgt over 50.000 eksemplarer. Årsagen? Det er den første delvist selvbiografiske erotiske roman, der er forfattet af en arabisk kvinde. Anonym forfatter Forfatterinden er en nordafrikansk kvinde midt i 40'erne, der foretrækker at hemmeligholde sin identitet og derfor skriver under pseudonymet Nedjma - der betyder stjerne på arabisk, og som samtidig er den algeriske litteraturs femme fatale. I bogen skildrer hun uden hverken blusel eller omsvøb hovedpersonens seksuelle lyster, begær og bedrifter i et malende og fængende sprog. Men romanen er dog langt fra kiosklitteraturens traditionelle og træge hurtigt skrevne, hurtigt glemte lummerlitterære værker, og det skinner hurtigt igennem, at forfatterinden vil andet og mere end blot pirre og underholde. Kvindernes undertrykte stemme Hendes mål er ikke blot at hædre kvindekroppen og den feminine sensualitet, men samtidig også at rette et litterært frontalangreb mod den muslimske kvindeundertrykkelse og den forstokkede og bagstræberiske åndskonservatisme, der præger store dele af islam i dag. Således skriver hun i forordet: »Med disse linjer - der blander sæd og poesi - har jeg forsøgt at nedbryde de skotter, som i dag adskiller det himmelske fra det jordiske, ånden fra kroppen, det mystiske fra det erotiske. Med det mål igen at give kvinderne ordet, som deres fædre, brødre og ægtemænd alt for længe har forholdt dem«. Kødets glæder Bogen handler om kvinden Badra, der bor i den lille landsby Imchouk i Marokko. Som 17-årig bliver hun gift væk til notaren Hmed på 40, der tager hende med vold, og hvis eneste erotiske drift synes at være ønsket om at skaffe sig et drengebarn, som kan blive en værdig efterfølger. Efter fem års »rædselsægteskab« flygter hun til storbyen Tanger, hvor hun søger ly hos sin frigjorte tante Selma. Her møder hun Driss, en velhavende og vestligsindet kardiolog, som introducerer hende til den passionerede kærlighed og kødets glæder (i en række særdeles saftigt skrevne passager). Men Driss ligger under for samfundets sæder og normer, og da parret ikke er gift, kan de kun mødes i dølgsmål, og kærlighedsaffæren afspores langsomt og ender med, at Badra trækker sig helt. Og de to mødes først igen ti år senere under andre omstændigheder. Et protestråb Ifølge forfatterinden er 40 procent af bogen selvbiografisk, mens resten er stykket sammen af »erfaringer fra tanter, naboer, kusiner og andre kvinder«. Hun var ikke et sekund i tvivl om, at hun ville skrive bogen, for hun følte »en moralsk pligt til at fortælle, hvad det er, kvinder går igennem«, fortalte hun for nylig i New York Times - i det eneste interview, hun har givet. Men bogen er også voldsomt politisk. »Kroppen er det sidste tabu, hvor alle politiske og religiøse forbud er koncentreret. Det er den sidste kampplads for demokratiet«. »Og selv om jeg ikke ville skrive en politisk bog, ledte jeg efter noget ekstremt. Det er et protestråb«, siger forfatterinden, der kalder den nuværende arabiske verden »en syg gammel mand, som er ædt op af en koldbrand af analfabetisme, fattigdom, diktatorer og fundamentalisme«. Men det er ikke islams skyld. For kvindeundertrykkelsen er ikke »hverken Guds eller profetens, men derimod shariaens (den islamiske lovs, red.) værk«, siger hun i interviewet. Antikkens erotik Ligesom den algeriske islamolog Malek Chebel, der for knap to år siden udgav en fyldig antologi om vin og dens traditionelle betydning for islam, ønsker Nedjma med sin bog at vise, at erotikken historisk har spillet en kolossal rolle i antikkens arabiske verden. Således indleder hun bogen med et citat fra en af den arabiske litteraturs absolutte klassikere Sheik O.M. Nefzaouis 'Den duftende have', der i særdeles ligefremme passager lovpriser de mandlige og de kvindelige kønsorganer. Et citat, hun senere selv leverer en parafrase over, da hun lader Badra beskrive sit eget køn således: »Jeg, Badra, har den smukkeste kusse på jorden - den bedst formgivne, dybeste, liderligste, mest frådende, larmende, velduftende og syngende - der elsker at sluge pikkene, når de rejser sig som harpuner«. Ikke så meget pjat. Bred appel 'L'amande' er - som Nedjma skriver i forordet - »en hyldest til den gamle arabiske civilisation, hvor begæret udmøntede sig selv i arkitekturen, hvor kærligheden var fri for synd, og hvor kødets glæde var den troendes pligt«. Men med tiden har frygt og uvidenhed ødelagt den arabiske seksualitet, således, at sex i dag for mange arabiske kvinder er en regulær byrde, fordi få mænd forstår, hvordan kvindekroppen fungerer, forklarer Nedjma. En analyse, der - den tilsyneladende seksuelle frigørelse til trods - nok også kan overføres på store dele af den vestlige verden, hvilket unægtelig giver bogen en endnu bredere appel. Nedjma skrev romanen på fransk, da hun efter eget udsagn »aldrig ville have kunnet finde en arabisk udgiver«, men salget til udlandet går også aldeles strygende. Indtil videre er den blevet solgt til oversættelse til 17 lande uden for Frankrig - men ifølge forlaget Plon endnu ikke til Danmark.