Først røg Skåne, Halland og Blekinge. Så Norge, en stor bid af Sønderjylland, De Vestindiske Øer og Island. Og når Grønland og Færøerne får råd og mulighed, vrider de sig formentlig også fri af kongeriget. Engelsk vinder territorium Danmark er det land i Norden, der har lidt det største domænetab gennem tiderne. Men det er ikke bare kvadratmeter, vi afgiver, hver gang nogen ønsker at nyde friheden uden for kongeriget. Engang rakte det danske sprog hele Norden rundt. Men i takt med afståelsen af domæner bliver det også sværere at gøre sig forståelig på dansk i Island, på Færøerne og i Grønland. Ikke mindst fordi engelsk vinder territorium og overtager den plads, det danske sprog havde i århundreder. Dansk Anders And »Det er en interessant tanke, at dette lille land, der har haft et stort domæne og en lang kommunikationsradius, nu har fået en ganske kort. Vi er simpelt hen det land i Norden, der afstår sproglige domæner. Ikke altid med glæde. Men vi gør det«, siger sprogprofessor og direktør i Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Jørn Lund. I Island var dansk første fremmedsprog i grundskolen frem til 1999, hvor det privilegium blev overtaget af engelsk. De islandske børn har dog fortsat fire års danskundervisning i grundskolen og et par år i gymnasiet. »Men dansk er blevet mindre fremtrædende i samfundet efter Islands selvstændighed i 1918 og republikkens oprettelse i 1944. Det betyder, at de unge kun i begrænset grad har mulighed for at afprøve deres mundtlige danskkundskaber. De forstår fortsat dansk rimelig godt og kan udtrykke sig skriftligt. Men de har svært ved at tale dansk, fordi de primært lærer sproget fra trykte tekster«, fortæller Audur Hauksdóttir, der er docent i dansk ved Islands Universitet. Frem til slutningen af 1970'erne læste islandske børn Anders And på dansk. Og tidligere var det også i højere grad danske ugeblade, der lå på sofabordene i de islandske hjem. For 50 år siden tog mange på højskole i Danmark, islandske kvinder tog på danske husholdningsskoler og mange lærebøger var på dansk. Taler engelsk I mange år efter Islands løsrivelse var dansk også stadig det fremmedsprog, man først og fremmest lærte sig. Men i dag er den angloamerikanske kultur - ligesom i Danmark - meget udbredt. »Hvis en dansker i dag tiltaler en islænding på dansk, vil mange ældre islændinge svare på dansk. Mens mange unge vil svare på engelsk. Men at de svarer, betyder, at de i hvert fald forstår, hvad der bliver sagt«, siger Audur Hauksdóttir. Og hvis det islandske undervisningsministerium følger den plan, et udvalg under ministeriet for nylig har fremlagt, vil de engelske svar formentlig blive endnu mere udpræget i fremtiden. Udvalget foreslår, at de seks ugentlige dansktimer, der er på skemaet i 1. og 2. g, næsten halveres. Og i stedet flyttes over i grundskolen i et forsøg på at afkorte den samlede skoletid. I dag er gymnasieskolen eksempelvis fireårig i Island. Man føler sig hjemme »Jeg håber ikke, det sker. Det er allerede et problem, at de unge kun har dansk i de to første år af gymnasiet. Det betyder, at når de begynder på universitetet - hvilket for en stor dels vedkommende vil sige i Danmark - er det allerede to år siden, de sidst har fået undervisning i dansk. Men lige nu er man meget optaget af at styrke engelskundervisningen. Det er også vigtigt, men det må ikke ske på bekostning af de andre fremmedsprog«, siger Audur Hauksdóttir. Hun forudser, at islændingene vil få et langt mere distanceret forhold til Norden, hvis de ikke også i fremtiden behersker dansk. »Uanset hvor lille verden bliver, vil Island altid have de nordiske lande som naboer. Dansk er nøglen til Norden for islændinge. Og det rummer en stor værdi at kunne bosætte og uddanne sig i et andet nordisk land. Man føler sig hjemme, fordi man hører til en region«. Brud med fælles interesser Knap 2.900 islændinge læser i disse år i udlandet. Heraf de 1.700 i Danmark. »København er historisk set islændingenes naturlige opland. Men nogle mener, de har mere glæde af at kunne tale et verdenssprog. Og at det er bedre at tage for sig af den store rækkevidde og lære engelsk. Det er ikke uforståeligt. Men jeg fornemmer det som en brudflade i det islandske sprogsamfund. Mellem de ældre og de yngre. Mellem kulturfolk og de hurtige«, siger Jørn Lund. »Det er trist, hvis islændingene for fremtiden kun taler engelsk og ikke har nogen adgang til det skandinaviske sprogfællesskab. Det er et brud med fælles interesser, kultur og politiske grundsynspunkter. For de nordiske samfund minder altså meget om hinanden i grundstruktur og værdisystemer«, siger han. Hvad kan jeg blive? Også på Færøerne er engelsk på visse områder ved at overtage den position, dansk havde tidligere. Det gælder især inden for ungdomskulturen, hvor film, tv, internet og musik sikrer en voksende kontakt med engelsk. Men der bliver stadig vist film med danske undertekster og læst bøger og magasiner på dansk. Alle ugeblade på Færøerne er fortsat danske. I 2000 importerede færingerne således i alt 185 ton ugeblade fra Danmark. Og i 2000 var den næstmest udlånte bog på biblioteket i Tórshavn Politikens 'Hvad kan jeg blive?'. Det færøske sprognævn forsøger i disse år at begrænse det danske sprogs udbredelse inden for populærkulturen. Og har opfordret til, at reklametryksager fremover udsendes på færøsk og ikke på dansk. Nævnet har også udtrykt bekymring over de mange dansksprogede udsendelser i færøsk tv. Og så gerne, at TV3, der slipper ud på Færøerne via kabel-tv, skiftevis bliver vist i den danske, den svenske og den norske udgave for at minimere den sproglige påvirkning fra Danmark. Dansk som skriftsprog Generelt står dansk dog fortsat langt stærkere på Færøerne end i Island. Og på grund af adgangen til kabel-tv og en udbredt kontakt til Danmark taler og forstår mange børn på Færøerne dansk, allerede når de begynder i skolen, oplyser Zakaris Hansen, der er mag.art. på Institut for Sprog og Litteratur på universitetet i Tórshavn. Dansk er fortsat første fremmedsprog på Færøerne. I de ældste klasser er lærebøgerne i andre fag også ofte danske. Men for nogle år siden sløjfede man danskfaget i 1. g, mens der fortsat undervises i dansk i 2. og 3. g. Og en stor del af de unge færinger tager fortsat deres uddannelse i Danmark. »Der er meget på Færøerne, der foregår på danske præmisser. Og der er meget fagsprog, der slet ikke er udviklet på færøsk endnu. De kan ikke klare alle de opgaver, som et sprog skal kunne klare endnu. Hvor islændingene har haft et ubrudt skriftsprog, der kan følges gennem hele historien, har dansk i en periode været skriftsproget på Færøerne«, siger Jørn Lund. Kan ikke få uddannelse I Grønland er det til gengæld de færreste børn, der taler dansk. 80 procent af en årgang, der begynder i grundskolen, taler og forstår udelukkende grønlandsk. Deres forældre har nemlig gået i skole i en tid, hvor dansk mildt sagt ikke var populært og derfor heller ikke blev prioriteret. Efter indførelsen af hjemmestyre i 1979 blev undervisningssproget i skolen grønlandsk. »Der sker uden tvivl grønlandske domænevindinger. Så i praksis er grønlandiseringen lykkedes. Igennem en årrække har man også bestræbt sig på at erstatte danske låneord med grønlandske. Og der sker også offentlige tiltag for at grønlandisere fagterminologierne«, fortæller Birgitte Jacobsen, der er lektor på Institut for Sprog, Litteratur og Medier på universitetet i Nuuk. Høj status Problemet er, at grønlændere med dårlige danskkundskaber ikke kan få en uddannelse, når de forlader grundskolen. For lærebøgerne på både de faglige og de videregående uddannelser er fortsat danske. »Derfor er grønlændere uden tilstrækkelige danskkundskaber dømt til at være ufaglærte arbejdere. Det gælder cirka halvdelen af befolkningen. Nogle forsøger også at ernære sig som fangere, men det er jo svært i dag«, siger Naja Blytmann Trondhjem, der er cand.mag i grønlandsk sprog og ph.d.-studerende på Københavns Universitet. De seneste 10-15 år er danskundervisningen blevet strammet op. Men de fleste får altså ikke noget foræret hjemmefra, når det gælder dansk sprog. »Men mange forældre sender deres børn på efterskole i Danmark for at styrke deres danskkundskaber. Og hvis du som voksen er dobbeltsproget i Grønland i dag, giver det virkelig højstatus. Så kan du næsten komme hele vejen til tops i hjemmestyret«, siger Naja Blytmann Trondhjem. Skolereform I 2002 sikrede en skolereform i Grønland, at grundskolen nu er tosproget. Både grønlandsk og dansk er undervisningsfag fra 1. klasse, men dansk er nu eksplicit et fremmedsprog. Nogle politikere mener endvidere, at også videreuddannelse skal ske på grønlandsk. »Det er en frustration for samfundet, at dansk er vejen frem, hvis man vil have en videregående uddannelse. Selvfølgelig lærer børnene dansk, når de kommer i skole. Men i det øjeblik det mislykkes, har man et problem. Motivationen for at lære dansk har i en periode været lav«. »Og danskundervisningen er desværre ikke altid effektiv, fordi lærebøgerne benytter sig af forældede pædagogiske metoder, hvor danskundervisningen ikke var tilrettelagt som fremmedsprogsundervisning«, siger Birgitte Jacobsen. Kommer ikke af sig selv Et udvalg afleverede i 2001 en sprogpolitisk redegørelse, der blandt andet sammenfatter, at »mange midaldrende har oplevet og fortsat oplever alt for meget dansk i deres daglige miljø. Samtidig lever børnene i dag i et stort set ensproget grønlandsk samfund og har ikke adgang til den ressource, som et tosproget samfund er«. Derfor mener udvalget, at der må føres en tostrenget sprogpolitik. »For mens politikken for de midaldrende retter sig mod at begrænse det danske sprogs indflydelse, så er det modsat i de unge generationer. Fremmedsproget dansk er nemlig ikke længere noget, der kommer af sig selv«. Et holdningsspørgsmål Grønland er altså et samfund med modsatrettede ønsker, når det gælder dansk påvirkning. Eller som Birgitte Jacobsen siger det: »Man finder det urimeligt, at nogle må afstå fra at få en videregående uddannelse, fordi de taler for dårligt dansk. Vejen frem er altså at lære mere dansk. På den anden side er stemningen i samfundet, at man gerne vil grønlandisere det yderligere«. Ifølge Jørn Lund vil både Grønland, Færøerne og Island under alle omstændigheder være bedst tjent med at beherske et nordisk sprog ved siden af deres eget. »I hvert fald hvis de ønsker en kontakt til Norden. Men det er og bliver et holdningsspørgsmål«, siger han. Smertegrænsen Så vidt de tidligere danske kolonier. Hvor vi afstår sproglige domæner, hvis den politiske virkelighed kræver det. Men også internt i kongeriget er dansk truet. Både som undervisningssprog på universiteterne og som forskningssprog. Det er især inden for naturvidenskaben, at studerende og undervisere slår over i engelsk. »Og så er det, vi når en smertegrænse«, siger Jørn Lund. »Jeg har aldrig ment, at vores omgang med engelsk var nogen reel trussel mod dansk sprog. Men jeg mener, det er truet som universitetssprog og som forskningssprog«. Blandt andet derfor blev der for et par år siden udfærdiget en dansk sprogpolitik, der skal sikre, at formidlingen af forskningen til offentligheden ikke hæmmes, fordi man kun lærer sig fagsprog på engelsk. Holder sammen på kulturhistorien Overgangen til engelsk sker, fordi danske forskere også skal kunne gøre sig gældende internationalt. Men ikke alle danske akademikere ender i Cambridge eller Washington. En betragtelig del af dem får arbejde i eksempelvis undervisningssektoren eller på et kontor i Hvidovre Kommune. Og skal her kunne formidle det, de har lært på universitetet, til borgerne. På dansk. Som Jørn Lund siger det: »Vi vil gerne afstå domæner, når det er politisk nødvendigt. Og den afståelseshistorie er egentlig ganske smuk. Men den selvkolonisering, der ligger i at afstå dansk i faglige sammenhænge, er vi nogle, der ikke vil være med til. Vi skal også i fremtiden have et komplet og samfundsbærende sprog, der holder sammen på og spejler kulturen og kulturhistorien i Danmark«. »Også selv om kongeriget er skrumpet betragteligt de seneste 400 år«.