Som læsere har vi behov for gåder. Som mennesker har vi behov for fortællinger, der kan skabe orden i vores kaotiske liv. I sin nyeste roman på dansk, 'Skyggerne og regnen', ruller den svenske forfatter Håkan Nesser en fuldblodsgåde ud - mordet på en pige og en mands forsvinden. Samtidig præsenterer han sine læsere for en fortælling, som har skabt så meget orden i anmeldernes hoveder, at de har sluppet alle forbehold. Gådens vigtighed »Efter storværket 'Skyggerne og regnen' står det helt klart, at han, ligesom Kerstin Ekman, udvisker grænsen mellem krimien og stor litteratur«, skrev Expressen. »Der skal være gåder. Også i mainstreamlitteraturen. Selv Dostojevskij benytter sig af gåderne. Her er der to ting, læserne ønsker svar på. 1. Hvad er der sket? 2.Hvad vil der ske? Det er helt grundlæggende i litteraturen. Hvis gåden ikke findes, lægger man bogen væk, men det er jo aldrig noget, kritikerne taler om i anmeldelserne. Begrebet spænding er ikke fint, for litteratur skal helst være kedelig«, siger Håkan Nesser. Kan leve af at være forfatter Ingen har endnu beskyldt ham for at være kedelig. Nesser er derimod berømt for at have skrevet ikke mindre end ti kriminalromaner om politimanden Van Veeteren. Romaner, som allerede er blevet eller er på vej til at blive filmatiseret. Ud over at de har solgt i hundredtusindvis af eksemplarer. Ja, faktisk i alt 4 millioner bøger har Håkan Nesser solgt, og siden 1998 har han kunnet leve af at være forfatter. Krimier og fodbold Han er tidligere folkeskolelærer, men efter et gennembrud hos det storkøbende tyske publikum fik han mulighed for at skrive på fuld tid som en del af den tilsyneladende ustandselige bølge af svenske krimier, der flyder ud i verden. En udvikling, Nesser ikke er ubetinget begejstret for. »Alle skriver jo krimier i Sverige, og alle tror, de kan skrive dem. Det er imidlertid ikke krimigenrens problem, men derimod forfatternes og forlagenes problem«, siger han. Selv læser Håkan Nesser ikke så mange krimier mere. Måske én for hver femte eller tiende bog, han læser. Da han var 15-20 år gammel, åd han dem. Den ene reolmeter efter den anden. »Det er med krimier som med fodbold. De fleste kan være enige om, at fodbold nok er det ædleste spil, der findes, men der bliver godt nok spillet mange dårlige fodboldkampe. Krimien er også den bedste genre, men der bliver fandeme skrevet mange dårlige af slagsen«, siger Håkan Nesser. Ikke nogen revolution i USA Han synes, krimien har nogle indbyggede fordele, eftersom den konstant har de store spørgsmål oppe at vende. Liv og død. Til gengæld er det også en genre, hvor de eksistentielle temaer med løs hånd kan drysses ud i handlingen, uden at forfatteren på noget tidspunkt egentlig går i dybden. »Som forfatter er det lettere at gemme sig i krimigenren«, siger Nesser og nævner det som en af årsagerne til, at genren ofte bliver anset for at være en litterær letvægter. Hans egne romaner er oversat til 20 sprog, og i disse dage udkommer Håkan Nessers første bog på amerikansk hos forlaget Pantheon. Ikke at han tror, det vil revolutionere det amerikanske bogmarked. Dertil er den tårnhøje svensker alt for jordbunden. Under et besøg i København siger han, at han ikke engang ved, hvor stort førsteoplaget er på bogen 'Borkmann's Point', som er en del af Van Veeteren-serien. Leg med genren Håkan Nesser er udkommet på dansk siden 1994, og forlaget Modtryk har udgivet hele serien om Van Veeteren, men den svenske forfatter har af en eller anden grund aldrig fået samme hul igennem til de danske læsere, som tilfældet har været for Henning Mankell, Åke Edwardson, Jan Guillou og Liza Marklund. Med 'Skyggerne og regnen' kunne gennembruddet imidlertid være en mulighed. I hvert fald er Politikens anmelder Bo Tao Michaëlis helt enig med sine svenske kolleger. »'Skyggerne og regnen' er fremragende. Simpelthen. En af broderlandets bedste krimiforfattere - Håkon Nesser med serien om Van Veeteren i et opdigtet land - har gjort det igen. Leverer ikke kun varen, men også i en episk luksusudgave med litterær substans«, skriver Bo Tao i den anmeldelse, der i morgen står i Politiken Bøger. Forbrydelsens element Og så er det i virkeligheden slet ikke en kriminalroman, Nesser har skrevet. Glem alt om tungsindige kriminalfolk, der enten er skilt, fordrukne eller depressive. Eller en kombination af det hele. Glem alt om detektivisk indsamling af spor. »Det er nærmest en leg med genren. Forbrydelsen som fiktion«, siger Nesser. Der er en forbrydelse, men det vigtige er ikke, hvem forbryderen er, men hvordan hovedpersonerne kommer gennem livet og frem til gådens løsning. Et helt liv 'Skyggerne og regnen' cirkler om et dødsfald, et mord, men i virkeligheden er romanen historien om Viktor Vinblad, hvis far myrdede konen og derefter hængte sig selv. En historie om Viktor, der kunne synge salmer baglæns. Viktor, en matematisk overbegavet dreng, der var lige ved at løse Fermats store sætning - gåden - og måske havde gjort det, hvis ikke lige han var faldet ud ad et vindue på 2. sal i skolen og derefter besluttede sig for at være stum i 15 år. Den samme Viktor, der som voksen i byen K. flyttede ind i et kollektiv med tre andre ikke helt almindelige beboere, heriblandt pigen Sara, der var ene pige i 'Det tyske hus', hvor vækkelsesprædikanten holdt til med sin meget børnerige familie, hvis fromhed mildt sagt kun var til udvortes brug. Sara, der en dag blev fundet myrdet i sivene ved elven, hvorefter Viktor forsvandt sporløst. I 30 år. Og pludselig en dag er Viktor tilbage. Måske med svaret på de to spørgsmål, Nesser stillede i starten. Hvad skete der? Hvad vil der ske? Intet politiarbejde Gåden er stillet op, og der skal en fortælling til at få orden i kaos. »Det var det, jeg ville. Fortælle om et helt liv. I virkeligheden er det jo en biografi over Viktor Vinblad«, siger Håkan Nesser. Det er historien om udkantsamfundet i K. og Viktors historie, der har fået de svenske anmeldere til at trække paralleller til Kerstin Ekmans bøger, men Nesser selv er ikke enig i, at der på den måde er tale om en udvikling i hans forfatterskab. Det er bare forskellige bøger, mener han. »I krimien har du en kontrakt med læserne om, hvad der skal ske, men i 'Skyggerne og regnen' har du slet ikke noget politiarbejde, der skal lægges frem«, siger Nesser. Egentlig ikke en krimi Dermed får han som forfatter plads til at fortælle om lillebyen K.s mange skæbner i detaljer. Om Viktor Vinblads 30 år i eksil og om, hvad der sker i hovederne på folk, hvis der er uopklarede gåder. Med 'Skyggerne og regnen' er det tredje gang, Håkan Nesser skriver en krimi, som egentlig ikke er en krimi, men derimod en rejse tilbage i tiden. Tilbage til K. De gode spørgsmål De to første bøger uden for Van Veeteren-serien var 'Kim Novak badede aldrig ved Geneserat' der allerede er filmatiseret og kendt af enhver svensker. Den anden er 'Og Picadilly Circus ligger ikke i Kumla'. For det er Kumla, det handler om. Nessers barndomsby. I bogen er den bare placeret lidt nordligere, længere oppe i Sverige, hvor tungsindet og mørket trykker lidt hårdere. »Som forfatter ligger der jo en drivkraft i, at man ser tilbage. Man ser måske en by som 8-årig, og pludselig er man tilbage i den samme by som 53-årig. Bygningerne er de samme, men det er du ikke. Hvad er det lige, der sker i livet? Det giver anledning til at stille mange gode spørgsmål, og det er også det, jeg trækker på, som alle forfattere ofte gør, når de når op omkring de 50«, siger Nesser, som selv er født i 1950. Et svar - ellers tak Svenske anmeldere har ikke sjældent peget på Nesser som en søgende sjæl, der i al sin skrivning kredser om spørgsmålet om, hvad vi egentlig skal bruge dette liv til. Det er ikke en karakteristik, han selv forsøger at lægge afstand til. Tværtimod. Håkan Nesser rykker lidt i uroligt rundt på stolen, når man spørger ham, hvad han tror, der ville ske, hvis han faktisk en dag fandt svaret på, hvad han skulle med dette uregerlige liv? Han griner lidt, næsten nervøst, og siger: »Så dør jeg. Hvis jeg finder svaret, så dør jeg. Og hvis jeg finder svaret, så er jeg i hvert fald klar til at stoppe som forfatter«, siger han. To read - or not to read Håkan Nesser tror ikke, han finder svaret. Svaret ligger, som han ser det, i at få orden i hovedet. »Det er i fortællingerne, vi skaber orden i kaos. Vi gør det helt automatisk for at skabe struktur i livet. Vi er helt modsat musikvideoerne, som klipper fra det ene til det andet i en flimmer, for vi har grundlæggende brug for orden, og det er gennem ordene, vi får fortællingerne«, siger Håkan Nesser, og lige før han rejser sig, citerer han en englænder, som han lige i øjeblikket har glemt navnet på, men hvis tilgang til verden passer fint med den høje svenskers egen. Some say that life is the point - but I prefer reading!