Der findes et morsomt verdenskort, som viser Ronald Reagans opfattelse af landenes betydning og størrelse, dengang han var præsident. Falklandsøerne er enorme, Afrika er forsvindende lille, Storbritannien hedder ’Thatcher-land’, mens Japan er ’Japan Corporation’ og ligner en bil.
På et lige så forvrænget litterært verdenskort over, hvilke forfattere der tegner billedet af verden for os danskere, ville Japan være lig med Haruki Murakami, den generte japaner, der elsker katte og jazz og var årets modtager af H.C. Andersen-prisen. Han er ene mand om at repræsentere Japan, for næsten ingen læser andre japanske forfattere end ham. Men fordi han er så populær herhjemme, er Japan langt det største asiatiske land på kortet.
På samme måde kunne Mo Yan være lig med Kina. Men selv om han fik nobelprisen for et par år siden, er han ikke nogen kendt forfatter i Danmark. Kina er stadig Jung Chan-Land, og der findes ikke én Røde Kors-genbrugsbutik, som ikke i reolen med brugte bøger har hendes ’Vilde svaner’.
Indien er slet ikke repræsenteret, tænker man først, men hov, gode gamle Salman Rushdie, der i år udgav en magisk fortælling med inspiration fra ’Tusind og en nat’, er jo født i Mumbai, så Indien er faktisk med – men altså langt mindre end Japan i størrelse.
