»En rose er en rose er en rose er en rose«, skrev den amerikanske, men i Frankrig bosatte forfatter Gertrude Stein i 1913. Roland Barthes derimod ville sige: Nej, rosen er ikke en rose, den er et tegn, der repræsenterer min kærlighed. Det er det tilsyneladende uskyldige eksempel. Den samme semiologiske metode udfolder Barthes i sin ideologikritiske analyse af 1950’ernes hverdagsmyter, det, han »tilfældigvis snublede over« – fra vaskepulver og Tour de France til præster og forfattere.
Under fænomenernes overflade ulmer nemlig et væld af merbetydning, en ideologisk skyggeside. Hvordan virker et tegn, hvordan betyder et tegn i en historisk og kulturel kontekst? Det bliver spørgsmålet for Roland Barthes. Svaret er, at de virker som myter, der altså er meget mere end Odysseus på sejltur. »Myten fordrejer og forvansker en betydning, får den til at se naturlig ud, og heri ligger dens gemene væsen«, som ph.d. i filosofi og semiotik Mads Storgaard Jensen skriver i sit forord i genudgivelsen af ’Mytologier’.
