Marine Le Pen læste for første gang bogen som ung pige. I dag troner den med personlig dedikation fra forfatteren, på en fremtrædende plads ved hendes skrivebord på Front Nationals hovedkontor i Nanterre lige uden for Paris. For et par somre siden, da flygtningekrisen i Middelhavet var på sit højeste, læste hun den så igen. Og opfordrede franskmændene til at gøre det samme: »I dag bliver vi oversvømmet af migranter«, skrev hun på Twitter, »jeg tilskynder alle franskmænd til at læse eller genlæse ’Le camp des saints’ (’De helliges lejr’, red.)«.
Bogen, som Le Pen refererer til, er en fransk dystopisk roman fra 1973 skrevet af forfatteren Jean Raspail. Handlingen er simpel: I Ganges-deltaet overtager en millionstor folkemængde af fattige kontrollen med en armada af internationale lastbåde. Langsomt vugger de over oceanet med kurs mod Europa, hvor de går på grund på den sydfranske solkyst. Herefter følger et sammenbrud af civilisation og statssystemer. På kontinentet lyder dommedagsklokkerne, mens de nyankomne ruser sig i vold og tyveri, og deres ansigtsløse leder mæsker sig i menneskelig afføring. Migranterne, den navnløse masse, har invaderet Europa.
Da romanen blev genudgivet i Frankrig i 2011, regnede kritikken ned over den. Aude Lancelin fra ugebladet Le Nouvel Observateur kaldte den »ikke bare en antologi over tvivlsomme holdninger, men et autentisk stykke race-neurose« og skrev, at vi her »kommer tættest på fascismens væsen: ikke som et politisk system, men i form af fremstillingen af andethed som en mareridtsagtig virkelighed, der i sidste ende kalder på udslettelse«.
Det var dengang. I dag er ’Le camp des saints’ rykket ind på regeringskontorerne. I USA har Steve Bannon, præsident Trumps højest rangerende rådgiver, flere gange nævnt bogen: »Det er ikke migration«, sagde han i et radiointerview i januar 2016 med reference til situationen i Europa, »det er en invasion. Jeg kalder det The Camp of the Saints«.
