Selv om hjorte ser godt og har en veludviklet lugtesans, er det ofte hørelsen – deres udvendige ører er meget store i forhold til hovedet – de stoler på, når de vejrer fare, især hvis vinden bærer fra. Hjorte kan høre selv en kvist, der knækker, over enorme afstande«. I dette tilfælde er det et to år gammelt dådyr, en hind, og den har færden af Puckle. Dådyret og dets fæller var blevet indført af Nyskovens normanniske erobrere, og Puckle, der ligner en skovtrold, er en af den kæmpestore sydengelske skovs faste stok. Begge indgår i endnu et af den populære britiske forfatter Edward Rutherfurds omfangsrige historiske værker, der som forgængerne ’Sarum’, ’London’, ’New York’ m.fl. males frem med en bred pensel, alt imens den bevæger sig i det samme område op gennem århundreder. Her fra 1099 til år 2000.
Som vanlig fortaber Rutherford sig i pædagogiske detaljer, fra en ugles blik, beskrivelser om alt fra saltudvinding til skibsbyggeri til de historiske hændelser, der omfatter tidens magtkampe mellem de mægtige og de mere beskedne folks intriger. I ’Nyskoven’ skorter det ikke på religiøs fanatisme, udenrigspolitiske trakasserier, som folket betaler prisen for, kongers og dronningers og deres håndlangeres storhed og fald, og selve skovens skæbne og udvikling.
