Den høje hvælving svulmede af musik/som steg den ned fra himlen; formers fylde af loft og vægge vældede ødselt frem«. Sådan begejstret skildrer den puritanske adelsmand Mortimer over for Maria Stuart i Schillers sørgespil af samme navn, hvordan han blev katolsk spion. Roms religiøse trylleri og arkitektoniske magi fik protestanten konverteret tilbage til moderkirken.
På trods af at mange danske gymnasieelever sukkende kommer i hu fortidens fodvabler og tørlagte ganer anført strengt og strikt af en skabskatolsk historielærer på maratonvandring fra kirke til kirke på studieturen, er der jo rigtigt mange nordiske vantro, der også bliver helt katolske i hovedet ved synet af Peterskirken og domkirker. Thi de er uanset bøn og overbevisning fascinerende bygningsværker. Også når du nu og da synes barokken er for barok, mosaikkerne for manierede. Øjet bliver træt og overmæt.
Hvis der også er noget for hjerne og tanke, bliver det straks mere appetitligt, indlysende og belevent.
I så henseende har litteraten og lektoren Andreas Rude skrevet en eksemplarisk guide til en snes kirker. Selvfølgelig med Peterskirken som det absolutte pragtværk over for alle de andre og prægtige gudshuse. Men der er mange af de andre mindre berømte med, der er en omvej værd.
Hele Rudes velskrevne vejledning er netop at gøre hver kirke til en tekst, en historie og en legende i marmor eller mursten. Hvem er det, som står i denne niche? Hvilken helgen? En martyr fra gamle dage, en nyere gejstlig med moderne mirakler?
Især danskeren med protestantisk-sekulariseret baggrund får god besked om både kirkens stilart og indretning, brug, tro og orden. Bogen kalder dem for erindringssteder, hvor den troende både skal mindes om vejen ad hvilken til Gud, og hvem der foretog denne, før du selv trådte ind i netop hans eller hendes kirke.
Alle de bedste steder: Her skal du spise i Rom’Kirker i Rom. Evighed og erindring i pavernes by’ er en imposant, papistisk og pompøs titel. Men må bestemt ikke skræmme nogen bort. Tværtimod er bogen i form og format bekvem lige til lommen og tasken. Lækkert sat op med fine fotos og bykort. De væsentligste kirker er med. Med dem får du en vandring fra de første kristne menigheder i katakomberne til de fremmedes nationale kirker.
Svenskerne har prægtigt Santa Brigida på Piazza Farnese, mens vi danskere må nøjes med et enkelt sidealter i Santa Maria in Traspontina. Med et kapel indviet til vor nationalhelgen, Knud den Hellige. I 1920 kom Christian X og hans dronning på fransk visit på deres italienske goodwilltur. Dog, er du ikke døbt katolsk, kan du ikke blive begravet her. Så må du ud på den protestantiske kirkegård og ligge sammen med landsmanden Carsten Hauch, Keats og Shelley og Goethes ulykkelige søn. Kritikeren skal naturligvis finde en kirke, han mangler i denne dødcharmerende og intellektuelt levende bog. Nemlig San Giuseppe dei Falegnami ved Forum Romanum. Bygget oven på det romerske fængsel, som ud over kanoniserede fanger som Peter og Paulus havde Vercingetorix i lænker, før Cæsar kværkede ham. Os, som altid holdt med Asterix, skal hen og hviske, at de stadigvæk er skøre, de romere.
fortsæt med at læse
