Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Trods forsøg herpå – også i nyere tid – er det ikke lykkedes nogen enehersker at samle Europas nationalstater i et imperium.

Trods forsøg herpå – også i nyere tid – er det ikke lykkedes nogen enehersker at samle Europas nationalstater i et imperium.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Anmeldelse: Historisk bog om Europas kludetæppe af stater havde været tjent med et afsnit om EU, Brexit og Trump

Ingen andre systemer har vist sig stærkere end Europa med sine nationalstater, som modsat Kina aldrig har været underlagt én leder.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Europa er noget særligt. Gennem en lang, kompleks og til tider beskidt historie har krige formet det Europa, vi kender i dag. Modsat for eksempel Kina er det ikke lykkedes for én stat at underlægge sig alle andre. Europa består derfor af mange stater, og det har i høj grad betydning for nutidens internationale system.

Med Jørgen Møllers ord har »den europæiske nationalstat fortrængt andre organisationsformer, herunder imperier og bystater, både i og udenfor Europa. Vor tids internationale system er derfor statscentreret. Det er desuden et system, hvor de tre europæiske opfindelser – velstand, medbestemmelse og retssikkerhed – er noget, befolkningerne internt i staterne stræber efter stort set overalt, og som de fleste magthavere i hvert fald lader, som om de forsøger at indrømme. Den europæiske udvikling rummer i den forstand nøglen til at forstå den moderne verden mere generelt«.

Det ville have været på sin plads med bare et enkelt afsnit til EU, Brexit og Trump

Set i det verdenshistoriskelys er Europa altså enestående og toneangivende, fordi ingen stat viste sig stærkere end de andre, og dermed forblev Europa et kludetæppe af stater frem for et imperium. På næsten alle andre kontinenter var det de stærkeste, som regerede over alle de andre. Jørgen Møller fører os igennem 114 siders let læst skrift og forklarer med et godt sprog hvorfor. Forfatteren er professor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet og giver os med kyndigt ført pen en indsigt i den europæiske statshistorie.

Det første kapitel handler om Det Kinesiske Kejserriges fødsel for godt 2.000 år siden, da det sætter den europæiske udvikling i relief. Kina er modspejlet til Europa, for her lykkedes det for en stat at underlægge sig alle nabostater og skabe et imperium, som stadig står.

Kejser Qin Shi Huangdis store terrakotta hær i Xi’an, en af vores tids største arkæologiske opdagelser, er et symbol på den første kejsers storhedsvanvid og kompromisløshed, som var med til at skabe det kinesiske imperium. Hvorfor udfaldet mellem de to kontinenter blev så forskelligt, er bogens fortællemotor på godt og ondt. Gennem hele bogen holdes Europas udvikling op mod Kinas for at synliggøre forskelle og ligheder.

Jørgen Møller fremdrager rækker af tankevækkende og underholdende eksempler, som viser, hvordan det næsten lykkedes for konger og kejsere op gennem historien at erobre de andre stater, for eksempel for storriger som det tysk-romerske under Frederik Barbarossa og hans sønnesøn Frederik II.

Men gentagne fejder med Europas anden store magtfaktor, paven, svækkede imperiedrømmen. Kirken var i middelalderen en vigtig modspiller til stater med vokseværk.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I nyere tids historie har Napoleon og Hitler forsøgt sig med erobringer, men (heldigvis) uden held. Historien om Europa bliver derfor en fortælling om magtbalance, hvor den ustandselige konkurrence internt mellem de europæiske stater tvang magthaverne til at involvere befolkningen i et fælles politisk projekt og give dem en lang række politiske rettigheder.

’Hvorfor blev Europa ikke et imperium?’ er fra serien Til tiden, der har til hensigt at løfte læserens blik fra den aktuelle debat og sætte emnerne ind i en større sammenhæng. Derfor er det springende punkt i bogen også, hvordan forfatteren vælger at vinkle den historiske viden i forhold til den nuværende politiske situation i Europa.

Vores del af verden er i disse år scene for politiske forandringer forårsaget af bl.a. finanskrisen, og Brexit og migration har sat EU under pres. USA’s rolle siden den kolde krigs afslutning har ændret sig, og ikke mindst den nye Trump-regering har betydet et andet syn på USA's rolle på den verdenspolitiske scene. Men de forhold er der ikke levnet meget plads til i Jørgen Møllers analyse om staternes kamp, hvor Kina igen udgør Europas spejl i epilogen. Det ville have været på sin plads med bare et enkelt afsnit til EU, Brexit og Trump – jeg er overbevist om, at analysen her også ville have været knivskarp.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden