I forrige uge døde min mormor. Og der er ingen tvivl: Sorg er en voldsom følelse. Den folder sig ud i den tid, der følger efter tabet, men samtidig sønderriver sorgen tiden som sådan, så den, for nu at citere Hamlet, som jo også var i sorg, forekommer én at være ude af led, out of joint.
Så hjemsøges nutiden af fortiden, dvs. det, der er, hjemsøges af det, der var.





