Junot Díaz kan ikke sidde ned. En løbeskade har sat sig i ryggen på den 48-årige forfatter, men han er alligevel typen, der taler bedst stående. Kroppen vugger rytmisk i takt med de ord, han formulerer, og han kaster håndtegn indlært i barndommens boligblok i New Jersey.
Han sammenrimper sine sætninger af det street-slang, der er et hæderkronet stilistisk træk i hans bøger, og det abstrakte akademiske engelske, der er hans hverdag som professor i litteratur og medievidenskab på MIT-universitetet i Boston. Hos Díaz trives ’yo’, ’fuck’ og fremmedord side om side.
Den pulitzerprisvindende forfatter er på vej til Danmark. På mandag kan han opleves på Det Kongelige Bibliotek som en del af en række arrangementer under fællestitlen ’Kolonialisme, racisme, migration’. Tre bærende temaer i både Díaz’ forfatterskab og hans politiske aktivisme, der er blevet endnu mere udtalt efter valget af Donald Trump, men som også har klar reference til den antiislamiske og nypopulistiske bølge i Europa.
»Der er både i Danmark og i Donald Trumps Amerika den her idé om, at tingene bliver bedre, hvis vi går tilbage til et ’renere’ land, der i virkeligheden aldrig har eksisteret. Jeg tror, at der er andre svar på de problemer«, siger Díaz.
