Det er klart, at sovjetkommunisterne ikke kunne lide Daniil Kharms. Han boede i Leningrad og skrev små historier for børn som den om en maskine, der bare er en maskine. Jern og søm og skruer. Men: »Den kan ingenting«. Og derfor kom forfatteren i fængsel, og der sad han og døde af sult i 1942, hvor Leningrad blev belejret af nazisterne.
Historien om maskinen, som ingenting kan, har inspireret Martin Glaz Serup til at genfortælle den og tegner Mette Marcussen til at tegne den. Sammen har de fundet på et aflangt format, hvor maskinen kan folde sig ud i al sin kantede, skinnende skønhed. Ord er der ikke mange af, men de fortæller dog, at maskinbyggeren brugte al pladsen i sin lejlighed, så han måtte spise ude med sin kniv og gaffel af sølv og tisse og børste tænder på restauranten. Det er det. Mere er der ikke. Men både manden og forfatteren – der er én og samme person – var lykkelig, indtil de kom og hentede ham.
