Under arbejdet den med første ’Min søsters børn’-film skulle man indspille en scene, hvor det yngste af børnene, tumlingen Blop, forvilder sig ud i trafikken og sidder midt på kørebanen, mens bilerne kører hastigt forbi. Hvordan grejer man lige den?

Jo da, man surrer ungen fast til asfalten og giver tegn til, at nu kan chaufførerne godt starte øserne og drøne frem og tilbage, uagtet at ungen er lillebitte, ræd som bare pokker og forladt af såvel mor som far. Tak for kaffe, tænker man.