0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Krimien 'Dødens kode' er fermt skrevet med en foragt for realisme og stringens

Michael Larsens andet bind om mord på Ærø lever effektivt op til etteren. Og nye læsere kan sagtens stå på her.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Claus Lunde (arkivfoto)
Foto: Claus Lunde (arkivfoto)

Michael Larsen er tilbage med brag og bravur.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

I 2015 vendte Michael Larsen med brag og bravur tilbage til krimigenren med den hæsblæsende og fandenivoldske politirutine-ramasjang-thriller på Ærø og omegn, ’Mordet på øen’. Det, de engelske kalder for en rigtig intrigant og handlingsmættet potboiler; positivt forstået som en heftigt underholdende ruskomsnusk kogt på politiarbejde, speget plot, kortspil og kabaler lagt af diverse personer både inden og uden for loven. Samt folk og fæ på øen Ærø, hvor nord og syd sjældent ses sammen ud over som geografiske modpoler på et kort i et klasseværelse.

Handlingen var vitterlig indviklet. Noget med en sympatisk strisser Jan Folmer på udflugt med døden fra en psykopatisk morder og eksplosioner på havnen i Marstal. Og så træf med vidunderkvinden, sexet og snild, den geniale pokerspiller Charlotte Monson.

Nu er hele det farverige og brogede persongalleri tilbage. Sågar på selvsamme gerningssted i det sydfynske øhav. Men snart med tråde ud i den ganske og gerne farlige verden fortryllet og indhyllet i diverse koder med hentydninger til film af den mere sorte end lyse slags. ’Dødens kode’ er vitterlig fordækt kompliceret og svær umiddelbar at dechifrere. Det er heller ikke meningen. Blot hav in mente, at den morder, du troede død i første bind, muligvis er rask og rørig her i andet.