I den beundringsværdigt jordnære tegneserie 'Grus' smelter fortid og nutid elegant sammen i flydende, næsten opløste billeder

Nutiden, holdt i blåt, løber ligesom den røde fortid igennem ’Grus’ som to frekvenser, der står og dirrer op mod hinanden, men som ikke mødes før i bogens slutning. I samme stil jonglerer Anna Degnbol med det naturlige og det overnaturlige i sin historie om Mathilda, der efter flere års fravær vender tilbage til sin barndomsby. Og så begynder spændingen.
Nutiden, holdt i blåt, løber ligesom den røde fortid igennem ’Grus’ som to frekvenser, der står og dirrer op mod hinanden, men som ikke mødes før i bogens slutning. I samme stil jonglerer Anna Degnbol med det naturlige og det overnaturlige i sin historie om Mathilda, der efter flere års fravær vender tilbage til sin barndomsby. Og så begynder spændingen.
Lyt til artiklen

Tænk nu, hvis der skete noget helt vildt. Noget, der ændrede på alting og vendte op og ned på det hele. Sådan plejede Mathilda at tænke, da hun var barn. Lige indtil hun en dag fandt en af sine skolekammerater død ved skovbrynet, på kanten af grusgraven.

’Grus’ er Anna Degnbols hidtil største, mest helstøbte tegneserie, og hun fortæller en veldrejet og poetisk historie om at vokse op, vende hjem og høre til. Om at løbe fra fortiden og blive konfronteret med den igen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her