0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Skriften skifter, og nu bliver det uhyggeligt: Forlag forsøger at pifte uspændende debutkrimi op ved at bruge - hold nu fast: kursiv

Svensk debutkrimi er sympatisk seriøs, men dybest set ikke særlig spændende fortalt. Men så er det godt, man kan tilte skriften.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Susanne Janssons debutbog er solgt til 24 lande.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Megen af den nordiske krimis succes har mindre med genren at gøre end med, at store dele af verden synes, at vi er nogle underlige nogle. Os oppe nordpå. Engang vilde vikinger, som hærgede alverden med raske svende og skønne møer. Nu melankolske skatteydere i en del af en velfærdsverden, nogle heldigvis elsker at værne om, og som andre elsker at hade og vil rive ned.

Kvinderne er stadigvæk sindrigt stærke og selvstændigt seksuelt lebendige, men taler stundom i tåger og tunger som Vølven selv. Mænd er fordrukne, overvægtige og forkvaklede, stedt i evig bondeanger bygget af kroniske tømmermænd over at være mænd, der hader kvinder. Når her sker et mord eller to, er vi og samfundet alle sammen skyldige. Især i Sverige, hvor kollektiv offermentalitet gerne får en tak til i folkehjemmets fællesstue.

Alle disse mytiske aspekter og klichetræk findes i Susanne Janssons debutkrimi, ’Offermosen’. Jamen, vi befinder os i Mossmarken, et mytisk moselandskab med hedenske efterladenskaber fra jernalderen samt muligvis myrdede personer fra nyeretid. Ikke så langt fra det, som engang var fucking Åmål, men nu er blevet et træfpunkt for diverse bohemer, originaler og akademikere, som spiser og drikker godt i en kunstnerkoloni.

Dertil kommer den unge og smukke mutte biolog Nathalie, som vil tage jordprøver i det, som engang var barndomslandet, indtil noget forfærdeligt hændte. Så løber en halvmarokkansk gudesmuk mand forbi, og det kommer til et forhold, som føder følelser for Nathalie, som egentlig bare ville være endnu en skandinavisk småautistisk nørd. Samtidig hører vi om fotografen Maja, nok nordisk, men også mondæn, som vender hjem fra New York for at tilslutte sig andre kunstnere og tage billeder for politiet.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce