Skal man skrive en bog spækket med fejl og fordomme, tjener det forfatteren til ære at slå det fast allerede på forsiden. Krastevs essay handler ikke om ’Efter Europa’, hvad det så overhovedet betyder. Det, der måtte komme efter EU’s undergang, bogens tema, omtales ikke med så meget som en linje.

Krastev, årgang 1965, har oplevet ét imperium gå under, nemlig det sovjetiske, hvori hans fødeland, Bulgarien, var et lydland – og dertil et lydigt land. Men han gribes, skriver han, af en deja-vu-oplevelse, når han tænker på det for længst hedengangne og pompøse østrig-ungarske kejserrige, der danner en slags ramme om bogens bange anelser på EU’s vegne.